Bedre ventilation betaler sig i kontorejendom
DEAS A/S, København
-
Kontor
-
Produktion
Erhvervsudlejning
-
År
2010-18
-
Indsats
Ventilation, isolering, lys
-
Besparelse
210.000 kr./år
Bedre ventilation betaler sig i kontorejendom
Lejerne ønskede sig bedre indeklima. Ny ventilation og isolering gav både attraktive lejemål og lave energiudgifter.
Økonomi
Læs mere
Renoveringen er gennemført i Nørre Voldgade 90-92 i København. Bygningen er opført i 1875 og har været brugt som lejligheder med butikker i stueetagen. I dag indeholder bygningen kun erhvervslejemål med kontorer på 1.-3. sal og butikker i stueetagen. Kontorerne udlejes af DEAS A/S til forskellige formål. Der er ca. 20 forskellige lejere.
- Funktion: Kontor og butikker
- Brugstid: 6.00-22.00
- Areal: ca. 3.100 m2
- Udskiftning af ventilationsanlæg og køleanlægKontorernes gamle, slidte ventilationsanlæg blev udskiftet i 2015. De nye anlæg har roterende varmevekslere og en varmegenvinding på ca. 90 %. Køleanlægget er også skiftet til et nyt med væsentligt højere virkningsgrad.
- Udskiftning af belysning til LEDBelysningen i hvert lejemål er udskiftet, når der er kommet nye lejere. I stedet for loftsarmaturer med lysstofrør er der nu monteret loftplader med LED. I trappeopgangen var der tidligere lamper med glødepærer. De er skiftet til LED med bevægelsessensorer.
- Konvertering fra damp til fjernvarmeVarmeanlægget blev i 2010 konverteret fra damp til fjernvarme.
- Efterisolering af tag og skunkeDer er efterisoleret med 300 mm i tag og skunke.
Bygningen er renoveret for at sænke energiudgifterne og gøre lejemålene attraktive for nye lejere. Behovet kom fra lejerne, som havde ønsket bedre ventilation.
I gamle københavnerejendomme kan det være svært at indføre mekanisk ventilation, uden at der skabes træk. Derfor giver det mening også at renovere vinduer og døre og sikre, at ventilationsanlægget fungerer optimalt.
LED er indført for at spare energi og give lokalerne et moderne udtryk.
- Energimærket er hævet fra E til C.
- Varmeforbruget er reduceret med 34 %
- Der er på 8 år sparet ca. 310 MWh varme om året. Det svarer til ca. 210.000 kr.
Ejendommen er desuden blevet mere attraktiv for nye lejere. Indeklimaet er forbedret både på lys og ventilation.
Det er svært at renovere en ejendom med mange forskellige lejere, da det foregår i etaper og kun kan lade sig gøre, når der sker en udflytning.
I denne ejendom har der været stor udskiftning, men det har stadig taget 8 år at renovere fra 2010-18. Alligevel er den fremgangsmåde at foretrække frem for at renovere hele bygningen på én gang, så man forstyrrer lejerne og må ændre på huslejeaftalerne.