Ny ventilation med lavt forbrug

Novo Nordisk, Gentofte

Industri og produktion
Produktion

Medicin
Indsats

Ventilation
Besparelse

1,1 mio. kr.
År

2012

Krav gav bedre anlæg og lavere forbrug

Novo Nordisk kan se frem til at spare 1 mio. kr. om året med sin nye ventilering af laboratorier i Gentofte. Projektet lykkedes, fordi Novo Nordisk holdt fast i deres krav, da leverandørerne tøvede.

Økonomi

Samlet besparelse i levetiden

14,4mio. kr.

Besparelse

1,1mio. kr./år

Årlig forrentning

6,9%

Investering

14,5 mio. kr.

Læs mere

Hvem er Novo Nordisk?

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, der arbejder med diabetesbehandling, hæmofili, vækstforstyrrelser og fedme.

Novo Nordisk har hovedsæde i Danmark og beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere i 80 lande. I 2009 satte virksomheden gang i et projekt med udskiftning af ventilationsanlægget på 2 laboratorier på Brogårdsvej i Gentofte.

Projektet omfatter nedrivning af 12 gamle delanlæg og opsætning af 2 nye hovedanlæg, som forsyner 2 laboratorier på hver 15.000 m³.

Hvorfor valgte I at få nyt ventilationsanlæg?

En arbejdspladsvurdering viste, at personalet var utilfreds med træk og ujævn opvarmning af laboratorierne. Og hvis firmaet gik efter en ny energirigtig løsning, var der penge at spare. Tiden var kommet til en udskiftning:

”Det gamle anlæg var 25 år og helt slidt ned, så vi risikerede driftsforstyrrelser og driftsstop. Vi kunne ikke længere skaffe reservedele til ventilationsanlægget, elforsyningerne og styresystemet, fordi den type ikke fabrikeres længere,” fortæller projektleder Mikkel Korneliusen.

Hvordan greb I renoveringen an?

Novo Nordisk forhandlede med et rådgivende firma, som skulle stå for designet og indgå aftale med en leverandør. For at sikre sig, at de ville få et bæredygtigt anlæg, valgte Mikkel Korneliusen og teamet bag projektet at bruge Novo Nordisks egen tjekliste for nye anlæg, den såkaldte Supporting Guidance. Den beskriver, hvilke krav der skal være opfyldt, for at et anlæg bliver energirigtigt, f.eks. krav til lufthastighed, tryktab og varmegenvinding. Og den viste sig at være meget nyttig.

”Vi vidste godt, det kunne blive kompliceret i forhold til leverandøren, fordi vi stillede nogle skrappe krav, og fordi de ikke var vant til at blive udfordret. De var modvillige i starten og sagde, det ikke kunne lade sig gøre. Derfor var det en fordel, at vi kunne sende tjeklisten til firmaet. Vi diskuterede frem og tilbage, og til sidst gik de med på ideen,” siger Mikkel Korneliusen.

Brug for nytænkende ingeniører

Leverandøren, som Novo Nordisk samarbejdede med, sagde ja til at lave et anlæg, der levede op til de skrappe krav. Men da Mikkel Korneliusen gik designspecifikationen efter i sømmene, viste det sig, at kravet om lavt tryktab ikke var overholdt. Så firmaet måtte gennemgå det igen.

”Fejlene opstår, hvis vi glemmer at læse udbudsmaterialet i detaljer, og detaljer kan være supervigtige. Det er utroligt, hvad et tryktab over en flade kan betyde af energi på bundlinjen. Dybest set handler det om at ændre leverandørernes tankegang, så de er med på, hvorfor vi mener, at detaljerne er så vigtige, og hvad det gør ved udformningen af anlægget. Jeg forsøger altid at motivere firmaerne ved at sige, at opgaven bliver sjovere for dem, fordi de skal tænke nyt i stedet for at gøre, som de plejer. Vi har brug for ingeniører, som ikke tænker alt i kasser, men er alternative i deres tilgang til opgaven,” siger han.

Mikkel Korneliusen er glad for, at han og kollegaerne ikke valgte den nemme løsning.

”Vi havde muligheden for at give op og få et almindeligt, billigere anlæg. Det er klart nemmere at gøre det, som man plejer at gøre. Men så skulle vi have lukket øjnene for de besparelser i energi og kroner, vi ville gå glip af. Alt i alt betyder det, at hvis vi holder fast og udfordrer leverandørerne, så får vi et bedre produkt og en bedre udnyttelse af energien, og leverandørerne får erfaring og kan sælge sig selv på, at de kan levere energirigtige løsninger,” siger han.

Hvad er resultatet?

Det nye anlæg har varmegenvinding, køleeffekt og frekvensomformer, og Novo Nordisk kan se frem til at spare 1 mio. kr. om året i energiudgifter.

”Det er endnu mere, end vi havde regnet med. Samtidig får vi et effektivt, enkelt og bæredygtigt anlæg, der regulerer luften efter behov. Når en laborant f.eks. åbner et stinkskab, kører motoren op og øger dermed udluftningen og bagefter ned igen. I de gamle anlæg kørte motoren 100 % hele tiden med maks. lufthastighed. Det var helt sort. Alt i alt giver det god mening at sikre sig et energirigtigt ventilationsanlæg, når man som virksomhed skal ud at købe nyt,” siger Mikkel Korneliusen.

Det nye anlæg består af 2 hovedanlæg, hvor der før var 12 mindre delanlæg, og det kører med langt lavere lufthastighed og lavere tryk end det gamle. Det giver en række andre fordele – såkaldte Non Energy Benefits:

Mindre vedligehold
Mindre støj i og uden for laboratorierne
Mindre vibrationer i bygningen
Slut med kulde og træk

Besparelser

Kilde	kWh	Kr.
Elbesparelse	537.000 kWh	345.000 kr.
Varmebesparelse	1.140.000 kWh	733.000 kr.
Besparelse i alt	1.670.000 kWh	1.080.000 kr.

Gode råd

Hvis I har et gammelt anlæg, så tjek tryktab, lufthastighed og varmegenvinding. Hvis tryktabet og lufthastigheden er høje, hvis der ingen varmegenvinding er, og hvis motoren kører med maks.-omdrejninger, så kig på energiforbruget og overvej et nyt, energirigtigt anlæg.
Få styr på kravene, når I skal købe nyt anlæg. Så står I bedre over for rådgivende firmaer og leverandører. Find den gyldne middelvej: Hvis kravene er for lave, risikerer I at få et ineffektivt anlæg. Stiller I for høje krav, kan projektet blive for dyrt.
Stå fast over for de rådgivende firmaer og leverandørerne, når de siger, det ikke kan lade sig gøre. Lav en livscyklusanalyse, som medregner alt lige fra indkøb, projektering, vedligeholdelse og energiforbrug, så I kan se, hvor meget I sparer i sidste ende i forhold til investeringen i anlægget.