Resultat
De løsninger, vi er endt med, er bedre end forventet. Vi havde aldrig drømt om at komme så tæt på et energineutralt hus. Solcellerne producerer stabilt, og den samlede elregning var kun på ca. 1.000 kr. årligt i årene efter renoveringen. Der er komfortabelt at sidde helt ude ved ydervæggen, og så er det virkeligt rart, at varmepumpen slet ikke skal passes.
Det er dejligt at stå op til et varmt hus hver morgen. Nu skal vi ikke tænde op i brændeovnen og vente på, at varmen breder sig. Jeg glæder mig også over vinduerne i yderdørene og et ovenlysvindue, der giver dagslys i entreen og på trappen. Rigtigt mange siger, at huset er blevet flot.
Vores hus er blevet meget komfortabelt. Vi har en jævn rumtemperatur, og vi tænder kun op for brændeovnen på virkelig kolde dage. Det har sparet os for en del tid og arbejde. Selvom vi har valgt at have en rumtemperatur på 22 °C, er vores energiforbrug stadig lavt.
Ejendomsværdien er forventes at være steget med det samme, som vi har investeret i energirenoveringen.