Energibarometeret

Er dine energivaner som alle andres?

Her kan du sammenligne dig selv med danskernes adfærd og motivation for at spare energi inden for udvalgte emner fra badevaner til forsyningssikkerhed. Vi kalder det Energibarometeret.

Er du som de andre, når det kommer til at spare energi?

Det er ofte rart at kunne sammenligne sig med andre for at se sig selv i det store billede. Nu kan du sammenligne dine energivaner og motivation for at spare energi.

Vi har nemlig samlet vores nyeste viden om danskerne i Energibarometeret her på siden, så du f.eks. kan se:

Hvor tit og hvor længe vi bader
Hvor mange af os der flytter elforbrug
Hvor motiverede vi er for at spare energi – og om det er pengene, klimaet eller noget tredje, der vejer tungest

Energibarometeret viser bl.a., at danskerne aldrig har været mere motiverede for at spare på energien. Er du også det? Dyk ned i tallene og se, om du er som de andre.

God fornøjelse!

Danskernes motivation for at spare på energien er steget

2022 har budt på rekordhøje priser, og det gør dagligdagen dyrere for mange danskere. Men det har også vakt en større interesse blandt danskerne for at spare på energien. Faktisk fortæller mere end 3 ud af 4 danskere, at de i dag interesserer sig mere for prisen på el og varme, end de gjorde for 12 mdr. siden.

72 %

af danskerne er motiverede for at spare på deres el- og varmeforbrug

Siden den seneste måling i marts er danskerne blevet markant mere motiverede for at spare på energiforbruget. I marts 2022 angav 64 %, at de var motiverede for at spare på deres energiforbrug. Motivationen er dermed steget med 8 %.

FAKTA
I perioden fra januar til og med september 2022 har der været en stigning på 17 % i opkald til Energistyrelsens rådgivningstelefon sammenlignet med samme periode sidste år.

De rekordhøje energipriser påvirker rigtig mange danskere, og det øger motivationen for at spare på energiforbruget. Det er noget, vi kan mærke. Vores rådgivningstjeneste oplever en markant stigning i antallet af opkald fra borgere, der søger inspiration og hjælp til, hvordan de bedst energioptimerer deres bolig, eller hvordan de kan komme videre med at spare på energien.

Matilde Grøn Bjørneboe

Ansvarlig for rådgivningstjenesten på SparEnergi.dk

Vores høje motivation omsættes til konkrete handlinger

Danskerne er ikke kun meget motiverede for at spare på energiforbruget. De handler også på det. Om det er at bruge strømmen i de timer, hvor den er billigst eller fylde vaskemaskinen helt op inden tøjvask, så laver rigtigt mange bevidste ændringer i deres forbrug for at spare på energiforbruget.

55 %

af danskerne har inden for det seneste år lavet bevidste ændringer for at reducere deres el- og varmeforbrug.

Danskerne er samtidig blevet mere bevidste om, hvornår og hvordan de bruger energien – særligt fire konkrete tiltag til at flytte og ændre energiforbruget har været populære.

60% har flyttet deres strømforbrug til tidspunkter, hvor prisen var lavest

53% har fyldt vaskemaskinen helt op, før de vaskede

60 %

har flyttet deres strømforbrug til tidspunkter, hvor prisen var lavest

Vidste du, at man kan spare både penge og CO₂ ved at flytte sit elforbrug, hvis man har elaftale med variabel pris? For eksempel kan prisen for el sagtens være 5 gange lavere, når den er billigst, end når den er dyrest.

53 %

har fyldt vaskemaskinen helt op, før de vaskede

Vidste du, at man også kan spare 55 % på sit elforbrug ved tøjvask, hvis man halverer temperaturen? Det meste tøj kan vaskes ved lavere temperaturer. Du kan for eksempel vaske tøjet ved 20 °C i stedet for 40 °C og 30 °C i stedet for 60 °C.

48% har fyldt opvaskemaskinen helt op, inden de satte maskinen i gang.

50 %

har tørret deres vasketøj udendørs

Vidste du, at det koster knap 22 kr., hver gang man tørrer sit tøj i en C-mærket tørretumbler? Hænger du i stedet dit vasketøj til tørre på tørresnoren, er der altså store besparelser at hente.

48 %

har fyldt opvaskemaskinen helt op, inden de satte maskinen i gang

Ved at fylde maskinen helt op, kan den køre færre gange på en uge – og dermed forbruge mindre energi. Så skal den heller ikke tømmes lige så ofte!

Det behøver ikke at kræve mere tid eller være udgiftstungt at spare på energiforbruget. Men det er meget forskelligt, hvor man kan finde de store elbesparelser i forskellige husholdninger. Nogen bruger tørretumbleren dagligt, andre har en ekstra fryser i kælderen, mens andre igen streamer film til et stort fjernsyn fra deres spillekonsol. Så det bedste at gøre, hvis man gerne vil spare på elregningen, er at overveje alle de steder, man bruger el, og bruge SparEnergi.dk til at finde gode forslag til at spare, der hvor ens forbrug ligger.

Matilde Grøn Bjørneboe

Ansvarlig for rådgivningstjenesten på SparEnergi.dk

Adfærd kan være en svær størrelse at ændre. Men over de seneste måneder har danskerne vist sig at være ekstraordinært omstillingsparate. De har ændret vaner med en imponerende hastighed og tilpasset deres daglige gøremål til den aktuelle situation. Det er flot – men også nødvendigt i den situation vi står i.

Stine Leth Rasmussen

Vicedirektør for energieffektivisering i Energistyrelsen

Penge er ikke alt, men dog vores væsentligste motivation

De stigende energipriser har fået danskernes el- og varmeregninger til at vokse med rekordfart. Derfor er det heller ikke overraskende, at økonomien er dén faktor, der motiverer flest danskere til at ændre deres daglige vaner og adfærd.

4 ud af 5

danskere motiveres af at spare penge

FAKTA
Antallet af besøgende på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk/elpriser – hvor man kan følge elpriserne time for time – er steget med 450 % de seneste 3 mdr.

Men økonomien er ikke det eneste, som motiverer danskerne til at spare på energien. Det er også hensynet til klima og Danmarks samlede forsyningssikkerhed. Og hér er der sket en forskydning siden marts. I dag finder flere danskere motivation til at spare på energien af hensyn til forsyningssikkerheden i Danmark, mens der ses et mindre fald i antallet af danskere, der motiveres på grund af hensyn til klima og miljø.

Hvad kan motivere dig til at spare på dit el- og varmeforbrug i din bolig?

Motivation

Når vi taler om energibesparelser, udelukker hensyn til økonomi, klima og forsyningssikkerhed heldigvis ikke hinanden. For eksempel kan det give mærkbare økonomiske besparelser at flytte sit elforbrug efter, hvornår prisen er lavest – og så bidrager det samtidig til vores samlede forsyningssikkerhed. Ofte vil det også være dér, strømmen er grønnest.

Stine Leth Rasmussen

Vicedirektør for energieffektivisering i Energistyrelsen

Alvoren vokser – og det gør samfundssindet også

Energisituationen er alvorlig. Men danskernes villighed til at løfte i flok er ikke til at tage fejl af.

Siden den seneste måling i marts er der sket en markant stigning i andelen af danskere, der er klar på at reducere deres energiforbrug, hvis det kan være med til at sikre vores energiforsyning.

Faktisk er mere end 6 ud af 10 danskere villige til at sænke deres el- og varmeforbrug, hvis det kan hjælpe til, at vi ikke løber tør for energi i Danmark. Det er en stigning på 13 % siden seneste måling i marts 2022.

Jeg er villig til at sænke mit el- og varmeforbrug markant, hvis det kan hjælpe til, at vi ikke løber tør for energi i Danmark, f.eks. gas.

Jeg er villig

Samfundssindet og vores samlede energiforsyning fylder ude i de danske stuer. Det er opløftende at se, at der blandt danskerne er så stor villighed til at ændre på dagligdagens vaner for at bidrage til fællesskabet. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt. Og sammen kan vi gøre en hel del, når det drejer sig om at spare på energien.

Stine Leth Rasmussen

Vicedirektør for energieffektivisering i Energistyrelsen

Vi finder striktrøjen og uldsokkerne frem

Det er den tid på året, hvor vi skal opvarme vores stuer og tænde mere lys, hvilket typisk medfører et højere energiforbrug. Men de høje energipriser får nu flere af os til at skrue ned for forbruget og finde de tykke striktrøjer og uldne sokker frem i stedet. Mange danskere forventer nemlig at skrue mere ned for temperaturen i boligen den kommende efterårs- og vintersæson sammenlignet med sidste år.

61 %

af danskerne forventer at skrue mere ned for varmen

71 %

af danskerne forventer at bruge mindre strøm

Vi ændrer altså på vores vaner. Og forventer at gøre det i endnu højere grad den kommende vinter. Men hvad planlægger vi helt konkret at gøre?

