Efterisolering har gjort det nemmere at styre temperaturen i bygningen

Forløb

Da vi skulle renovere taget, var det første vi gjorde at kigge på de gamle tegninger over, hvordan konstruktionen oprindeligt havde været, og hvad der var blevet gjort ved den siden. Da bygningen blev lavet om til museum, var der blevet lagt en mineraluldsisolering helt ud under tegltaget. Det er ikke en god løsning, fordi det er et understrøget tag, og man kan derfor kun tætne det udefra. Man kan heller ikke inspicere, hvor der er utætheder, før de er så alvorlige, at de har sat et svampeangreb i gang. Derfor besluttede vi at retablere den gamle konstruktion, så man kan komme til at inspicere og vedligeholde undersiden af tegltaget, siger Niels-Holger Larsen.

Vi valgte at sektionsopdele bygningen for at imødekomme de forskellige krav til opvarmning. Vi koncentrerede os først og fremmest om at lave isoleringen så tyk som muligt de steder i bygningen, som skulle bruges om vinteren. Derudover tætnede vi vinduer og lemme ud mod taget for at mindske varmetabet endnu mere. Vi valgte at bruge træfiber til at isolere med – dels fordi det er et bæredygtigt materiale, dels fordi det, modsat f.eks. mineraluld, opsamler rumfugtigheden og fordeler den i selve materialet i stedet for at overføre den til konstruktionen. Træfiber er derfor velegnet i gamle bygninger, hvor det ikke er muligt at lave en dampspærre.

Der var også et stort varmetab igennem vinduerne, men i en fredet bygning må man ikke skifte til energiruder. I stedet satte vi nogle gode forsatsvinduer med energiglas i.

Til sidst satte vi central, manuel styring på både belysning og varme og skiftede almindelige glødelamper ud med LED.