BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Tag

Tag

Tag

Tag

Byhusets tag

Byhusets tag

Byhuset er typisk i 1½ eller 2½ plan, og taget har en hældning på 45-50° mod gården og gaden. Det er meget almindeligt med kviste i tagfladerne. For det meste er etagen under taget blevet udnyttet hen ad vejen, selvom den ikke altid har været det fra starten. Huset havde oprindeligt hældning på taget og hanebåndspær, så det var nemt at inddrage etagen til beboelse.
  • TagbelægningEnten røde tegl eller skiffer. Teglstenene er understrøget med mørtel for at holde tæt. Levetiden for teglene og skifferen er på 75-100 år. Da levetiden er ved at være udløbet, skal rigtigt mange byhuse have skiftet tagbelægningerne inden for de næste år, hvis de da ikke har fået nyt tag inden for de seneste år.
  • SkorstenByhuset har en eller flere skorstene placeret midt i taget. Skorstenen står i samme farve som facaderne. Hvis facaden er pudset og malet, er skorstenen det også. Hvis facaderne er af gule mursten, er skorstenen det sandsynligvis også.
  • Tagrender og tagnedløbTagrender og tagnedløbene var oprindeligt af zink.
  • KvisteMod gården eller gaden er der ofte en eller flere kviste eller en frontkvist, der bryder tagfladen.
  • LoftLoftet i stueetagen består enten af de synlige brædder, som ligger oven på de bjælker, der udgør spærfoden i konstruktionen, eller af puds på strå på brædder, der er sømmet på undersiden af bjælkerne.

Byhusets tag

Det kan du gøre

Det kan du gøre

Hvis tagbelægningen stadig er i god stand, og der er problemer med komforten på 1. sal, kan det være en idé at efterisolere og tætne tagkonstruktionen. Da huset er bygget, inden der kom et bygningsreglement med krav til isoleringstykkelser, kan der være alt fra ingen isolering til meget isolering forskellige steder i loftkonstruktionen. Det afhænger af, hvad husets ejere har gjort gennem dets levetid.

Vedligehold

Tegltag eller skiffertag med hældning

Udvendig

Afhængig af beliggenhed og nærtstående bevoksning vil taget med tiden blive begroet med alger og mos. Dette kan du med fordel holde nede ved at feje.

Efterse taget for udfaldne og beskadigede tagsten eller skifferplader. Udfør reparationer med samme materialer som de oprindelige.

Ved tagkanter og f.eks. i forbindelse med indvendig beklædte skråvægge kan teglsten være overstrøget. Det betyder, at de er tætnet med mørtel udefra – i modsætning til understrygning. Gå den slags tætninger efter for udfaldet mørtel, og reparer med lignende mørtelmateriale, evt. tilsat fæhår eller tilsvarende syntetisk bindemiddel.

Tjek skorstenspiben for forvitrede og udfaldne fuger. Skorstenspiber er – på grund af den udsatte placering og store temperatursvingninger – meget udsat for nedbrydning. Det kan være svært at komme tæt på skorstenspiben, men du kan inspicere skorstensmurværket med f.eks. en god kikkert.

Indvendig

Tjek undersiden af taget på hanebåndsloftet og i skunkrum, udskift skadede tagsten, og reetabler udfalden understrygning.  Reparer med de samme materialer som de oprindelige, både hvad angår tagdækning, understrygningsmørtel mv.

Kig efter tegn på utætheder f.eks. ved rygning, skotrender, skorstensinddækninger, taggennemføringer m.v., og få det årsagsbestemt og udbedret. Hvis du finder utætheder i tagfladen, skal du være opmærksom på evt. følgeskader og restfugt efter vandindtrængning. Restfugt i f.eks. loftskonstruktionen kan udvikle sig til skimmelsvamp og trænedbrydende svamp.

Kontroller ventilationsåbninger, riste osv. i tagrummet for luftgennemstrømning. Åbningerne skal kunne modsvare de ventilationskrav, der er til tagrummet, og samtidig skal de indbyggede riste sikre mod indtrængen af sne, skadedyr mv.

Hvis du finder spor af f.eks. husmår i tagrummet, bør du kontrollere alle åbninger i tagfladen og regulere eller lukke utilsigtede åbninger.

Tagrender og tagnedløb

2 gange om året (forår og efterår) bør du tjekke tagrender og nedløb og rense dem for blade og andet affald, der har samlet sig i tagrenderne og kan hindre regnvandet i at løbe til afløbssystemet. Benyt samtidig lejligheden til at gå tagrenderne efter for utætheder eller tendens til utætheder.

Træværk omkring taget

Tjek spærender, udhængsbrædder og eventuelle sternbrædder ved udhæng for begyndende råd og svampeangreb.

Hold overfladebehandlingen/imprægneringen af træværket ved lige ved jævnligt at smøre med træbeskyttelsesmiddel, som trænger ind i træet. Hvis du bruger fulddækkende træbeskyttelse (maling), er der risiko for, at træet rådner, fordi malingsfilmen hindrer fugten i træet i at afdampe.

