Fundament og kælder

Patriciervillaens fundament og kælder

Patriciervillaen har fuld kælder. Kældervæggene over jordoverfladen kan være en 1½-stens massiv murstenvæg eller beton. Under jordoverfladen vil kældervæggene være af beton uden jern støbt mod jord. Da betonen er i direkte kontakt med jorden udenfor, vil den som regel være fugtig.

De fleste patriciervillaer har mere end 2 meter og 15 cm til loftet, men nogle af dem kan godt have mindre end 2 meter til loftet i kælderen. Gulvet befinder sig ca. 1,5 meter under jordoverfladen.

Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er en trækonstruktion, der består af et lag bjælker med indskudsler imellem.

Indretning

Kælderen er oprindeligt indrettet med vaskerum og et viktualierum til kølig opbevaring af fødevarer. Hvis huset oprindeligt blev opvarmet med brændeovne, var der selvfølgelig også brændselsrum til opbevaring af brændet.

Hvis huset har centralvarme, er der som regel også et kedelrum. Hvis der var mere plads i kælderen, var der også et disponibelt rum til opbevaring.

Fugtighed

Kældervægge og -gulve er som regel fugtige, fordi de er i direkte kontakt med jorden.

Varmekilden i kælderen

De fleste patriciervillaer bliver nu om dage opvarmet med fjernvarme eller naturgas og ikke længere med en kedel, der afbrænder olie, koks eller andet, der afgiver spildvarme til kælderen. Den naturlige varmekilde er derfor forsvundet fra kælderen, og du bør erstatte den med en radiator i hvert rum. Ellers vil kælderen blive mere fugtig.

Patriciervillaens fundament og kælder

Uopvarmet kælder

Patriciervillaen har normalt kælder under hele huset. Kælderen er som regel højtliggende, dvs. med kældervinduer lige over jordoverfladen udenfor.

Uopvarmet kælder

Vedligehold

Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer.
Undgå fugtDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon. I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:
- at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
- at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, du opbevarer i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn.
Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulv, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.

Forbedringer

Isoler gulv over uopvarmet kælder

Du bør få efterisoleret dit gulv over uopvarmet kælder. Dog kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp. Efterisoleringen sker nedefra, hvilket betyder, at der bliver lavere til loftet i kælderen, med mindre isoleringen bygges ind i etageadskillelsen.

Hvis etageadskillelsen består af træbjælker med lerindskud imellem, kan du vælge enten at fjerne lerindskuddet og brædderne, der holder det på plads, og begynde forfra eller at indblæse isolering over lerindskudet og isolere under. Hvis du fjerner det hele, skal du tænke både lyd- og brandforhold ind i den nye loftkonstruktion i kælderen. Indskudsleret både lyd- og brandisolerer.

Da patriciervillaen som regel både har en 1. og en 2. sal, skal brandkrav til hele huset tænkes igennem. Hvis villaen kun har en 1. sal, bør du udføre etageadskillelsen sådan, at loftet mod kælderen er brandteknisk i orden, og at isoleringen er ubrændbar.

Isoler kun hvis der ikke er tegn på fugtIsoler kun, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp.
Maksimalt 150 mmDu bør maksimalt efterisolere med det, der svarer til 150 mm isolering.

Uopvarmet kælder

Læs mere

Opvarmet kælder

Patriciervillaen har normalt kælder under hele huset. Kælderen er som regel højtliggende, dvs. med kældervinduer lige over jordoverfladen udenfor.

Opvarmet kælder

Vedligehold

Tjek for og reparer revnerKontroller kældervæggene for revner, og reparer dem ved at hugge ud og fylde ud med mørtel. Mørtlens sammensætning bør være den samme som den nuværende beton, dvs. uden ret meget cement i. Det er svært at udføre korrekt, hvis man ikke er uddannet murer.
Undgå fugt
Du vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.

I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra terrænet til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke kommer skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.

Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal ligeledes være helt fyldte.

Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder.

Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:

- at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.

- at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.

Du bør supplere de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud. Møbler og det, du opbevarer i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og ydervægge.

Hvis kældervæggene er fugtige, kan de drænes udefra. Du får den bedste løsning, hvis du får isoleret samtidig med, at der etableres et dræn.
Luft ud tidlig morgen og sen aftenDu bør lufte din kælder ud tidlig morgen og sen aften på dage, hvor der er skyfri himmel – eller når det er koldere udenfor end i kælderen – for at undgå det, der kaldes sommerkondens. Sommerkondens opstår, når varm, fugtig luft kommer ind i kælderen og kondenserer på kældervægge og gulv, som er kolde, fordi der er kontakt til jorden. Når der opstår kondens, er der risiko for skimmelvækst.

Forbedringer

Hvis kælderen skal bruges til f.eks. værksted, vaske-/tørrerum eller opbevaring, bør du efterisolere både kældervæggene og -gulvet.

Isoler kældervæggen - udefra

Hvis du vil isolere kældervæggene, bør du få en autoriseret kloakmester til at gøre det udefra og etablere omfangsdræn samtidig. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge jordbund- og grundvandsforhold. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer han også det.

Kælderydervægge er normalt støbt af beton og er uden isolering, og det giver ofte fugtproblemer. Isolering udefra vil gøre kældervæggen tør og varm. Når du alligevel graver, bør du samtidig få etableret dræn. Isoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indad. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør.

Undgå isolering indefra

Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i patriciervillaers kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp bag isoleringen, fordi fugt fortsat trænger ind ude fra jorden.

Isoler kældergulvet

Kældergulvet er normalt støbt af beton og er uden isolering. Da det ligger direkte på jorden, er det som regel fugtigt. Du bør efterisolere kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak, forøgelse af loftshøjde eller lignende.

Du kan kun opnå den anbefalede isoleringstykkelse, hvis du får brudt det nuværende kældergulv op. Det vil også give mindre varmetab og minimere evt. problemer med fugt i kældergulvene.

Den rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale, som f.eks. coated perlite, i stedet for bare i sten eller Leca-nødder. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt.

Opvarmet kælder

Læs mere

Sokkel

Soklen er bedre isoleret end tidligere, fordi den øverste del af fundamentet består af 2-3 letklinkerblokke med isolering i midten.

Sokkel

Vedligehold

Tjek jævnligt/årligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som ofte vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på små bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.

Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.

Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag i samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres godt ned under terræn.

Sokkel

Læs mere

Fundament og kælder