BETA
Vi bygger nyt site, og det kan godt rode lidt imens.

Få styr på lyset

Få styr på lyset

Få styr på lyset

Husker du altid at slukke lyset? Spar tid, penge og få lys lige som du vil have det, ved at styre lyset automatisk.

Sluk automatisk og spar

Så meget kan du typisk spare pr. elpære:

Sluk og spar

Anvendt elpris: 2,2 kr/kWh

Hvad kan man?

Intelligente pærer

Med intelligente pærer kan du få fuld kontrol over lyset med fjernbetjening eller app. Du kan f.eks. få det til at tænde langsomt, når du skal vågne eller slukke automatisk, når du forlader hjemmet. Vælg evt. pærer, du kan kombinere med bevægelsessensorer.

Bevægelsessensorer og skumringsrelæer

Bevægelsessensorer er perfekt til dér, hvor du kommer og går – f.eks. trapper, bryggers, kælder, carport mv. Indstil til først at tænde, når det er mørkt.

Skumringsrelæet tænder for lyset, når det bliver mørkt og er derfor bedst, hvis du vil have lys på hele natten.

Tænd-sluk-ur

Med et tænd-sluk-ur kan du sætte lyset til at tænde på bestemte tidspunkter, f.eks. når du er på ferie.

Du kan spare op til 40 %

på elforbruget til udendørsbelysning med automatisk styring. Med al automatik er besparelsen dog afhængig af f.eks. forbrugsmønstre.

Det kan du spare

Hvad skal du vide, før du køber?

Automatisk styring giver et lille elforbrug – også når lyset er slukket. Det bør højst være 0,5 watt pr. enhed. Som regel vil du samlet set spare strøm med automatisk styring, hvis du vel at mærke bruger den.

Valg af pærer

LED-pærer er bedst. Der er dog et men: Ikke al lysstyring fungerer med LED-pærer. Tjek det ved at se på emballagen eller spørge i butikken.

Lysstyring til sparepærer

Lysstyring til sparepærer fungerer som regel også med LED.

Få styr på lyset

Siden er opdateret 30.01.2023 Kommentér denne side Til top