BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Nu løber det ikke længere koldt ned ad ryggen

Nu løber det ikke længere koldt ned ad ryggen

Gården fra 1864 er meget charmerende – men energiregningen var enorm. På 3 måneder fik Rikke og Thomas isoleret og installeret solceller og jordvarme.

Beboere

Gårdspladsens perlegrus er afgrænset af 4 længer - lige dele bindingsværk og landhus. Rundt om bygningerne er godt 4.200 m2 have og fold.

Stedet ejes af Thomas og Rikke. De købte og overtog huset i november 2012 og bor her sammen med den ene af Rikkes 3 store drenge. De 2 andre er flyttet hjemmefra.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi kom fra et rækkehus i Karlslunde, tæt på Køge Bugt-motorvejen, og trafikstøjen var begyndt at genere os mere og mere. Derfor begyndte vi så småt at se os om efter et mere roligt sted. Vi søgte i et par år, og så var huset der.

Vi købte det for stedets skyld - vi ville gerne have fred og ro. Da vi var faldet for huset, begyndte vi at se på tingene, få oplysninger og tale med banken. Huset havde energimærke F, og vi vidste godt, at oliefyret skulle ud. Vi ville gerne være selvforsynende med varme og strøm. Derfor ville vi have en samlet energirenovering med efterisolering, jordvarme og solceller.

Projektets rådgivere

Rådgivning

På en energimesse i Greve hørte vi om både jordvarme og solceller. Vi talte med oplægsholderen og fik en beregning af energiudgifterne med jordvarmeanlæg og solcelleanlæg.

Økonomien

Økonomi

Vi overtog huset fra en enlig ældre dame, der havde brugt op mod 50.000 kr. årligt på olie. Med solceller og jordvarme ville vi kunne få energiregningen ned på 8-10.000 kr. om året.

Det var en stor investering, men det var et godt regnestykke, som hurtigt giver mening. Og vi fik hurtigt bekræftet, at vi havde truffet den helt rigtige beslutning.

Finansieringen faldt på plads med banken, der havde et særligt lånetilbud til energirenovering. Vi præsenterede en plan for renoveringen, som blev taget med i den samlede finansiering af huskøbet. Det gav en gunstig realkreditfinansiering på 80 % af det samlede beløb til hus og energirenovering.

Processen

Forløb

Vi overtog gården den 15. november 2012. En måned efter blev jordvarmeanlægget tilsluttet, og efter endnu en måned var solcelleanlægget sat op på den sydvendte længe.

I mellemtiden var hele vores førstesal, skunke, østgavlen, etageadskillelsen og stueetagens gulve blevet efterisoleret. Vi havde aftalt med banken, at energirenoveringen skulle være færdig inden for 6 måneder, fra vi overtog huset. Men allerede efter 3 måneder var vi færdige.

Resultatet

Resultat

Der er lunt og rart i hele huset nu. Ud over jordvarmeanlæg og solcelleanlæg har vi fået huset grundigt efterisoleret. Der er også installeret en stor radiator i kælderrummet under køkkenet, så der ikke kommer kulde op gennem gulvet, nu da oliefyret ikke længere varmer kælderen op.

I haven har græsset allerede dækket sporene efter de render, der blev gravet til jordslangerne. Nu er vores hus fuldstændig som vores drøm var, da vi købte det.

Gode råd over hækken

Husk at få registreret i BBR, at huset er elopvarmet. Det giver en reduceret elpris efter de første 4.000 kWh..
Vælg en installatør, der er god til både at rådgive, installere og udføre papirarbejdet.
Hold øje med, at ændringer og installationer bliver ordentligt og rettidigt indberettet.
Find en bank eller et kreditinstitut, der er åben for at finansiere energirenovering som del af det samlede huskøb.

Forbedringer og typiske besparelser

Skift til jordvarme

Typisk besparelse ved skift til jordvarme

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning