Fundament og kælder
Fundament og kælder
Fundament og kælder
Fundament og kælder i typehus 1998-2006
Fundament og kælder i typehus 1998-2006
Fundament og kælder i typehus 1998-2006
Terrændæk
Terrændæk
Terrændæk
Terrændæk
Terrændæk
Terrændækket har isolering under betonpladen. Oven på betonen var der tæpper, parketgulv eller andre typer flydende trægulv i opholdsrum og klinker eller fliser i fugtbelastede rum. Betonpladen bestod enten af beton eller letklinkerbeton og blev støbt oven på isoleringen.
Det var almindeligt for husene at have et kapillarbrydende lag under isoleringen. Det kapillarbrydende lag bør bestå af af letklinker (=leca) eller singels, men i disse år var det stadig almindeligt at finde sand eller grus mellem jorden og isoleringen.
Letklinkerne isolerer i modsætning til de andre materialer, hvis laget efter hensigten er tørt. Energimæssigt er det derfor den bedste løsning. Singels er også gode fugtmæssigt, hvorimod sand og grus ikke er storkornet nok til at virke kapillarbrydende.
Der bør være et tyndt lag isolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen – en såkaldt kantisolering. Det forhindrer kulden fra jorden at overføres til hele betonpladen via soklen.
Bygningsreglementet fra 1998 stillede krav om mindst 150 mm isolering og 200 mm ved gulvvarme, men isoleringen af terrændækket var ikke altid så tyk. Isoleringen ligger under betonpladen f.eks. i form af letklinker (leca) eller et tykkere lag trykfast isolering. Letklinker isolerer kun ca. halvt så godt som isolering, dvs. der skal den dobbelte tykkelse til. Men kombineret med et gulv i letklinkerbeton kunne det være en udmærket løsning.
Vedligehold
Det er ikke umiddelbart muligt at vedligeholde et terrændæk. Da betonpladen stort set altid vil være skjult under tæppe, vinyl, linoleum eller klinker, er det svært at kontrollere den for f.eks. revner som følge af sætninger. Revner kan ellers medføre opsivning af den radioaktive gas radon.
Der kan også opstå fugtskader som følge af opstigende grundfugt, rørskader, oversvømmelser og lignende. Har du mistanke om sådanne problemer, bør du kontakte fageksperter og få konstruktionen undersøgt nærmere.
Forbedringer
Da terrændækkene er relativt godt isoleret, vil det aldrig være rentabelt at efterisolere det. Men hvis betonpladen alligevel skal hugges op, f.eks. hvis der er sket en vandskade, skal du efterisolere op til det gældende Bygningsreglements krav.
Terrændæk
Sokkel
Sokkel
Sokkel
Sokkel
Sokkel
Soklen er den del af fundamentet, der er synligt over jorden – typisk er den 15 cm høj. Soklen ses under enten træfacaden eller den murede skalmur. Den er som regel pudset og står uden malerbehandling.
I husene fra disse år var fundamentet normalt ført 90 cm ned for at nå til frostfri dybde. Betonfundamentet er 30 eller 35 cm tykt, afhængigt af hvor tyk ydervæggen ovenpå er. Hvis det er et træhus, kan soklen og fundamentet være smallere – måske 23 cm letklinkerblok og 25 cm fundament.
Soklen er bedre isoleret end tidligere, fordi den øverste del af fundamentet består af 2 letklinkerblokke, og der er kantisolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen.
Vedligehold
Tjek jævnligt soklen for revner. Det kan være sætningsrevner, som vil fortsætte op i muren, eller det kan være mindre betydende overfladerevner i pudslaget på soklen, som kan være tegn på mindre bevægelser eller manglede vedhæftning mellem pudsmørtel og sokkelsten.
Revner kan medføre, at vand trænger ind bag pudsen og forårsager opfugtning og frostsprængninger – og dermed yderligere afskalning.
