BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Forsatsrammer

Forsatsrammer

Forsatsrammer

Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.
Nye energiruder i forsatsrammer

Derfor skal du gøre det

Bedre indeklima

Bedre indeklima

Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.
Øget komfort

Øget komfort

Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.
Forøgelse af husets værdi

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.
Mindre træk

Mindre træk

Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.
Varmere overflader

Varmere overflader

Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.

Det bør du vælge

  • Søg tilskudDu kan søge tilskud til udskiftning eller forbedring af vinduer. Husk at søge tilskud, FØR du køber materialer eller indgår aftale med en håndværker.
  • 1- eller 2-lagsruderVælg forsatsrammer med 1-lags energiglas eller med 2-lags energirude for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
  • Overvej lydruderForsatsvinduer lydisolerer godt pga. den store afstand mellem glassene. Hvis du er generet af f.eks. trafikstøj kan du vælge 2-lags støjdæmpende energiruder i forsatsløsningen. De virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og større afstand mellem glassene.

Andre muligheder

  • Hvis vinduerne er i dårlig standHvis vinduerne er i dårlig stand og der f.eks. er tegn på råd, kan du få dem totalrenoveret, eller du kan skifte til helt nye vinduer med energiruder – men husk at tage hensyn til husets arkitektur.

Om energiruder i forsatsrammer

Forsatsrammer bruger normalt enten 1-lags energiglas med en enkelt hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de 2 glas er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmetabet fra vinduerne.

Sådan foregår det

Håndværkeren reparerer de nuværende vinduer, hvis de trænger. Tætningslister, hængsler m.v. tjekkes.

  • Vindue, der skal have ny forsatsrammeHåndværkeren tager mål til den nye forsatsramme med energiruder og sikrer, at samlingen er tæt mellem vinduet og forsatsrammen og mellem forsatsrammen og karmen. Herefter monteres forsatsrammen.
  • Vindue, der allerede har en forsatsrammeHåndværkeren sikrer, at samlingen er tæt mellem vinduet og forsatsrammen og mellem forsatsrammen og karmen. Herefter monteres energiruden i forsatsramme.

Opgaven kræver særligt håndværksarbejde, så få en person med erfaring i montering af glas og ruder til at udføre det efter Glasindustriens montagevejledning.

Giv energiløsningen til håndværkeren

Energiløsningen findes også som en detaljeret vejledning til håndværkeren. Vis håndværkeren energiløsningen for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.

Sådan ser det ud

Nye energiruder i forsatsrammer

Find en håndværker

Her kan du se de håndværkere i dit område, der kan installere nye energiruder i forsatsrammer.

215 håndværkere

Forsatsrammer