BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Murermestervillaens vinduer og døre

Murermestervillaens vinduer og døre

Murermestervillaens oprindelige vinduer er med 1 lag glas. Vinduerne er som regel opdelt lodret i 2 eller 3 fag enten som dannebrogsvinduer eller som sprossede vinduer. Der er som regel mange af dem, og de er symmetrisk placeret.

En del murermestervillaer har fået udskiftet deres vinduer til mere energirigtige udgaver. Nogle har dog stadig de oprindelige med forsats- eller koblede rammer.

Murermestervillaens vinduer og døre

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Murermestervillaens vinduer havde 1 lag glas og var typisk opdelt i 2 eller 3 fag. Fagene var igen enten opdelt i 3 eller som sprossede vinduer eller med mange flere opdelinger som småsprossede palævinduer.

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Fagene kan også være opdelt i 2 oplukkelige dele. I den simple udgave som dannebrogsvinduer – i den mindre simple udgave med sprosser både i den øvre og nedre del, dvs. småsprossede palævinduer.

Alle glas er så vidt muligt lige store. Vinduerne på 1. sal er som regel en mindre udgave af dem i stueetagen, men med samme størrelse glas.

  • Typer og antalMurermestervillaen har som regel mange vinduer, og de er placeret symmetrisk med samme bredde murværk imellem dem. Vinduerne på 1. sal er også symmetrisk placeret – både i forhold til hinanden og til dem i stueetagen. Da rummene tit har ydervæg til 2 sider, er der ofte vinduer i begge retninger, så man kan få lyset ind fra 2 verdenshjørner i samme rum.
  • FarveVinduerne var som regel malet i lyse farver som f.eks. hvid eller lys grå. De kan dog også være malet i mørke farver som f.eks. rød eller grøn. En anden mulighed er, at rammerne er malet i en mørk farve og karmene i hvid eller anden lys farve. Det er altid en god idé rent æstetisk at bevare den oprindelige farve.
  • MaterialeDe oprindelige murermestervillaer havde vinduer med ramme-/karmkonstruktioner i fyrretræ i god kvalitet – såkaldt kernetræ. De har mange års levetid, hvis de vedligeholdes korrekt. Glassene holdes fast med kit.
  • HavestueHvis huset havde en havestue, var vinduerne enten med store 1-lagsglas eller småsprossede 1-lagsglas. Sprosserne kunne også være diagonale i modsætning til husets øvrige vinduer. Under glaspartierne kunne der være træpartier eller bindingsværkspartier.

Vedligehold

Hovedparten af murermestervillaerne er bygget med vinduer i træ – oftest kernetræ af fyr. Jo ældre trævinduet er, jo bedre er trækvaliteten. Derfor bør du vedligeholde murermestervillaens trævinduer sådan:

  • Tjek maling og olieKontroller, at maling/olie er intakt, og vedligehold det ved at slibe, grunde og male jævnligt.
  • Tjek kitfalseKit kitfalse igen, hvis de ikke er intakte og udfyldte.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu.

    Hvis der er råd eller svamp i bundstykket, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke – dvs. kernetræ af god kvalitet.

  • Tjek hængsler og beslagSlib rust på hængsler og beslag af, og rustbeskyt og mal delene. Du kan også udskifte rustne beslag og skruer. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt.
  • Tjek fugerKontroller, om fugerne omkring vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Det sker der ikke noget ved. Det er vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Forbedringer

Murermestervillaen er opført før termorudens tid, så de oprindelige vinduer var med 1 lag glas. Hvis huset stadig har de oprindelige vinduer, har de ofte fået eftermonteret forsatsrammer eller koblet et energiglas på de eksisterende rammer. Begge muligheder er gode energimæssigt. 

Etabler en forsatsramme

Hvis murermestervillaens oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. Så er det en god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at etablere en forsatsramme med energiglas (1 lag glas) eller energirude (2 lag glas) frem for at udskifte hele vinduet. Forsatsrammen åbner indad, så du er nødt til at åbne den, før du kan komme til at åbne vinduet.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og være så spinkel som mulig.

