Indkøbsanbefalingerne for stort netværksudstyr omfatter routere og switche:

  • flere end 11 fysiske netværksporte
  • med en total datatrafik på over 12 Gb/s, som understøtter netværksstyringsprotokoller og kan monteres i et rack

Anbefalingerne er baserede på kravene i Energy Star for stort netværksudstyr version 1.1, som beskriver anbefalingerne i flere detaljer, herunder målemetoder.

Indbygget strømforsyning

Skemaet viser anbefalet minimumseffektivitet for indbyggede strømforsyninger.

Strømforsyningstype

10%

belastning

20%

belastning

50%

belastning

100%

belastning

Multi-output - 85% 88% 85%
Single-output 80% 88% 92% 88%

AC-DC-strømforsyning

Skemaet viser anbefalet minimumseffektfaktor for indbyggede AC-DC-strømforsyninger i % af nominel udgangseffekt.

Strømforsyningstype

Nominel

udgangseffekt

10%

belastning

20%

belastning

50%

belastning

100%

belastning

Multi-output ≥ 75 W - 0,80 0,90 0,95
  ≥ 75 W og ≤ 1.000 W - 0,80 0,90 0,95
Single-output > 500 W og ≤ 1.000 W 0,65 0,80 0,90 0,95
  > 1.000 W 0,80 0,90 0,90 0,95

Anbefalede funktioner

  • Fjernstyring

    Slutbrugeren skal have mulighed for at foretage fjernstyring af de enkelte fysiske netværksporte.

  • Tilpasset aktiv køling

    Vigtigste komponenter skal have tilpasset aktiv køling, som reducerer energiforbruget til køling ift. det øjeblikkelige kølebehov. Det kan f.eks. være ved at reducere blæserhastigheden ved lavere omgivelsestemperaturer. Det gælder kun for udstyr med aktiv køling.

  • Energieffektivt Ethernet

    Alle kobberbaserede fysiske netværksporte skal være i overensstemmelse med standarden for energieffektivt Ethernet (IEEE 802.3 § 78).

Måling og tilgængelighed af data

Udstyr med navnepladeeffekt på over 250 W skal have automatisk dataopsamling af indgangseffekt og indgangslufttemperatur, og data skal være tilgængelige for brugeren.

Se mere information i Energy Star for stort netværksudstyr version 1.1.

For rammeudbud, hvor de enkelte produkter vælges løbende under en rammekontrakts løbetid, anbefaler vi at stille krav til produktdata for de enkelte produkter, som skal være tilgængelig for indkøberne, så de kan vælge udstyr efter behovet. Data er bl.a. produkttype, systemkonfigurationer, antal af porte, energiforbrug, ydelse og mulighed for Power over Ethernet (PoE).

Indkøb efter totalomkostninger (TCO)

Vi anbefaler, at I vælger produkter ud fra deres totalomkostninger. Det er de samlede omkostninger til indkøb og brug af produktet, dvs. hvor forventet elforbrug til produktet i drift tages med. Dermed køber I ikke kun ind efter indkøbspris. I forbindelse med udbud kan I kan anvende totalomkostningerne som tildelingskriterium.

Se værktøj til beregning af totalomkostninger

Målestandarder

Målemetoder fremgår af Energy Star for stort netværksudstyr version 1.1.

Ældre versioner

Når indkøbsanbefalingerne bliver opdateret med nye anbefalinger, nummereres versionen med et nyt heltal, f.eks. 1.0 og 2.0. Ved opdatering af tekst/formuleringer får versionsnummeret et nyt decimaltal, f.eks. 1.1 og 1.2.

Indkøbsanbefalinger for netværks- og bredbåndsudstyr v.4.0 fra 2019 (pdf) 

Indkøbsanbefalinger for netværks- og bredbåndsudstyr v.3.0 fra 2017 (pdf) 

Indkøbsanbefalinger for netværks- og bredbåndsudstyr v.2.0 fra 2015 (pdf) 

Indkøbsanbefalinger for netværks- og bredbåndsudstyr v.1.0 fra 2014 (pdf)

Billede