Mange mindre revner i soklen ses som lodrette revner, som følger fugeforløbet i sokkelstenene. De opstår i forbindelse med afhærdningen af pudslaget (svindrevner).
Vedligehold soklen ved at afhugge løst (skrug) puds, kradse/fræse revner ud, udstøbe med beton (større huller) eller påføre nyt mørtellag af samme type som det nuværende. Husk, at pudslaget skal føres et stykke ned under terræn.
Forbedringer
Isoler soklen
Soklen vil ikke have behov for en sokkelisolering. Du bør kun overveje sokkelisolering, hvis du isolerer facaden udefra.
Isolering af sokkel
Sokkel
Uopvarmet kælder
Uopvarmet kælder
Uopvarmet kælder
Uopvarmet kælder
Uopvarmet kælder
Letklinkerblokken isolerer en smule i modsætning til betonen. Kældervæggene er på tykkelse med væggene i stueetagen, dvs. 30-35 cm.
Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er som regel et trægulv med isolering under. Isoleringen bør være maks. 150 mm tyk.
Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker, grus eller singels under. Hvis der er brugt letklinker, er der en smule mere isolering i dette lag end ellers – igen forudsat, at letklinkerne er tørre.
Vedligehold
- Tjek for og reparer revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
- Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra jorden til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke opstår skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
- Sørg for opvarmning og ventilationDu bør supplere reparationer og de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
- Stil ikke noget op af væggenMøbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.
Gulv
Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.
Vægge
Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:
- at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
- at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.
Forbedringer
Isoler gulv over uopvarmet kælder
Du bør få efterisoleret dit gulv i stueetagen, hvis kælderen er uopvarmet. Efterisoleringen sker nedefra. Det betyder, at der bliver lavere til loftet i kælderen, med mindre den bygges ind i etageadskillesen.
-
Isoler kun hvis der ikke er tegn på fugtDu bør kun isolere, hvis kælderen ikke viser tegn på fugt eller skimmelsvamp.
Isolering af gulv over uopvarmet kælder
Hvis gulvet over din uopvarmede kælder er isoleret med mindre end 75 mm bør du efterisolere det. Du sparer penge på din varmeregning og får et bedre indeklima.
Uopvarmet kælder
Opvarmet kælder
Opvarmet kælder
Opvarmet kælder
Opvarmet kælder
Opvarmet kælder
Letklinkerblokken isolerer en smule i modsætning til betonen. Kældervæggene er på tykkelse med væggene i stueetagen, dvs. 30-35 cm.
Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker, grus eller singels under. Hvis der er brugt letklinker, er der en smule mere isolering i dette lag end ellers – igen forudsat, at letklinkerne er tørre.
Vedligehold
- Tjek for og reparer revnerDu vedligeholder kældervægge og gulve ved at se efter revner og udbedre dem. Revner i kældervægge og gulve kan medføre indtrængende vand og radon.
- Vælg diffusionsåben overfladebehandlingI stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra jorden til vægge og gulve. Denne fugt afgives primært indadtil og skal kunne fordampe hurtigt, så der ikke opstår skimmelsvamp. Derfor bør du principielt ikke bruge overfladebehandlinger/beklædninger og belægninger i kældre, hvis de standser fugtafgivelsen eller består af organiske materialer. Det kan give skimmelsvamp bag laget. Overfladebehandling af vægge og belægninger på gulve skal være uorganiske og diffusionsåbne.
- Sørg for opvarmning og ventilationDu bør supplere reparationer og de rette materialer med tilpas opvarmning og effektiv ventilation, så fugt fra væg- og gulvoverflader kan slippe ud.
- Stil ikke noget op af væggen Møbler og det, der opbevares i kælderen, må ikke være i tæt kontakt med gulve og vægge.
Gulv
Gulvbelægning kan være en uglaseret flisebelægning, f.eks. teglfliser. Fliserne skal fuldklæbes. Det gør man typisk ved at bruge den såkaldte buttering-/floating-metode, hvor fliseklæberen påføres både beton og flisens bagside, så du opnår 100 % klæberdækning uden hulrum. Fugerne skal også være helt fyldte.