  • Frisk luftForsatsrammen skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og forsatsramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, tætningen mellem rammerne ikke er i orden.
  • Dug på glassetHvis der opstår dug på glasset, bør du få boret nogle skrå udluftningshuller i den ydre vinduesramme, så den ventileres væk. Hullerne skal bores skråt nedad og udadtil, så vandet ikke kan løbe ind, og være så små som muligt, så der ikke kommer fluer og andre insekter ind.
  • TrækForsatsrammen eliminerer også trækgener, fordi den eksisterende ramme og karm normalt ikke er helt tæt. Der kan dog forsat være følelse af træk pga. kuldenedfald – især hvis der kun er energiglas i forsatsrammen. Problemet formindskes eller forsvinder næsten helt med en energirude i forsatsrammen.

    Hvis der ingen forsatsramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Energimæssigt svarer det næsten til et nyt A-mærket vindue (i alt 3 lag glas). Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret meget afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere.

    Hvis vinduet har en forsatsamme med et almindeligt glas, bør du sikre tætningen mellem forsatsrammen og vinduets karm og skifte glasset ud med et energiglas. Energimæssigt svarer det ca. til et C-mærket nyt vindue.

  • StøjEn forsatsramme er den allerbedste løsning, hvis man vil lydisolere sine vinduer.
    Nye energiruder i forsatsrammer

    Forsatsrammer

    Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.

Etabler en koblet ramme

Hvis murermestervillaens oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. En anden god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt er at få en koblet ramme med enten et energiglas eller en energirude monteret. En koblet ramme følger med, når vinduet åbnes. Den er nemlig koblet fast på den oplukkelige ramme i det eksisterende vindue.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og være så spinkel som mulig. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i denne type løsning. Bl.a. i at fræse i karmen, så der bliver plads til den koblede ramme også.

Et såkaldt ”Opto”-glas er et energiglas, der kobles på det eksisterende vindues ramme. Der er ingen karm omkring glasset.

  • Frisk luftDen koblede ramme skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og den koblede ramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, tætningen mellem karmen og den koblede ramme ikke er i orden.
  • TrækDen koblede ramme eliminerer også trækgener, fordi der etableres en tætningsliste, hvor der sandsynligvis ikke har været en før.

    Hvis der ingen koblet ramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Vær dog opmærksom på, at den bliver mindst dobbelt så tung som en løsning med et energiglas, så den oplukkelige del af vinduet skal kunne bære den – uden at blive trukket skæv og komme til at hænge. Energimæssigt svarer det næsten til et nyt A-mærket vindue. Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret stor afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere. Desuden er for- og bagmuren sammenmuret rundt om vinduet.

    Nye energiruder i koblede rammer

    Koblede rammer

    Du kan energiforbedre oprindelige, bevaringsværdige 1-lags-vinduer med koblet ramme ved at sætte energiruder eller energiglas i. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Skift hele vinduet

Hvis du udskifter hele det oprindelige vindue, bør du bevare murermestervillaens udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer med nogenlunde samme profil, opdeling, disponering og farve som oprindeligt. Den ideelle løsning er nye, koblede vinduer, som kan laves som en tro kopi af de gamle. De fås i dag med energimærke A – det bedste energimærke.

  • Find de oprindelige tegninger af husetDu kan finde de tegninger af huset, som arkitekten i sin tid tegnede, hos din kommunes tekniske forvaltning eller på weblager.dk. Farven er sværere at genfinde, men hvis du har de oprindelige vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne.
  • Det bæredygtige valgDet mest bæredygtige valg, når du skal skifte vinduer, er vinduer i kernetræ, som er behandlet med linolie.
  • Undgå plastikAf hensyn til husets arkitektur bør du undgå vinduer i plastik. Deres udtryk er tungt og passer sjældent til en murermestervilla. Plastik er ikke så stærkt som jern, træ eller glasfiber, så derfor er der brug for en bredere ramme-/karmkonstruktion, som formindsker lysindfaldet og begrænser udsynet. Desuden er de lavet af fossile materialer og kan ikke bortskaffes miljøvenligt.
  • Undgå pålimet glasDu bør undgå vinduer, hvor glasset er limet på. Her kan glasset ikke udskiftes, uden at hele rammen også skal skiftes. Det er både dyrt og et unødigt ressourcespild.
  • Gå minimum efter A-mærkede vinduerGå altid efter A-mærkede vinduer eller bedre.
    Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

    Udskift vindue, som har 1 lag glas

    Hvis dine originale 1-lagsvinduer ikke kan reddes, må du udskifte dem. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Vinduer med 1 lag glas

Læs mere

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Mange murermestervillaer har fået udskiftet vinduerne til vinduer med termoruder. Det er sket for at spare på varmen og slippe for kondens og træk fra de gamle vinduer.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder har typisk ikke nær så lang levetid som de oprindelige vinduer, så de kan være klar til udskiftning. Hvis de nye vinduer ikke har samme udformning som de oprindelige, bør du skifte dem ud med nogle, der er som de gamle.

