LED sænker elregningen og giver bedre lys i butikken
Rud & Vester, Roskilde
-
Handel og service
-
Produktion
Tøjbutik
-
År
2014
-
Indsats
Skift til LED
-
Besparelse
5.000 kr./år
LED sænker elregningen og giver bedre lys i butikken
Tøjbutikken Rud & Vester i Roskilde har udskiftet alle lamper til LED. Det giver et bedre lys til gavn for kunder og ansatte og en lavere elregning.
Økonomi
Læs mere
Rud & Vester er en tøjforretning beliggende i Algade i Roskilde. Butikken byder med sine 180 m2 på tøj til drenge og mænd i alle aldre.
Herretøjsbutikken Rud & Vester deltog i 2014 i et projekt på Roskilde Universitet om energibesparelser ved LED-lys i butiksbelysningen i Roskilde. Her erfarede de, at der var penge at spare ved at skifte deres metalhalogenpærer til LED-pærer.
”Vi fandt ud af, at vi med LED-pærer kan gøre noget godt for miljøet samtidig med, at vi sparer penge. Tidligere brugte vi en del penge på at udskifte vores gamle metalhalogenpærer, og nu sparer vi et pænt beløb årligt på de nye pærer,” forklarer medejer Torben Vester.
De første erfaringer førte til, at Rud & Vester blev interesseret i at få undersøgt potentialet for andre energibesparelser i forretningen. Butikken benyttede sig af et tilbud om energitjek fra det lokale initiativ Grøn Puls, som er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Erhvervsforum Roskilde og forsyningsselskabet Fors.
Energitjekket viste potentiale for flere besparelser.
”Der er stadig flere lyskilder, som butikken med fordel kan skifte til LED-lys, og hvor investeringen hurtigt er tjent hjem. Herudover vil det være en fordel at få isoleret varmerørene. Det vil give en varmebesparelse på cirka 15 % om året og langt bedre varmeregulering af radiatorerne,” forklarer energivejleder Ryan Dag Johansen fra Kemp & Lauritzen i Roskilde.
Andre gevinster kunne hentes ved at isolere tag og ovenlysvinduer og dermed skulle bruge mindre energi på bortventilering af varme i sommermånederne.