Screening viste mulige besparelser på Skovlukkegård
Skovlukkegård, Danmark
-
Landbrug
-
Produktion
Smågrise 9.000 stk./år + foderproduktion
-
Indsats
Screening af besparelsespotentiale
-
Udført
2017
-
Potentiale
Udskiftning af ventilation og belysning
Screening viste mulige besparelser
En screening af Skovlukkegård på Sydsjælland viste en god forretning ved at skifte til LED og udskifte det ældre ventilationsanlæg. Det nye ventilationsanlæg sparer 21 % af det samlede elforbrug. Udskiftning til LED sparer 60 % af elforbruget til belysning.
Økonomi
Læs mere
Skovlukkegård ligger omgivet af flade marker tæt på Vordingborg. Gården producerer ca. 9.000 smågrise om året og ejes af Dorte og Palle Tærsker. Ud over grise producerer gården korn til foder og salgsafgrøder på 100 hektar agerjord. Dorte og Palle driver selv gården sammen med 2 ansatte.
Besætning:
- 300 søer
- 1.500 – 1.800 patte- og smågrise
Hovedstalden er bygget i 2001 og indeholder:
- Løbeafdeling, ca. 320 m2
- Drægtighedsafdeling, ca. 510 m2
- Fareafdeling, ca. 420 m2
- Smågriseafdeling, ca. 440 m2
- Div. birum til foder, mandskab og gange
Ventilationen i stalden er med udsugning med tagventilator i det vandrette loft. Der anvendes lysstofrør af typen T8 med en tændingstid på 2.500 timer/år. Der er desuden en pavillon opført i 2013 med 4 fravænningsstier til de mindste grise.
Ventilation
Stalde med ældre ventilationssystemer har stort potentiale for at spare på energien. En screening på Skovlukkegård viste, at det godt kan betale sig at udskifte ventilationsanlægget i stalden til et anlæg med jævnstrømsmotorer og installere en ny styring.
Ventilationen er fra da stalden blev bygget i 2001.
Det nye anlæg nedsætter energiforbruget for i alt 15 ventilatorer med 33.000 kWh om året. Det svarer til 21 % af det samlede elforbrug på gården.
”Med mulighed for at spare 23.000 kr. årligt og få et moderne ventilationssystem, der er betalt hjem på ca. 4 år, er det bestemt interessant for os. Nyt ventilationsanlæg vil også forbedre klimaet i staldene til glæde for grisene,” siger Palle Tærsker.
Belysning
Screeningen viste at den bedste tilbagebetalingstid for belysning var at ombygge eksisterende armaturer til LED. Her var tilbagebetalingstiden knap 2 år.
Gode råd
Nyt ventilationsanlæg vil spare driftsudgifter og forbedre klimaet i staldene til glæde for grisene