1850-1920 Landhus, stuehus
Byggeår
1912
Renoveringsår
2012
Areal
142 m2
Antal beboere
2 voksne
Opvarmning
Luft til vand-varmepumpe
Det hvidpudsede parcelhus er fra 1912 og ligger i et landområde i Sønderjylland. Her har Jane og Erik boet siden 1981. Deres 2 voksne drenge er for længst flyttet hjemmefra, men parret kan i stedet nyde at få besøg af de 3 børnebørn.
Jane er sygeplejerske, mens Erik er daglig leder i områdets slotshave. Deres hus ligger meget tæt på Eriks barndomshjem.
"Vi ville meget gerne bo på landet, men ikke for langt fra en by. Vi kiggede på at købe Eriks barndomshjem, men det blev for dyrt. I stedet var det her hus til salg, og vi fik en god pris. Vi faldt især for husets indretning og beliggenhed. Det var også moderniseret, så vi kunne flytte lige ind," siger Jane og Erik.
Vinduerne var det første projekt. De gamle vinduer var ved at rådne, og det trak virkelig, især i vinterhaven. Vi kunne få et tilskud til udskiftningen af det lokale energiselskab, så det var god timing. Vi havde et gammelt oliefyr, som var meget uøkonomisk og ville gerne have noget mere fremtidssikret. Derfor endte vi med en luft til vand-varmepumpe. Taget var gammelt, og det var tid til at få det skiftet. Der var heller ikke plads til mere isolering. Om vinteren kunne man se, at sneen smeltede fra taget, fordi det ikke var isoleret nok. Det var også svært at varme førstesalen op. Det nye tag gjorde det muligt at udleve vores drøm om at få solceller på taget. Vi valgte derfor sorte, glaserede tegl med en glans, der passede til solcellerne. Det ville være interessant at få solcellernes elproduktion til at dække driften af varmepumpen.
Vi snakkede med leverandøren af vinduerne og endte med plast indenfor og alufacade udvendigt og meget smalle rammer på vinduerne. For at få tilskud fra vores energiselskab skulle selve ruderne leve op nogle energimæssige krav, så den side gav sig selv. Vi havde også besøg af en energivejleder, som undersøgte huset og lavede en rapport med en prioriteret liste over potentielle forbedringer. Vi overvejede jordvarme, men havde ikke lyst til at grave haven op, så vi kom tilbage til luft til vand-varmepumpen. Udskiftning og efterisolering af tag, loft og skunk og solcellerne blev kørt som et samlet projekt af det samme firma.
Vi tog udgiften til vinduerne på kassekreditten, og så fik vi et pænt beløb fra forsikringen, fordi der blev konstateret noget råd i nogle vinduer i vinterhaven. Senere tog vi lån i vores friværdi til både varmepumpen, solcellerne og det nye tag. Besparelserne fra varmepumpen og senere den gratis strøm fra solcellerne bruger vi på at afdrage på vores lån. Så vi mærker ikke forbedringerne rent økonomisk i dagligdagen, for vi betaler det samme som før, når man regner afdragene med. Vi bruger bare pengene på en anden måde, indtil vi er færdig med at betale vores lån. Til den tid vil det jo virkelig kunne mærkes. Men vi er allerede blevet mindre afhængige af de stigende energipriser. Vi brugte også håndværkerfradraget til arbejdslønnen, det var en god ting.
Udskiftningen af vinduer og døre forløb helt problemfrit. Det samme kan man sige om varmepumpen. Vvs-manden fjernede først det gamle oliefyr. Vi havde fået papirer fra ham omkring en støbt sokkel til varmepumpen, og han anbefalede også, at vi lagde granitsten omkring pumpen, fordi det tager noget af støjen. Taget blev sat i gang i slutningen af september, og det nye tag med isolering og alle solcellerne var sat op midt i december. Men det var så fordi, det trak lidt ud med solcellerne. Det var det samme firma, der stod for at skifte taget og efterisolere både tag, loft og skunk - og sætte solcellerne op. De tog det hele i en samlet proces. Det var samlet set en smertefri proces, hvor vi også fik taget træbeklædningen fra gavlen ned og fik ny beklædning ved altanen.
Udseendemæssigt har de nye vinduer løftet hele huset. Det hele er kommet til at passe sammen. Vi kan virkelig mærke forskel, for det trak især meget fra vinterhaven. Varmepumpen fungerer bare perfekt. Det er en god løsning. Vi mærker ikke den store forskel i huset, hvor vi har gulvvarme nogle steder og radiatorer andre steder. Det allerbedste er, at vi slipper for støjen fra oliefyret. Sikke også en forskel, isoleringen og taget har gjort. Taget, loftet og skunken holder meget bedre på varmen - og så er det blevet meget behageligt at opholde sig på førstesalen hele året. Æstetisk har det også betydet meget for huset. Solcellerne er jo især en økonomisk besparelse, som er med til at afdrage på vores lån. Det er jo altid dejligt, når solen skinner, men når den gør det, så genererer vi altså strøm. Vores samlede udgifter til energi er faldet med over 60 %.
Project Zero
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
10-50 kr./år pr. m2 tag med høj rejsning du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
