Energiledelse i kommuner
Energiledelse i kommuner
Energiledelse i kommuner
Energiledelse i kommuner
Energiledelse er en systematisk tilgang til at spare energi og dermed driftsudgifter og CO2. For kommuner er det oplagt som en del af arbejdet med CO2-mål og klimaplaner.
Ved at bruge databaseret energiledelse kan I få overblik over energiforbruget i kommunens bygninger, så I bedre kan slippe af med unødvendigt forbrug og prioritere de rigtige tiltag for at spare energi.
Hjælp til databaseret energiledelse
Data om f.eks. el- og varmeforbrug er afgørende for at få succes med energiledelse, men det er lige så vigtigt at sikre politisk opbakning til arbejdet og den rigtige rollefordeling.
Få inspiration til indsatsen i de konkrete anbefalinger til kommunernes arbejde med databaseret energiledelse, som vi har udarbejdet sammen med KL og Transition:
Anbefalingskatalog
Anbefalingskatalog
Anbefalingskatalog
- Læs mere i rapporten ”Kommunernes arbejde med databaseret energiledelse” (2023)
- Læs eksempel på handlingsplan fra Frederikshavn Kommune (2022)
Kom godt i gang med energiledelse
Hvis I ikke har arbejdet med energiledelse før, kan I bruge vores vejledning til at komme godt i gang. Skabelon til energihandlingsplan kan give jer overblik over jeres projekter.
Energiledelse: Stat og kommuner
Energiledelse: Stat og kommuner
Energiledelse: Stat og kommuner
Skabelon til energihandlingsplan
Skabelon til energihandlingsplan
Skabelon til energihandlingsplan
Energiledelse i kommuner
Økonomi
Økonomi
3 økonomiske virkemidler kan være med til at sikre succes med energiledelse i kommunen:
- ESCO finansierer energirenoveringerESCO kan finansiere de forbedringer, I har sat mål om gennem energiledelse. Det grundlæggende princip i ESCO-modellen er, at energirenoveringer finansieres gennem energibesparelser. Læs mere om ESCO
- Incitamentmodel motiverer decentraltDet styrker ejerskabet og motivationen til at spare på energien decentralt, når der er en økonomisk gulerod. En del kommuner giver derfor de enkelte institutioner del i de penge, der bliver sparet. Incitamentmodellen kan bygges op på forskellige måder. Det mest almindelige er at dele pengene mellem institutionen og en central energipulje. Institutionerne kan søge midler fra puljen til nye projekter. Denne model giver mulighed for at prioritere og følge op på de tiltag, institutionerne sætter i gang og samtidig motivere medarbejderne til energibesparelser.
-
Skriv totalomkostninger og energikrav ind i indkøbspolitikkenTotalomkostninger er den samlede pris på anskaffelse, årligt elforbrug og forbrug i hele produktets levetid. Se på totalomkostningerne, uanset om det handler om energirenoveringer, it-udstyr, indkøb eller belysningsprojekter:
- Jeres indkøbspolitik bør understrege, at indkøberne skal vurdere totalomkostningerne, når de handler. Så vil det ofte betale sig at vælge energieffektive produkter.
- I Energistyrelsens indkøbsanbefalinger finder I råd til, hvilke krav I kan stille til energiforbruget.
- Mange kommuner har en ”Agenda 21” med mål for miljø i det 21. århundrede. I kan bruge agendaens målsætninger til at udforme indkøbspolitikken. Dog skal agendaen i nogle tilfælde opdateres, så den indeholder krav om energieffektivitet.
Værktøjer og råd
Værktøjer og råd
Gode råd om indkøb og drift
- It- og kontorudstyr
- Hvidevarer, både til private og professionelle
- Belysning
- Serverrum
- Ventilation
- Cirkulationspumper
- Energirigtige indkøb