Brugsvandsvarmepumpe
Brugsvandsvarmepumpe
En brugsvandsvarmepumpe er en billig og klimavenlig måde at opvarme dit hus og dit brugsvand, fordi den udnytter overskudsvarmen fra f.eks. køkken og bad. En brugsvandsvarmepumpe giver højere effektivitet ved alle varmeformer.
Derfor skal du skifte
Bedre indeklima
Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.Øget komfort
Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.Klimavenlig opvarmning
Når du vælger vedvarende energi, får du en CO2-venlig energiform. Det gavner klimaet og gør dig mere uafhængig af fossil energi.Forøgelse af husets værdi
Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.Det bør du vælge
-
Se efter energimærket
Gå efter A eller A+ for varmepumpen.
- VE-installatørNår du bruger en VE-godkendt installatør, er du sikker på, at vedkommende er i stand til at installere anlægget korrekt.
-
Eftersynsordning- Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal den efterses mindst 1 gang årligt af en montør med den nødvendige uddannelse.
- Hvis varmepumpen indeholder mere end 2,5 kg kølemiddel, skal den efterses mindst 1 gang årligt af en certificeret montør fra et kølefirma.
Husk også
- Hvis du har brændeovnHvis du har brændeovn, skal du bede din håndværker sikre, at der ikke opstår undertryk i huset – f.eks. når du bruger emhætte. Det vil nemlig trække røg fra brændeovnen ind i huset.
Sådan virker det
En brugsvandsvarmepumpe suger luft ud fra bad, køkken og bryggers og udnytter varmen i luften til at give dig varmt brugsvand. Nogle brugsvandsvarmepumper kan også bruges til gulv- eller radiatorvarme. Varmepumpen er opbygget som et højt, smalt kabinet med udsugningsventilator, varmepumpe og varmtvandsbeholder.
Sådan foregår det
Det tager ca. 1 uge at installere en brugsvandsvarmepumpe. Se her, hvordan det foregår.
- Montering af brugsvandsvarmepumpenHåndværkeren placerer brugsvandsvarmepumpen i dit bryggers.
- Etablering af udsugningskanalerHvis der ikke allerede er udsugningskanaler etableres de.
- Tilslutning til udsugningskanalerVarmepumpen bliver tilsluttet til udsugningskanalerne
- Isolering af kanalerHvis ikke ventilationskanaler og afkastkanaler ligger i isoleringslaget på loftet, isolerer håndværkeren dem med mindst 50 mm.
- IndreguleringHåndværkeren regulerer varmepumpen, så kravet til udskiftning af luft i huset overholdes.
- Elinstallatøren og vvs'erenTil sidst skal en elinstallatør slutte strøm til anlægget, og en vvs’er skal forbinde din varmtvandsbeholder til brugsvandet.
Giv energiløsningen til håndværkeren
Energiløsningen findes også som en detaljeret vejledning til håndværkeren. Vis håndværkeren energiløsningen for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.
Sådan ser det ud