Vær især opmærksom på imprægnering og beskyttelse af endetræ som bjælke- og spærender.

 

Forbedringer

Typisk er tagkonstruktionen efterisoleret under energikrisen i 1970’erne. Så vil der være omkring 100 mm isolering. 

Isoler loftet

Det er altid muligt at komme til at isolere på hanebåndsloftet, men da arealet ikke er ret stort, er det slet ikke nok til at opnå en god komfort på 1. sal.

Isoler skråvæggene 

Skråvæggen kan isoleres ved at glide isolering ned fra hanebåndsloftet og skubbe isolering op nede fra en tilgængelig skunk. Normalt er der plads til ca. 70 mm isolering, da spærene typisk er 120 mm høje, og der bør være et ventileret hulrum under tagbelægningen. Dette er tit gjort på et tidligere tidpunkt i husets historie.

Isoler indefra

Hvis du skal til at totalrenovere 1. sal – f.eks. hvis isoleringen består af en indvendig beklædning med brændbare plader af blød masonit (træfiber), såkaldt Cellotex – kan skråvæggen isoleres indefra. Fjern brædder, strå, puds og evt. pladebeklædning, så man kan komme til undersiden af spærene. Så bliver der mere plads til isolering.

Hvis tagbelægningen er de oprindelig teglsten, så husk at understryge den, nu hvor der er adgang til det. Så bør understrygningen kunne holde, indtil taget skal udskiftes. Spærene kan desuden påbygges nedadtil, så der bliver plads til mere isolering. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver lufttæt, så varm fugtig luft ikke trænger ud og kondenserer i konstruktionen. 

Isoler udefra

Når tagbelægningen skal udskiftes, skal hanebåndsloft, skråvæg og skunk efterisoleres udefra for at leve op til Bygningsreglementet – med mindre der er godt isoleret i forvejen, og det derfor ikke er rentabelt.

Efterisolering af skråvæggen op til Bygningsreglementets krav kræver, at taget hæves, dvs. at murværket skal føres med op. Det er dog ikke praktisk muligt, da byhuset er et rækkehus, og det kræver, at alle husene i rækken gør det for at få et pænt resultat.

Det er en god idé at tage en arkitekt med på råd, hvis du overvejer denne løsning. Det er vigtigt at få skabt nogle gode overgange mellem rækkehusene både brandmæssigt og æstetisk.

Hvis byhuset står med blankt murværk i mursten, kræver det, at man finder sten af samme type som de oprindelige – dvs. genbrugssten – og murer med en mørtel af samme sammensætning som den oprindelige for at få et smukt resultat. Hvis murværket er pudset, er det noget nemmere at få et pænt resultat.

Skråvæggen skal altid isoleres så godt som muligt. Et alternativ til at hæve spær, murværk m.m. er at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard på skråvæggen. Isoleringen skal slutte tæt til spærene, og konstruktionen skal være brandmæssigt i orden. Husk altid at sikre lufttætheden i skråvæggen. Det holder også på varmen.

Isoler skunk

Det er som regel muligt at isolere skunken enten indefra via skunklemme eller udefra, når du får skiftet tagbelægningen. Når gulvet i skunken isoleres, svarer det til at isolere loftet i rummene nedenunder.

Det er vigtigt, at der bliver tænkt i lufttæthed, så der ikke trækker kold luft ind under gulvet i eventuelle værelser på 1. sal. Når væggen i skunken isoleres og tætnes, bliver den sidste stump væg i rummene ovenpå isoleret, og hele tagkonstruktionen bliver tæt. Det sikrer både en god komfort og sparer på varmen.

Først når der er isoleret og tætnet på hanebåndsloftet, på skråvægge og i skunken (både lodret og vandret), har du opnået god komfort på hele 1. sal.

Det kan du gøre

Video

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

I disse film kan du se, hvordan andre har fået mere energivenlige hjem ved at efterisolere taget.

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

Film om isolering af tag og loft

Hvis du er interesseret i nogle af de forbedringer, der bliver foretaget i filmene, anbefaler vi, at du får et tilbud fra en lokal håndværker.

Efterisolering af loft

En tømrer, der er videreuddannet i energiløsninger, hjælper en familie med et hus fra 1970'erne med at efterisolere deres loft. Han udskifter blandt andet husets dampspærre og tilpasser isoleringen.

Efterisolering af skunk

En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skunk. Det giver varmere overflader og bedre komfort i deres hjem.

Indvending efterisolering af skråvæg

En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper en familie med at efterisolere deres skråvæg, så de får en behagelig temperatur på 1. sal.

Udvendig efterisolering af skråvæg

Et ægtepar får isoleret deres skråvægge udefra samtidig med, at de får skiftet deres tag. Det giver huset et bedre indeklima, en mindre varmeregning og et forbedret energimærke. 

 

Film om isolering af tag og loft

Læs mere

Tag