Gode råd om madlavning
Gode råd om madlavning
Du kender sikkert nogle af rådene allerede, men de er stadig gode at huske, når du laver mad.
Så meget strøm bruger du i køkkenet
Her kan du se, hvor meget strøm dine køkkenapparater bruger om måneden:
Anvendt elpris: 2,2 kr/kWh
Når du skal vaske op
- Brug opvaskemaskinen og slip opvaskebørstenOpvaskemaskinen bruger generelt mindre vand end opvask i hånden, så du sparer både penge og CO2 ved at bruge opvaskemaskinen.
- Fyld opvaskemaskinenFyld opvaskemaskinen helt op, så den ikke behøver køre så tit. Det sparer både energi, vand og opvaskemiddel.
- Brug eco-programmetVælg opvaskemaskinens eco-program eller et program med lav temperatur for at spare strøm til almindelig opvask. Korte programmer kan være et alternativ, hvis servicet kun er lidt beskidt. Se i manualen, hvilke programmer der har lavt energiforbrug.
- Skyl ikke afDu behøver ikke skylle servicet af, inden du stiller det i opvaskemaskinen. Langt de fleste maskiner kan sagtens vaske rent, selvom du kun skraber maden af tallerknerne. Luk lågen helt - så tørrer madresterne ikke ind.
- Behold opvaskemaskinen i 25 årDet er som regel bedst for både klimaet og din økonomi at beholde den samme opvaskemaskine i op mod 25 år, hvis den ellers fungerer.
Når du skal koge noget
- Brug mindre vandKartofler, grøntsager og æg kan du koge i langt mindre vand, end de fleste plejer. Du kan f.eks. spare 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede.
-
Kog vand i elkedel
En elkedel koger hurtigere og bruger kun halvt så meget strøm, som hvis du koger vand på en kogeplade. Har du induktion, er besparelsen mindre.Husk kun at koge den nødvendige mængde vand, og afkalk elkedlen jævnligt.
- Brug den rigtige størrelse grydeHvis en gryde er for lille til kogepladen bruger du mere strøm end nødvendigt (gælder ikke induktion).
- Brug en 'høkasse'Du kan koge f.eks. kartofler eller ris færdige under dynen eller i en høkasse. Grydens indhold skal koge op, og derefter pakker du gryden ind. Ofte er høkasse-tiden den samme, som du ellers bruger, men du sparer energi og slipper for, at f.eks. ris eller risengrød brænder på.
- Husk lågetHusk låg på gryden, så sparer du op til 50 % på energiforbruget.
Når du bruger ovnen
- Brug mikroovn frem for ovnBrug mikroovnen i stedet for ovnen, når du skal opvarme og tilberede mindre portioner mad. Så kan du spare op imod 70 % af elforbruget.
- Udnyt eftervarmenOvn, massekogeplader og glaskeramiske kogeplader er varme et stykke tid efter, de bliver slukket. Den varme kan du udnytte ved at slukke før, maden er helt færdig.
- Rist brød på brødristerRist brød på en brødrister i stedet for i ovnen, så bruger du 90 % mindre strøm.
Andre gode råd
- Rens filteret på emhættenRengør fedtfiltret ca. 1 gang om måneden. Når filtret er snavset, skal emhætten køre på et højere trin for at opnå samme virkning, og det øger både elforbrug og støj.
- Tø op i køleskabetOptø mad fra fryseren i køleskabet. Så sparer køleskabet strøm.
Brug strømmen når den er billigst
Hvis du har fleksibel elpris, betaler du den aktuelle timepris, når du bruger strømmen. Det kan du udnytte ved f.eks. at bage eller køre opvaskemaskinen når strømmen er billigst.
Gode råd om madlavning
Siden er opdateret 08.03.2023
Kommentér denne side Til top