Vægge
Da kældervægge ofte indeholder vandopløselige salte, f.eks. fra opstigende grundfugt, kan du med fordel bruge et saneringspudssystem ved reparation. Dette system er specielt udviklet til, i en vis grad at kunne indeholde salte og optage det tryk, der dannes, når saltene udfælder. Hvis saneringspudssystemet malerbehandles, nedsættes fordampningsmuligheden, og det øger risikoen for, at saltene kommer synligt frem på overfladen, hvor de typisk skaber forvitringer. Enkelte producenter tillader dog, at der bruges silikatmaling. Et billigere alternativ til saneringspudssystemet er:
- at bruge en 13 % kalkmørtel, som efterlades uden yderligere behandling. Hvis du ikke kan acceptere dette af æstetiske årsager, kan du foretage en kalkning.
- at nedhugge alt puds og efterlade væggen uden overfladebehandling.
Forbedringer
Hvis du skal bruge kælderen til ikke fugtplagede sekundære rum som værksted, vaske-/tørrerum, opbevaring osv., bør du efterisolere både kældervæggene og –gulvet. Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i en kælder. Fugten vil nemlig fortsat trænge ind ude fra jorden.
Isoler kældervæggen - udefra
Kældervægge fra disse år burde være isoleret, så det svarer til 130 mm isolering, altså Bygningsreglementets krav. Hvis de ikke er det, kan du isolere kældervæggene udefra.
Kælderydervægge er normalt støbt af beton eller muret op af letklinkerblokke, og det giver ofte fugtproblemer. Derfor bør du efterisolere din opvarmede kælder udefra, da det vil gøre kældervæggen tør og varm.
- Brug en autoriseret kloakmesterArbejdet bør udføres at autoriseret kloakmester. Han ved, hvornår han er nødt til at involvere en rådgivende ingeniør eller en geotekniker for at sikre husets stabilitet og undersøge undergrunds- og grundvandsforhold.
- Etabler dræn samtidigNår du alligevel graver, bør du samtidig få etableret dræn. Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelse af omfangsdrænet, klarer din kloakmester også det.
-
Vælg diffusionsåben isoleringIsoleringen bør være diffusionsåben, så fugten i kældervæggen kan tørres ud både udad og indadtil. Det tager ca. 2 år, før væggen er tør.
Isolering af kældervæg, udefra
Hvis din kælder er opvarmet, og kældervæggen har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere den. Det mindsker varmetabet, så du både sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.
Undgå isolering indefra
Du bør ikke isolere eller beklæde dine kældervægge indefra pga. de fugtforhold, der er i typehusets kældervægge. Indvendig efterisolering medfører stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp, fordi fugten fortsat trænger ind ude fra jorden.
Isoler kældergulvet
Kældergulve er normalt støbt af beton og bør være med ca. 150 mm isolering. Der er sandsynligvis et kapillarbrydende lag, under isoleringen, så fugt ikke kan trænge op og komme i kontakt med gulvet.
- Isoler, når du bryder gulvet opDu bør kun efterisolere kældergulvet, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak, etablering af badeværelse eller lignende.
-
Rentabel isoleringstykkelseDen rentable isoleringstykkelse vil altid være den, der svarer til det stykke, som fundamentet stikker under kældergulvet, da det er dyrt at få håndværkere til at understøbe kældervæggene. Hvis fundamenterne ikke stikker ret langt ned, er det en fordel at udføre det kapillarbrydende lag under isoleringen og betongulvet i et godt isolerende materiale som f.eks. coated perlite i stedet for bare lecanødder eller sten. Så vil det nemlig hjælpe til med at isolere, når det er tørt.
Isolering af kældergulv
Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det. Det sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.
Opvarmet kælder
Husk tilskud
Husk tilskud
Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.