Renover dit vindue
Renover dit vindue
Ældre vinduer med 1 lag glas
God stand
Du kan energiforbedre vinduet med en ekstra, indvendig rude i en forsatsramme. Sætter du en 2-lags energirude i forsatsrammen, får du et meget energirigtigt vindue. Allerbedst er forsatsrammer, som åbner indad og sidder adskilt fra selve vinduet. Det kan give større energibesparelse og bedre værn mod støj end alle andre vinduestyper.
Se, hvordan og hvor meget du kan spare i energiløsningen:
Dårlig stand
Du kan ofte redde ældre vinduer med maling. Hvis en mindre del af vinduet, f.eks. bundstykket, er i meget dårlig stand, kan du få en snedker til at udskifte det.
Ældre vinduer med forsatsrammer eller koblede rammer
Du kan erstatte glasset i den inderste ramme med 1-lags energiglas. Du sparer mere, hvis du kan få plads til en 2-lags energirude i den inderste ramme. Men det vil ofte kræve, at du udskifter hele den inderste ramme.
Termovinduer
Du kan erstatte ældre termoruder med energiruder. Energiruder med 'varm kant' holder på varmen næsten 3 gange bedre end traditionelle termoruder.
Se, hvordan og hvor meget du kan spare i energiløsningen:
Det er væsentligt billigere at skifte rude end at skifte hele vinduet, i hvert fald hvis du selv kan gøre det. Men du kan spare mere energi med et nyt vindue, især hvis du vælger et vindue i energiklasse A med lav Uw- og høj Eref-værdi.
Sådan udskifter du en termorude med en energirude: