BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Tag

Tag

Tag

Tag

Tag på typehus 1985-1997

Tag på typehus 1985-1997

Taget på typehuset af denne årgang har hældning og er beklædt med betontagsten eller tegl. Disse tagtyper har nu fået undertag. Tagene er sjældent beklædt med eternitplader. Tagene med lav hældning har en gitterspærskonstruktion. Tagene med større hældning har typisk en hanebåndskonstruktion.

Det er altid en god idé at efterisolere og tætne loftskonstruktionen, hvad enten loftet er uudnyttet, eller der en beboet 1. sal, fordi varm luft stiger opad. Loftkonstruktioner fra disse årgange er rimeligt godt isoleret i forvejen, så det vil sandsynligvis ikke være rentabelt at efterisolere.

Teglsten og betontagsten har en lang levetid. Eternitpladerne af disse årgange indeholdt ikke længere asbest, så levetiden kunne være ret kort. De kan derfor være klar til udskiftning. Hold øje med, at tagbelægningen er tæt, og rens tagrender et par gange om året.

Taget er normalt isoleret med 200 mm, da det havde været lovkrav siden 1977. Det er ikke rentabelt at efterisolere loftet, da det i forvejen er rimelig godt isoleret, men du bør alligevel overveje efterisolering, hvis du skal i gang med at skifte tagbeklædningen eller loftet. Det er det nemmeste og billigste tidspunkt at komme til at udføre arbejdet. 

Tag på typehus 1985-1997

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Taget har normalt et uudnyttet tagrum, hvor loftet er isoleret. Hældningen af taget kan være meget forskellig fra hus til hus afhængigt af hældningen på gitterspærskonstruktionen. Fra 25 til 35 ° er almindeligt.

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Tag med lav hældning

Taget har enten valm eller gavle. Under isoleringen er der normalt en dampspærre af plastik eller alukraft, men den er som regel ikke tæt i samlinger og ved forbindelserne med ydervæggene, for det gjorde man ikke så meget ud af på opførselstidspunktet.

Husene findes også med loft til kip fra samme årgang. Her er der typisk også isolering mellem bjælkespærene og et ca. 50 mm ventileret hulrum over isoleringen.

Loft beklædes typisk med liste i træ eller gipsplader.

Tagene kan have meget små nærmest ikke eksisterende udhæng både i gavlene og langs facaderne. Løsningen er nærmest fri af træ – ligesom tidligere tiders murermestervilla. Gavlene er som regel muret op i forbindelse med tagbelægningen.

Mange tage har dog stadig gode store udhæng, der beskytter facaderne. Spærenderne er enten synlige eller beklædt med brædder. Taget afsluttes med en stern langs facaderne og en vindskede ved gavlene. Begge dele er udført i brædder.

Vedligehold

Tagbelægning

  • Tjek for revner og utæthederTjek taget for revner og utætheder i eternitplader eller tagsten og udskift defekte plader og tagsten.
  • Hold ventilationsåbniner reneVed tagrygning og tagfod er der som regel ventilationsåbninger, som er forsynet med fugleklodser/gitre, som forhindrer fugle og andre dyr i at komme ind i tagrummet. Hold disse åbninger rene, og put udfaldne fugleklodser/gitre ind igen.
  • Hold mos og alger nedeMos og algebelægning på tage er primært et kosmetisk problem, da væksterne ikke forringer tagdækningen eller forkorter levetiden ret meget. I visse tilfælde kan begroningen dog være så kraftig, at der er risiko for, at vand suges ind gennem samlinger. Det kan give fugt i lægter og tagværk og forårsage skimmelvækst.

    Få professionelle afrensere til at rense taget. Der kan være både sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal overholdes. F.eks. kan der blive frigivet asbest, når man afrenser asbestholdige eternitplader.

Træværk

  • Tjek for råd og svampTjek træværk ved tagfod, udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb. Det kan være nødvendigt at åbne underbeklædningen under udhænget (udhængsbrædder) for at kunne tjekke træets tilstand ordentligt.
  • Hold overfladebehandlingen ved ligeHold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

Tagrender

  • Rens 2 gange årligtHold tagrender og tagnedløb rene og funktionsdygtige, så regnvand bliver ledt til tagbrønde og regnvandsledninger. Tjek og rens tagrender 2 gange om året. Vær evt. ekstra opmærksom på nedfaldne blade om efteråret.

Forbedringer

Du bør altid tætne loftkonstruktionen, hvis du efterisolerer. 

Isoler loftet

Dampspærren i det nuværende loft er sandsynligvis ikke tæt, så der siver varm luft op på det uudnyttede loft. Af den grund bør du skifte eller tætne dampspærren.

Isoler skråvæggene

Hvis tagkonstruktionen har loft til kip, er der ikke plads til mere isolering i skråvæggene, med mindre taget hæves.

Rentabiliteten forringes af, at spærene skal forhøjes for at give plads til mere isolering, og der skal udarbejdes nye løsninger ved stern og vindskede, hvis resultatet skal blive godt rent arkitektonisk. Rentabiliteten bliver endnu ringere, hvis murværk er i direkte forbindelse med tagsten, så murværket skal forhøjes for at efterisolere.

Du kan evt. få skiftet den nuværende isolering ud med en bedre isolering og gå dampspærren efter for at sikre, at den er tæt.

Hvis du alligevel skal have skiftet loftbeklædningen, kan det måske være en idé at efterisolere loftet til kip nedefra. Selvfølgelig forudsat at den minimale loftshøjde ifølge Bygningsreglementet bliver overholdt. Her vil ofte kun være plads til yderligere 50 mm isolering. Det kan måske være en fordel at skifte hele isoleringen ud med en isolering med bedre isoleringsevne end standard, når man nu er i gang. 

Tag med lav hældning

Læs mere

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Typehusene findes også med 1. sal, dvs. tage med ca. 45 ° hældning eller mere. Listelofter i træ var typiske, men gipslofter var også almindeligt.

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Tag med større hældning

Gavlene er som regel murede og kan have store vinduespartier helt op til lige under tagfladen.

Nogle af husene har et nærmest ikke eksisterende udhæng, hvor murværket nærmest støder direkte i taget både ved gavlene og langs facaderne. Husene med stort udhæng har typisk stern og vindskeder i træ. Udhængets spærender var enten synlige eller skjult bag brædder.

Vedligehold

Tagbelægning

  • Tjek for revner og utæthederTjek taget for revner og utætheder i eternitplader eller tagsten og udskift defekte plader og tagsten.
  • Hold ventilationsåbniner reneVed tagrygning og tagfod er der som regel ventilationsåbninger, som er forsynet med fugleklodser/gitre, som forhindrer fugle og andre dyr i at komme ind i tagrummet. Hold disse åbninger rene, og put udfaldne fugleklodser/gitre ind igen.
  • Hold mos og alger nedeMos og algebelægning på tage er primært et kosmetisk problem, da væksterne ikke forringer tagdækningen eller forkorter levetiden ret meget. I visse tilfælde kan begroningen dog være så kraftig, at der er risiko for, at vand suges ind gennem samlinger. Det kan give fugt i lægter og tagværk og forårsage skimmelvækst.

    Få professionelle afrensere til at rense taget. Der kan være både sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal overholdes. F.eks. kan der blive frigivet asbest, når man afrenser asbestholdige eternitplader.

Træværk

  • Tjek for råd og svampTjek træværk ved tagfod, udhæng og gavle for begyndende råd og svampeangreb. Det kan være nødvendigt at åbne underbeklædningen under udhænget (udhængsbrædder) for at kunne tjekke træets tilstand ordentligt.
  • Hold overfladebehandlingen ved ligeHold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

Tagrender

  • Rens 2 gange årligtHold tagrender og tagnedløb rene og funktionsdygtige, så regnvand bliver ledt til tagbrønde og regnvandsledninger. Tjek og rens tagrender 2 gange om året. Vær evt. ekstra opmærksom på nedfaldne blade om efteråret.

Forbedringer

Hvis huset har en beboet 1. sal, er den sandsynligvis ret godt isoleret. Typehusene af den årgang havde typisk 200 mm i skunken, i skråvæggen og på hanebåndsloftet. 

Isoler skunken

I skunken og på hanebåndsloftet er det nemt at komme til at isolere – det er bare at gå i gang fra en ende af. Det er især vigtigt at få etageadskillelsen tæt nede i skunkens bund, så kold luft ikke kommer ind under gulvet på 1. sal. Det kan f.eks. gøres med et skot af træ.

Du opnår ikke tæthed med isolering alene – du bør også bruge vindbræt og dampspærre. Dampspærren skal tætnes, eller konstruktionens lufttæthed sikres på anden måde, når isoleringstykkelsen kommer over 150 mm.

Isoler loftet

Isoler skråvæggene

Udefra

Skråvæggen er mere problematisk. Her er samme problemer som med loftet til kip. Der er kun plads til den isolering, der allerede er, med mindre du skal have skiftet tagbeklædningen og hæve spærene i den forbindelse.

Det kan måske være en løsning at skifte den nuværende isolering ud med en bedre isolering og gå dampspærren efter for at sikre, at den er tæt – på samme måde, som hvis huset har loft til kip.

Indefra

Hvis du skal have skiftet loftsbeklædningen, kan en efterisolering indefra være en god idé. Som regel er der ikke ret meget plads i rummene under de skrå vægge, så der kan nok ikke blive plads til mere end 50 mm isolering. Her kunne det også være en fordel at skifte isoleringen ud med en isolering, der isolerer bedre end standard.

Tag med større hældning

Læs mere

Tag