74 %

vil spare ekstra på strømmen

59 %

vil flytte noget af deres strømforbrug til tidspunkter, hvor elprisen er lavest

43 %

forventer at bruge mindre af det varme vand

10 %

vil sænke temperaturen på deres varmtvandsbeholder

Den optimale temperatur i en varmtvandsbeholder er 55 °C. Er temperaturen højere, bruger man unødigt meget energi, og der udskilles mere kalk, hvilket kan gå ud over beholderens levetid. Temperaturen i varmtvandsbeholderen må dog aldrig være lavere end 50 °C, da det kan give f.eks. legionella-bakterier gode vækstbetingelser i beholderen.

I sommermånederne kan det typisk være lidt lettere at holde sit energiforbrug på et minimum, fordi dagene er lune og lange. Når vinteren nu melder sin ankomst, bliver vi mere afhængige af kunstige lyskilder og varme, og derfor bliver det en større udfordring. Men selvom det er minusgrader udenfor, kan vi alle med få ændringer skære noget af varmeregningen uden at skulle fryse.

Matilde Grøn Bjørneboe

Ansvarlig for rådgivningstjenesten på SparEnergi.dk

Den gennemsnitlige dansker går i bad 34 minutter om ugen

Selvom danskerne generelt er blevet gode til at spare på energien, er der stadig ét punkt med særlig plads til forbedring. Nemlig vores badevaner. Hver uge bruger danskerne i gennemsnit 34 minutter under bruseren. Det gør badet til en af de helt store energislugere.

Hvor ofte går du i bad?

Hyppighed af bad

Særligt én befolkningsgruppe går glad i bad. De unge. Danske unge i alderen 18–35 år bruger i gennemsnit 8 minutter under bruseren. Det er markant længere tid end deres forældre. I gennemsnit går danskere, der er fyldt 56 år, i bad i 5 minutter og 30 sekunder.

Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på et bad?

Badetid

Færre og kortere bade kan reducere danskernes energiregning. Men det handler også om måden, vi går i bad på. Og her kan mange danskere mindske deres energiforbrug med ganske få, men effektive, tiltag.

	52 % vasker altid hår, når de er i bad
	49 % slukker ikke for vandet, når de sæber sig ind eller tager shampoo i håret
	24 % lader vandet løbe mere end et minut for at give det den rette temperatur
	7 % tager ofte kolde bade

Badet er én af de store energislugere. Mange tænker nemlig ikke over, at det kræver energi at varme vandet op. Her kan man spare penge ved at tage kortere bade eller springe et bad over. Men løsningen kan også være så simpel som at slukke for bruseren, mens man sæber sig ind.

Matilde Grøn Bjørneboe

Ansvarlig for rådgivningstjenesten på SparEnergi.dk

Vi energioptimerer vores huse som aldrig før

Inden for det seneste år har mere end hver 4. danske husejer foretaget energiforbedringer i hjemmet. Og vi er langt fra færdige. 1 ud af 3 husejere overvejer nemlig at lave energiforbedringer af deres bolig det kommende år.

27 %

af de danske husejere har foretaget energiforbedringer i deres bolig de seneste 12 mdr.

36 %

af de danske husejere overvejer at foretage energiforbedringer af deres bolig de næste 12 mdr.

Både små og store justeringer kan være væsentlige bidrag til at energioptimere huset. Blandt husejere, der har foretaget energiforbedringer de seneste 12 mdr., har disse 3 tiltag været mest populære:

48 %

har udskiftet vinduer

24 %

har udskiftet eller renoveret deres tag eller loft

20 %

har skiftet opvarmningsform

Mange danskere har allerede foretaget større investeringer i energiforbedringer af deres bolig. Og det kan vise sig at være et klogt træk. Bor man for eksempel i et klassisk, gasopvarmet parcelhus, der har vinduer med ældre tolags-termoruder, kan man spare cirka 6.200 kr. på varmeregningen om året, hvis man skifter dem ud nye vinduer i energiklasse 2, som er den bedste energiklasse.

Matilde Grøn Bjørneboe

Ansvarlig for rådgivningstjenesten på SparEnergi.dk

Om Energibarometeret

Energibarometeret er baseret på 2 undersøgelser foretaget af Radius på vegne af Energistyrelsen. Begge undersøgelser er gennemført som online spørgeskemaundersøgelser via Norstats panel.

Første undersøgelse er gennemført i perioden 24. marts – 31. marts 2022 og baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere.

Anden undersøgelse er gennemført i perioden 29 august - 12. september 2022 og baserer sig på ca. 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere.

Begge undersøgelser er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de 4 baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Mediekontakt

Ønsker du at lave et interview med en af Sparenergi.dk's eksperter eller lave en historie med baggrund i vores Energibarometer, så ræk endelig ud til Energibarometerets presseansvarlige: Rikke Høm Jensen, rhjn@ens.dk.

Energibarometeret