Beslutning
Vinduerne var det første projekt. De gamle vinduer var ved at rådne, og det trak virkelig, især i vinterhaven. Vi kunne få et tilskud til udskiftningen af det lokale energiselskab, så det var god timing. Vi havde et gammelt oliefyr, som var meget uøkonomisk og ville gerne have noget mere fremtidssikret. Derfor endte vi med en luft til vand-varmepumpe. Taget var gammelt, og det var tid til at få det skiftet. Der var heller ikke plads til mere isolering. Om vinteren kunne man se, at sneen smeltede fra taget, fordi det ikke var isoleret nok. Det var også svært at varme førstesalen op. Det nye tag gjorde det muligt at udleve vores drøm om at få solceller på taget. Vi valgte derfor sorte, glaserede tegl med en glans, der passede til solcellerne. Det ville være interessant at få solcellernes elproduktion til at dække driften af varmepumpen.