Energimærkning boliger
Energimærkning boliger
Energimærkning af boliger
Energimærkning af boliger
Hvad kan du bruge energimærket til?
Hvad viser energimærket?
Boligens energimærke en samlet vurdering af husets tilstand på en skala fra A til G plus forslag til hvilke forbedringer, der kan betale sig.
A er delt op i A2020, A2015 og A2010. A2020 er lavenergibygninger og G er bygninger med det højeste energiforbrug.
Fokus på de største potentialer
Energimærkningsrapporten viser dig, hvad du kan gøre, og hvad der bedst kan betale sig. Hvis rapporten er udarbejdet efter 1. september 2021, får du også energikonsulentens bud på hvilke 3 forslag, der er de bedste at udføre.
Mere om energimærkning af boliger
Enfamiliehuse
Hvis huset er handlet indenfor de seneste 10 år, findes der allerede et gyldigt energimærke.
Lejligheder
Bygninger med etageboliger har stort set altid et energimærke, da den skal energimærkes ifm salg af de enkelte lejligheder.
Fomatet af rapporten afhænger af hvornår den er fra
Energimærkningsrapporten fik i 2021 et nyt format, der gør det tydeligere, hvor det er mest relevant at energiforbedre.
Energimærkning af boliger
Hvornår skal du bruge energimærket?
Dit hus eller din lejlighed skal energimærkes, hvis du skal sælge eller udleje i mere end 4 uger. Energimærket skal altid være synligt i annoncen, når boligen skal udlejes eller sælges.
Hvem betaler?
Sælger eller udlejer betaler for energimærkningen. For lejligheder er det bygningsejerens ansvar, at jeres ejendom er energimærket, og hele ejendommen energimærkes altid samlet. Energimærket gælder 10 år fra den dato, det blev udstedt.
Hvem kan udarbejde energimærket?
Energimærkningen udarbejdet af energimærkningskonsulenter.
Undtagelser for krav om energimærkning
Fritliggende bygninger på under 60 m2, sommerhuse og fredede bygninger skal ikke energimærkes.
Energimærkning - når du sælger bolig
Energimærkning - når du sælger bolig
Energimærkning - når du sælger bolig
Sammenlign det beregnede energiforbrug i de boliger, du kigger på, før du køber.
Se på tidligere ejers forbrug
Energimærket viser også den tidligere ejers forbrug det seneste år. Husk dog, at dette altid vil være påvirket af bl.a. vejret og den tidligere ejers vaner.
Brug energimærket til at budgettere ud fra
- Budget for dine fremtidige årlige energiudgifter
- Budget for eventuelle forbedringer i fremtiden. Overvej at låne til energiforbedringerne, samtidig med at du låner til køb af huset.
Energimærkning - når du køber bolig
Energimærkning - når du køber bolig
Energimærkning - når du køber bolig
I energimærkningsrapporten er der forslag til forbedringer. Kig på dem, og spørg en rådgiver, om der er andre ting, der vil give mening at forbedre samtidig.
Nyopførte huse skal energimærkes, inden bygningen tages i brug.
Du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi. De fleste af dem - f.eks. bedre isolering eller nye vinduer - kræver, at boligen har et tidssvarende energimærke fra 2012 eller nyere.
Du kan KUN få tilskud til at efterisolere den type bygningsdel - f.eks. typen af tag eller ydervæg - som står i boligens energimærke.