Isolering af fladt tag
Isolering af fladt tag
Hvis du alligevel skal have repareret eller skiftet tagpappet på dit flade tag, er det en god idé at efterisolere taget samtidig. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og forbedrer indeklimaet.
Derfor skal du isolere
Bedre indeklima
Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.Øget komfort
Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.Forøgelse af husets værdi
Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.Mindre træk
Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.Varmere overflader
Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.Det bør du vælge
- Mindst 300 mmEfterisoler til mindst 300 mm – eller 400 mm for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
- Hældning på 2,5 cm pr. meterEr taget helt vandret eller hælder meget lidt, er det en god idé at give det nye tag en hældning på mindst 2,5 cm pr. meter.
Husk også
- TilskudDu kan søge tilskud til efterisolering af fladt tag. Husk at søge tilskud, FØR du køber materialer eller indgår aftale med en håndværker.
- Udfør arbejdet om sommerenNår du efterisolerer taget, skal det helst være tørt i vejret imens arbejdet står på, så der ikke kommer fugt ind i den nye isolering. Det kan nemlig føre til skimmelsvamp. Få derfor arbejdet udført om sommeren.
Sådan foregår det
- Rengøring og udbedring af skaderHåndværkerne rengør og efterser tagbelægningen for skader. Evt. skader bliver udbedret, så tagbelægningen bliver tæt og kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion.
- IsoleringIsoleringen bliver lagt direkte på den nuværende tørre tagbelægning udefra. Der bliver etableret hældning i taget enten i isoleringens underlag eller i selve isoleringen.
- Ny tagbelægningTil sidst bliver den nye tagbelægning oven på isoleringen. Alt arbejdet foregår udefra.
Giv energiløsningen til håndværkeren
Energiløsningen findes også som en detaljeret vejledning til håndværkeren. Vis håndværkeren energiløsningen for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.
Sådan ser det ud