Find evt. tegningerne i kommunens byggesagsarkiv, eller led efter gamle fotos af huset. For at opnå det oprindelige udseende bør du få isat koblede vinduer med 1-lag glas yderst og samme opdeling af glasset, som da huset blev opført.

Smalle rammer og karme

Typisk har vinduerne med termoruder ramme-/karmkonstruktioner, der er væsentlig bredere end de oprindelige. Det skyldes, at termoruden vejer det dobbelte, og derfor skal der kraftigere konstruktion til for at bære den. Den bredere ramme-/karmkonstruktion medfører et mindre lysindfald, og at vinduet ser mindre elegant ud.

Vinduernes farve

Vinduerne med termoruder er typisk ikke malet i den oprindelige farve, så det bør du også huske, hvis du vil skifte vinduet ud.

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek rammenTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu.

    Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke

  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Forbedringer

Hvis murermestervillaens oprindelige vinduer på et tidspunkt er udskiftet til vinduer med termoruder, er det andre løsninger, der er i spil for at spare på energien.

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis vinduet er i god stand, er den energimæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. 

  • Tjek fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger omkring vinduerne som beskrevet under vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet eller fugerne omkring er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
    Nye energiruder

    Fra termorude til energirude

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan du udskifte ruderne til energiruder. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Men du sparer mest varme med et nyt vindue.

Skift hele vinduet

  • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standHvis vinduet med termoruder er i dårlig stand og snart skal skiftes, skal du gøre det samme som ved vinduer med 1 lag glas, men bruge energiløsningen 'Fra vinduer med termoruder til energivinduer".
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Udskift vindue, som har termorude

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.
 
 

Skift til nye koblede vinduer

Her gælder det igen, at det er vigtigt af hensyn til murermestervillaens arkitektur at vælge koblede vinduer, som er udformet som husets oprindelige vinduer.

Ventilationsvinduer eller russervinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet, naturlig ventilation. Det reducerer behovet for mekanisk ventilation. For at vinduet skal passe til murermestervillaens stil, bør ramme og karm males, som de oprindelige vinduer var.
Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.
 

 

Vinduer med termoruder

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Hoveddørene i murermestervillaerne kunne være dekoreret, så man lagde mærke til dem. De kunne have fyldninger malet i flere farver i bunden af døren. Hele døren kunne bestå af fyldninger. I det tilfælde var det meget almindeligt med et vinduesparti over døren. Hoveddørene kunne have et glasparti over fyldningerne i bunden samtidig med et vinduesparti over.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Havedøre ud til terrasser eller verandaer i terræn eller til altaner på 1. sal var normalt af samme udformning som vinduespartierne, så de fremstod lige så lette og elegante som disse. Hvis de resterende vinduer havde forsatsrammer, havde havedøren det også.

Vedligehold

  • Tjek træetHvis den oprindelige hoveddør eller havedør er rådden i bunden, kan en god snedker skifte denne del ud, så døren kan bevares.
  • Monter isoleringHvis døren er pladebeklædt på indersiden, kan der måske monteres et tyndt lag isolering under den indvendige beklædning.
  • Etabler tætningslisterDet kan være en god idé at etablere tætningslister i døren for at undgå træk og varmespild.

Forbedringer

Hvis hoveddøren er så ringe, at den skal udskiftes, bør du få fremstillet en ny dør i nøjagtig samme udformning som den eksisterende, men selvfølgelig bedre isoleret og tætnet.

Skift yderdøren

  • Vælg bæredygtige materialeDer er ikke mange certificerede, bæredygtige døre på markedet andet end lavenergidøre. Find dem ved f.eks. at søge på ’passivhus dør’, og gå efter døre, der er lavet af FSC-certificeret træ og ikke af en ædel træsort fra en udryddelsestruet regnskov.
  • Gå efter god kvalitetDøren bør også være i god kvalitet med en forventet levetid, der er længere end for almindelige døre, dvs. +20 år.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere
Cases - Det har andre gjort

Vinduer og døre