Nedlæg krybekælderen
Nedlæg krybekælderen
Hvis du har en krybekælder og oplever at det er fodkoldt og trækker, er den bedste løsning at nedlægge krybekælderen og etablere et velisoleret terrændæk.
Derfor skal du gøre det
Bedre indeklima
Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.Øget komfort
Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.Forøgelse af husets værdi
Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.Mindre træk
Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.Varmere overflader
Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.Det bør du vælge
- 300 mm isoleringDet nye terrændæk skal leve op til Bygningsreglementets krav. Der skal være ca. 300 mm isolering med en lambdaværdi på 0,038 W/mK, da kravet er en U-værdi på max 0,10 W/m².
- GulvvarmeNår gulvet alligevel er brudt op, er det oplagt at udnytte muligheden og etablere gulvvarme.
Husk
-
Tjek radonniveauI nogle dele af Danmark er der meget radon i undergrunden. Tjek radonniveau, og etabler radonsikring om nødvendigt.
Sådan foregår det
- Installationerne afinstalleresInden håndværkeren kan fjerne det eksisterende gulv over krybekælderen, skal alle installationer til el, varme og vand afinstalleres.
- Gulvet over krybekælderen fjernesDet eksisterende gulv over krybekælderen, inkl. gulvbelægning, indskud, isolering, bjælker og murede understøtninger mv., fjernes, så der kan graves ud til det nye terrændæk.
- Nyt terrændæk etableresDet nye terrændæk etableres med drænlag, isolering, betonplade og evt. gulvvarme og gulvbelægning.
Giv energiløsningen til håndværkeren
Energiløsningen findes også som en detaljeret vejledning til håndværkeren. Vis håndværkeren energiløsningen for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.
Sådan ser det ud
