BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Oliefyret blev erstattet med moderne opvarmning

Oliefyret blev erstattet med moderne opvarmning

Et oliefyr med en utæt kedel satte gang i overvejelserne om en moderne måde at opvarme huset på. En lydsvag luft til vand-varmepumpe sikrer det gode indeklima uden støj for naboerne - og så er det også muligt at pille den revnede skorsten ned.

Beboere

Huset ligger tæt på vand og skov uden for en nordvestsjællandsk købstad. Her har Eskild boet siden 1977. De 2 børn er fløjet fra reden, og Eskild bor i dag alene i huset.

Eskild afvikler lige nu sin sidste betalte ferie fra jobbet som assistent på et beskyttet værksted, før han officielt går på pension. Han har billeder af sit første barnebarn på væggen - og det næste kuld er på vej.

"Jeg bliver mest boende for børnenes skyld, så de kan komme på besøg i deres barndomshjem. Her er der også er god plads til dem, for de kommer for det meste hele weekender," siger han.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Der gik hul i bunden af min kedel, så det stod ud med vand. Jeg kunne selv tætne kedlen, men det ville ikke holde evigt, så jeg overvejede at købe et nyt oliefyr. Det gik der 1 år med. Samtidig blev der ved med at være revner i skorstenen, men med en varmepumpe kunne jeg tage skorstenen ned. Så jeg valgte ikke varmepumpen for at spare penge, men mere for at slippe for skorstenen, som jeg snart tager ned. Og så var der et tilskud på varmepumper, som var ved at udløbe, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte få det gjort.

Projektets rådgivere

Rådgivning

Jeg fik først et tilbud på et nyt oliefyr og senere 2 på varmepumpen. Tilbuddene var nu ikke rigtigt sammenlignelige. De tog det gamle fyr med, og så var der kun selve elinstallationen tilbage, som en elektriker stod for. Men vejledning om varmepumpen fandt jeg selv på nettet. Jeg var skeptisk omkring støjen fra pumpen, for jeg ville ikke genere mine naboer, men jeg fandt en model, som var meget lydsvag. Jeg spurgte også en ejendomsmægler, hvad det ville betyde, hvis jeg nu ville sælge. Hun sagde, at det kun var godt med en moderne løsning.

Økonomien

Økonomi

Jeg fik lagt lidt til side, mens oliefyret gav problemer, for jeg havde ikke så mange penge liggende til det. Jeg kunne også have brugt min friværdi, hvis det blev nødvendigt. Varmepumpen var betydeligt dyrere end et nyt oliefyr, men jeg sagde til mig selv, at hvis det bare i drift ikke blev dyrere end olieforbruget, så ville jeg være tilfreds.

Processen

Forløb

Det gik planmæssigt. Det tog vel samlet set 3 dage, det var meget nemt og gik, som det skulle. Jeg var jo på arbejde, og det var kun lidt koldt 1 aften og nat, hvor jeg havde en elblæser slået til. Men pumpen hylede simpelthen så meget, da den blev startet, og den første nat sov jeg slet ikke. Så jeg fik installatøren til at komme, og han stillede på den, og det hjalp. Inde i kælderen er pumpen større, end jeg havde forventet - og udenfor står den på fliser, som giver sig en hel del, når det er koldt. Det ville jeg gerne have vidst på forhånd, for så ville jeg have støbt en plade til den.

Resultatet

Resultat

Samlet set er jeg tilfreds. Pumpen har kørt uden store problemer. Men jeg har skullet vænne mig til, at den varmer mindre end oliefyret, og jeg har været nødt til at skifte en radiator, som ikke var stor nok. Radiatorerne bliver ikke varme på samme måde som med oliefyr eller fjernvarme. Når børnene kommer hjem, er jeg nødt til at varme værelserne i kælderen op en hel uge i forvejen, så den er ikke så egnet til at skifte rumtemperaturer hurtigt. Jeg har ikke anbefalet en varmepumpe til andre, for jeg ved jo ikke, hvad pumpen koster på den lange bane, hvis den nu skal repareres. Det kan jeg jo ikke sige før om 10 eller 15 år.

Økonomi

Energiforbrug før
15.700kr./år
Energiforbrug efter
13.500kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
2.200kr./år

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Skift til luft til vand-varmepumpe
100.000kr.
I alt
100.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

 

Fordele

Mindre støj

Gode råd over hækken

Radiatorer skal være store nok - eller også skal de skiftes
Støb et solidt fundament under pumpen
Få størrelse og placering på forhånd fra installatøren
Vælg en årstid med godt vejr
Forbered mindst 1 dag uden varmt vand
Case: Udskiftning af oliefyr til varmepumpe. Eskild fra Odsherred

Denne case er skabt i samarbejde med:

SEAS-NVE

Om casebanken

Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.

I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.

Forbedringer og typiske besparelser

skift til luft til vand varmepumpe

Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning