BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Opvarmning med træpiller har givet mere og billigere varme

Opvarmning med træpiller har givet mere og billigere varme

Da oliefyret skulle skiftes ud, gik Vibeke og Karl over til et stokerfyr, der varmer huset op ved at brænde træpiller. Nu har de fået det varmere i flere rum end tidligere, men sparer en tredjedel på varmeudgifterne.
Hent case

Beboere

Der er kun hovedbygningen og en enkel tilbygning tilbage af det nedlagte fynske landbrug fra 1916, som tidligere også rummede bygninger med stalde til både heste, grise og masser af høns. Her har Vibeke og Karl boet siden 1985.

Vibeke er pensioneret lærer, mens Karl er pensioneret kundechef i banksektoren. De har 3 voksne børn og 5 børnebørn. I dag lejer de et værelse på gården ud.

"Det var vores drøm at få vores eget sted på landet, hvor der var plads til vores heste," fortæller Vibeke og Karl, som siden har revet mange af bygningerne ned, så der nu er udsigt over majsmarkerne. Hovedbygningen er gennem årene blevet totaltrenoveret.

 

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi skiftede oliefyret i 1985, da vi overtog gården. 20 år senere trængte det til at blive skiftet ud, og vi brugte efterhånden også for meget olie. Vi vidste, at vi kunne halvere vores varmeudgifter, for der var mange landmænd i området, som havde fået et stokerfyr eller pillefyr, som var meget billigt i drift i forhold til olien.

 

Projektets rådgivere

Rådgivning

Vi havde i første omgang overvejet jordvarme og fik også besøg af en energikonsulent, som lavede en række beregninger for os. Men vi droppede jordvarmen, fordi det ikke var så nemt at overskue konsekvenserne af sådan et anlæg. Samtidig havde vi god plads til et stokerfyr og til opbevaring af korn, som også kan bruges som brændsel til fyret sammen med træpiller. Vi talte med en vvs-mand, som vi kendte og stolede 100 % på. Han havde sat stokerfyr op andre steder, og han rådgav os om vores valg.

 

Økonomien

Økonomi

Den samlede investering til stokerfyret og en elvandvarmer til produktion af varmt brugsvand om sommeren, når fyret er slukket, stod i omkring 90.000 kr. De penge lånte vi, så det gav os selvfølgelig en ekstra udgift. Til gengæld kunne vi spare mange penge på udgifterne til varme.

 

Processen

Forløb

Vi mærkede ikke meget til arbejdet, for det foregik jo hovedsageligt udendørs og i tilbygningen. Olietanken stod udendørs, og den blev kørt væk for en beskeden pris. Vvs-manden ordnede det hele fra A til Z, og det var helt smertefrit. Stokerfyret er slukket om sommeren. Vi har en fyringssæson på 8 måneder, og om sommeren får vi varmt vand via en elvandvarmer.

 

Resultatet

Resultat

Vi har fået varme i flere rum end tidligere. Vi tillader os at have den rumtemperatur, vi har lyst til, og vi er ikke bundet af de stigende oliepriser. Prisen på træpillerne har været uforandret de sidste 5 år. Vi er rigtig tilfredse med vores investering. Selvom vi har fået meget mere varme i huset, betaler vi en tredjedel mindre i varme. De 2 første år fyrede vi med korn, men så steg kornpriserne, og nu fyrer vi kun med træpiller. Det var også mere besværligt at få fyret til at køre optimalt med korn. Hvis man passer fyret ordentligt, så kører det bare. Stokerfyret kræver lidt mere arbejde og opmærksomhed, og man er lidt mere bundet af det end af oliefyret. Man kan fylde det op en gang om ugen, men vi gør det nu hver dag, så tager det kun et par minutter. Fyret er nok ikke så ældrevenligt, for man skal kunne håndtere tunge sække med træpiller. Der findes dog noget automatik, man kan købe. Det har vi ikke gjort endnu. Fyrrummet er også et fortræffeligt sted at tørre tøj om vinteren. Vi bruger stort set aldrig vores tørretumbler længere.

 

Økonomi

Energiforbrug før
49.300kr./år
Energiforbrug efter
32.100kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
17.100kr./år

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Skift til biobrændsel
90.000kr.
I alt
90.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mere plads
Mindre støj

Gode råd over hækken

Man skal vide, at stokerfyret kræver lidt mere opmærksomhed
Der er lidt fysisk arbejde involveret i at have et stokerfyr
Case: Konvertering til pillefyr. Karl og Vibeke fra Middelfart

Denne case er skabt i samarbejde med:

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

Skift til biobrændsel

Typisk besparelse ved skift til biobrændsel

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning