Tjek din cirkulationspumpe

Der kan være mange penge at spare ved at skifte forældede pumper ud og slukke, når cirkulationspumpen er overflødig. 

Billede
Værktøjskasse

Hvad er en cirkulationspumpe? 

Cirkulationspumpen sender det varme vand rundt i dine radiatorer eller i slangerne til din gulvvarme eller til de varme vandhaner. Den sidder ved dit varmeanlæg eller i forbindelse med din gulvvarme. Et almindeligt parcelhus har 1-2 cirkulationspumper, men der kan være helt op til 4 styk.  

Billede
Cirkulationspumpe Illustration

 

Hvordan finder jeg pumpen?

Cirkulationspumperne sidder normalt ved dit varmeanlæg. Det finder du som regel i din kælder, i dit bryggers eller i et teknikskab.

Husk, at du kan have mere end 1 cirkulationspumpe. Pumperne kan f.eks. cirkulere varme fra varmeanlægget til radiatorerne og/eller gulvvarme eller til varmtvandsbeholderen, de kan også cirkulere varme fra solvarmeanlæg til varmesystemet.

Er du i tvivl om, hvor mange du har, eller hvor de sidder, så bed om hjælp fra en vvs’er, der kan udpege dem for dig og fortælle, om de bør udskiftes eller ej.   

De fleste pumper er fra en af disse 3 producenter:

  • Grundfos

    Hvis der står et N eller et B på pumpens typeskilt, er det en pumpe til brugsvand. F.eks. UP 25-40 N eller Comfort UP 15-14 B. Hvis der hverken står N eller B, er det en pumpe til cirkulation af varmt vand til radiatorer.

  • Smedegaard

    Kig på farven: Gule eller messingfarvede pumper er til brugsvand, og blå eller grønne til varme.

    Et billede, der indeholder tekst, skilt/tegn, blå/nedtrykt, måler

Automatisk genereret beskrivelse

  • Wilo

    Hvis pumpen er til brugsvand, vil der efter pumpens navn stå et Z, f.eks. Wilo-Stratos ECO Z.

    Et billede, der indeholder tekst, værktøj, udendørs, maskinsav

Automatisk genereret beskrivelse

Hvordan indstiller jeg tidsstyring?

Indstil tidsstyringen på cirkulationspumpen til varmt brugsvand, så den kun kører, når du har brug for, at vandet bliver varmt med det samme.  

Det kan f.eks. være fra kl. 07-09 og fra kl. 16-22. Ved at have pumpen tændt i 8 timer i stedet for 24 timer i døgnet sparer du omkring 330 kWh eller ca. 700 kr. om året i et typisk hus.

Forskellige cirkulationspumper indstilles forskelligt. Søg på nettet efter en guide til din model, eller bed din vvs’er om hjælp til at indstille tidsstyringen.  

Skift cirkulationspumpen ud, hvis den ikke kan styres efter dit behov.  

Hvad kan jeg spare ved at skifte? 

Der er mange penge at spare, hvis du skifter din forældede cirkulationspumpe ud.  

Nye cirkulationspumper tilpasser sig boligens svingende behov, mens en gammel pumpe kører for fuld kraft hele tiden, og kan bruge 4-5 gange mere strøm end en ny.  

Det betyder, at den gamle pumpe kan bruge strøm for mere end 1.000 kr. om året. I en almindelig husstand svarer det til mere end 10 % af det samlede elforbrug.  

Fordelen ved at skifte cirkulationspumpe er endnu større, hvis:

  • Du har fået gulvvarme 

    Har du erstattet radiatorerne med vandbaseret gulvvarme, skal der cirkuleres mere vand, men ved lavere temperaturer. Det gør fordelen ved en effektiv cirkulationspumpe endnu større.

  • Boligen er efterisoleret 

    Måske kan du skifte til en mindre cirkulationspumpe, da varmeforbruget og dermed pumpebehovet vil være mindre. 

Hvornår bør jeg skifte den ud? 

Er din cirkulationspumpe fra før 2014, bør du overveje at udskifte den med en ny model, der bruger mindre strøm.  

Hvis du ikke kender alderen på pumpen, er der også andre ting du kan tjekke, som kan afsløre, om du bør udskifte den.

  • Tjek strømforbruget

    Hvis det mindste watt-tal er 50 watt eller derover, er pumpen en strømsluger. Så kan det betale sig at skifte den ud – uanset hvor gammel den er.

  • Tjek om din pumpe har 3 indstillinger

    Ældre pumper kan indstilles fra 1 til 3. Hvis din pumpe kan det, så skift den ud.  

    Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

  • Spørg din vvs'er

    Hvis du er i tvivl om elforbruget eller alderen på din pumpe, så ring til din lokale vvs'er. Hav oplysninger om pumpen parat, når du ringer.

  • Få hjælp til at vælge ny pumpe

    Nye cirkulationspumper er generelt meget effektive. Du kan bede vvs'eren om hjælp til at vælge den bedste model til din bolig.  

Er pumpen overflødig i din bolig?

Din cirkulationspumpe til det varme brugsvand kan være overflødig, hvis der er kort fra varmtvandsbeholderen til vandhanen. Tjek det ved at slukke for pumpen og tænde for vandhanen:

Hvis vandet bliver varmt (næsten) lige så hurtigt som før, kan du lade pumpen være slukket, så der ikke konstant cirkulerer varmt vand fra varmtvandsbeholderen til hanen og tilbage igen. Få en vvs’er til at afkoble røret fra vandhanen tilbage til varmtvandsbeholderen, da der ellers kan vokse bakterier i det.

Du kan også nøjes med at få en vvs’er til at installere et tidsur på cirkulationspumpen, så den slukker om natten og evt. i dagtimerne. 

Bør jeg slukke pumpen om sommeren?  

Ja.

Du kan spare ca. 5 % af det årlige varmeforbrug – typisk omkring 1.000 kr. – ved at slukke cirkulationspumpen, når du ikke skal bruge varme. Det kaldes sommerlukning eller sommerdrift. Se, hvordan du gør: 

Guide til sommerlukning

Hvis din cirkulationspumpe bruges til at cirkulere det varme brugsvand, bør du ikke slukke den om sommeren. 

Komfort med tech

Få Bo og Lisbets tips til smart-løsninger i hjemmet.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold