Nyhedsmail
Nyhedsmail
Vi sender en e-mail til dig, når vi har relevant information angående energibesparelser, CO2-reduktioner, Erhvervspuljen, og når der er ny viden, der passer til din branche.
Produktion
Konsulentydelser
Indsats
Optimeret ventilation
Besparelse
2,5 mio. kr./år
År
2012
Deloitte vil spare 2,5 mio. kr. årligt alene ved at regulere ventilationsanlægget i virksomhedens hoveddomicil i København.
Deloitte Danmark er et revisions- og rådgivningsfirma med hovedsæde på Islands Brygge i København. Her arbejder ca. 1.500 ansatte.
Ventilations- og varmeanlægget i Deloittes hovedsæde på Islands Brygge i København er et sammenhængende system. Opvarmning foregår primært med eldrevne varmepumper, der varmer den centrale indblæsningsluft. Desuden bruges fjernvarme til decentral opvarmning med varme flader.
Du kan ikke forvente, at folk vil redde verden, hvis de ikke tjener penge samtidig. Sådan er tilgangen til energieffektivisering i Deloitte, fortæller virksomhedens Green Economy manager, Peter Kjærgaard Svendsen.
”Vi snakker gerne om klima, miljø, medarbejderinvolvering og CSR, men for os handler bæredygtighed i høj grad om økonomisk bæredygtighed, og der er vores egen bygning en vanvittigt god business case,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Deloittes Green Economy har fundet besparelsen i en gennemgang af virksomhedens egne bygninger med henblik på energioptimering. Den er blandt andet foretaget for at feje for egen dør, så Deloitte kan tilbyde troværdig energirevision til kunder.
”Vi sparer godt 700 ton CO2 årligt, så det er både et led i vores globale Corporate Responsibility-strategi og en del af den løbende økonomiske optimering,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Udfordringen i Deloittes hovedkontor er generelt, at det er en bygning, der næsten altid er vågen.
”Vi har 1.500 ihærdige medarbejdere, der bruger bygningen på alle tider af døgnet. Derfor kan vi ikke bare slukke for ventilations- og varmeanlæg om natten. Der skal til enhver tid være et indeklima, man kan arbejde i,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Alligevel er det altså muligt at skabe en kæmpe energibesparelse.
Efter gennemgangen af bygningerne var der fire overordnede forslag til energioptimering i hovedbygningen. Heraf giver ventilations- og varmeanlægget den suverænt største besparelse på ca. 2,5 mio. kr. ud af en samlet beregnet besparelse på ca. 3 mio. kr. årligt.
Besparelsen kommer fra en række forskellige indgreb, der regulerer ventilation og varme efter det reelle behov. Den største besparelse kommer ved at sætte en tryksensor op på det svageste sted i ventilationsanlæggets hovedkanal.
”Hvis trykket er tilstrækkeligt på det svageste sted, kan vi være sikre på, at det også er tilstrækkeligt alle andre steder. Så længe der er hul igennem på den snævreste passage, behøver vi ikke at bruge så mange ressourcer på at tjekke resten,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Det giver en stor strømbesparelse på ventilatorerne.
Primære indsatsområder efter største besparelsespotentiale:
Deloitte regner med at spare 2,5 mio. kr. årligt alene på at regulere ventilations- og varmeanlægget. Og forbedringen er reelt gratis at gennemføre, da Deloitte ved salg af energibesparelser kan få tilskud på omkring 600.000 kr. til investeringen, der er af samme størrelse.
”Det kan simpelthen utroligt godt betale sig,” siger Peter Kjærgaard Svendsen. Samtidig vil energioptimeringen give en række sidegevinster.
”Brugerne vil opleve mindre støj, alt imens der stadig kommer den samme luftmængde, og vi sparer rigtig meget energi. Energioptimeringen gavner miljøet med CO2-besparelser på op til 35 %, har en positiv branding-effekt både internt og eksternt og bidrager til at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere. Men det, der trækker beslutningen igennem, er, at det er økonomisk rentabelt,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.
Peter Kjærgaard Svendsen anbefaler kontorvirksomheder at gå på jagt efter energibesparelser i bygningen:
”Vores bygning fra 2004 er bare ét eksempel på, at der er masser af rentable muligheder i energioptimering af nyere kontorbygninger. Stort set alle kontorbygninger af nyere dato har nemlig en styring, der langt fra er energioptimal,” siger Peter Kjærgaard Svendsen.