Nyhedsmail
Nyhedsmail
Vi sender en e-mail til dig, når vi har relevant information angående energibesparelser, CO2-reduktioner, Erhvervspuljen, og når der er ny viden, der passer til din branche.
Produktion
Ikke vævede fibertekstiler
Indsats
Implementering af certificeret energiledelse
Udført
2018
Besparelse
Forbedret konkurrenceevne og energibesparelser på 2-3 %/år
Stadig flere kunder forventer, at Fibertex Personal Care kan dokumentere sin energispareindsats. Derfor besluttede virksomheden at implementere den internationale energiledelsestandard ISO 50001.
På fabrikken i Aalborg fremstilles ikke-vævede fibertekstiler, såkaldte nonwovens, ved hjælp af ekstrudering af hovedsageligt polypropylen. Fibertex har et årligt elforbrug på ca. 50 GWh og et naturgasforbrug på ca. 15 GWh.
Virksomheden har i en årrække arbejdet med at gøre energiledelsen operativ - bl.a. ved at inddrage medarbejderne og energioptimere processpecifikationerne.
Fibertex ville gerne blive endnu bedre til at reducere energiforbruget. Samtidig stiller stadig flere kunder krav om, at virksomheden dokumenterer sin energispareindsats. Derfor besluttede Fibertex at implementere den internationale energiledelsestandard ISO 50001.
Da implementeringen af ISO50001 startede i 2015 etablerede virksomheden en tværfaglig energigruppe. Gruppens medlemmer mødes fast hver måned, og alle medlemmer har fastlagte roller og ansvarsområder. Efter behov inviteres projektledere for specifikke energiprojekter med til de månedlige møder, så de kan give en status på deres projekt for styregruppen.
Fibertex har et stort energiforbrug og mange medarbejdere i tekniske stillinger, hvor de kan have mulighed for at påvirke energiforbruget på mange forskellige måder. Medarbejderne gennemgår derfor en grundig introduktion til ISO50001.
Virksomheden kommunikerer desuden løbende resultaterne af energiprojekterne til medarbejderne. Hensigten er på den måde at skabe ejerskab for indsatsen og samtidig opfordre til at komme med yderligere idder til effektivisering.
Produktionen af fibertekstiler er volumenproduktion. Det har derfor været væsentligt at kigge på processpecifikationerne, og den måde medarbejderne (operatørerne) styrer processen i dagligdagen. I første omgang blev der opsamlet data til analyse af processens specifikationer, ligesom påvirkningen på energiforbruget blev kvantificeret for de mest energitunge delprocesser.
Analysearbejdet vil blive fulgt op med træning af operatører og supervisors. Målet er, at operatørerne skal have tilstrækkelig indsigt i en energioptimal regulering af processen, så de selv har mulighed for at justere processen på den optimale måde. Det vil sige en måde, som både tager hensyn til energiforbruget og sikrer, at der ikke bliver gået på kompromis med produktkvaliteten.
Det systematiske arbejde med certificeret energiledelse giver energibesparelser på 2-3 % om året år efter år
Mette Ljunggren Due, som er QA & Sustainability Director i Fibertex, fremhæver desuden følgende resultater:
Energiledelse kan give store besparelser gennem både teknisk optimering og ledelsesmæssig styring. Energiledelse sikrer først og fremmest en bred og systematisk gennemgang af virksomhedens muligheder for at spare energi. Virksomheder, der arbejder med energiledelse, opnår generelt større besparelser end ved en traditionel, teknisk tilgang.