BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge

Ydervægge i typehus 1998-2006

Ydervægge i typehus 1998-2006

Ydervæggene i typehuset er typisk enten en muret konstruktion eller en ren trækonstruktion. De murede ydervægge består typisk af murværk udvendigt og letbeton indvendigt – en såkaldt tung ydervæg. De træbeklædte ydervægge består af et træskelet indvendigt med brædder på ydersiden – en såkaldt let ydervæg.

Bygningsreglementet for småhuse fra 1998 lettede lidt på kravet om vinduesarealet, så det blev 22 % af bruttoarealet af huset i stedet for de kun 15 %, det havde været fra 1985. Det gav et bedre forhold mellem væg og vinduer.

Hvis huset blev bedre isoleret end Bygningsreglementets minimumskrav, kunne vinduesarealet dog forøges. Hvis man ønskede større vinduesarealer, skulle man få foretaget en beregning, der redegjorde for, at varmetabet i huset ikke blev større end ved 22 % vinduer. Ud over mere isolering var valg af bedre vinduer en mulighed for at få beregningen til at gå op.

Ydervægge i typehus 1998-2006

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

En tung ydervæg har en tung konstruktion, mindst en letbetonkonstruktion, som regel bagvæggen, som den bærende del af ydervæggen. Typehusenes facade eller formur er som regel af røde og gule mursten. De røde er dog de mest almindelige i disse årgange.

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

Murede ydervægge (tunge)

De murede ydervægge havde samme tykkelse som i årene forinden, da kravet til isoleringen blev øget så lidt, at det, man i forvejen gjorde, levede op til det. Bagmuren blev som tidligere præfabrikeret – som oftest i etagehøje gasbetonelementer eller som helvægselementer i letklinker. Den kan dog også være muret op i de samme materialer. Luksusudgaven har murede bagvægge i mursten.

Både letbeton og mursten har evnen til at varmeakkumulere, dvs. at varmen kan oplagres og afgives igen. Mursten og letklinkerbeton er bedre til at varmeakkumulere end gasbeton. Formuren bestod stadig af blankt murværk – dvs. at murstenene står som ubehandlede.

Efter Bygningsreglementet for småhuse blev strammet i 1998, var kravet til isolering af hulmuren 125 mm. Det passede med murstenens mål. Nogle få typehusfirmaer isolerede med mere – typisk 150 mm. 

Vedligehold

Husene med skalmur af mursten kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Fugerne holder i mange år.

Soklen under murværket er typisk pudset, og pudsen kan have små revner. Dem reparerer du ved at hugge den løse puds væk og pudse op igen. Pudsen skal have det samme forhold mellem kalk og cement som den oprindelige puds, så pudsene kan arbejde sammen, og udseendet bliver det samme.

Forbedringer

Byggeteknisk er det muligt at isolere en tung ydervæg udefra. Det er dog aldrig rentabelt, men kan være en overvejelse værd, hvis du ønsker at ændre på husets udseende f.eks. ved en filtsning eller pudsnings af de ellers ubehandlede mursten.

Udvendig efterisolering af facademuren er et større tiltag, der har forskellige følgevirkninger – såsom at vinduer og døre skal flyttes med ud eller skiftes. Normalt udføres efterisoleringen ved opsætning af et nyt isoleringslag direkte på den eksisterende ydermur, og herefter afsluttes med et lag puds. Løsningen er især velegnet til huse med et stort tagudhæng, der kan dække over den forøgede vægtykkelse. Det er også muligt at fjerne den ikke-bærende formur og få plads til yderligere 100 mm isolering. Det er dog et omfattende projekt.

Murede ydervægge (tunge)

Læs mere

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

En let ydervæg har et træskelet som den bærende del af væggen.

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Ydervægge af træ (lette)

Det var i høj grad moderne at bygge træhuse. Ydervæggene i træhusene er isoleret, som Småhusreglementet fra 1998 foreskrev det. Træskelettet er nu 210 mm tykt. På indersiden sidder der en dampspærre under en gipsplade. På ydersiden er skelettet beklædt med en vindspærre – typisk en asfaltpap.

Mellem vindspærren og den ydre beklædning af brædder er der et ventileret hulrum på 20-40 mm. Der var større krav til isoleringstykkelser i lette ydervægge end i tunge, da de lette ydervægge som regel ikke er lige så tætte som de tunge og heller ikke har samme evne til at varmeakkumulere.

Vedligehold

Den lette ydervægsoverflade er beklædning af træ med et ventileret hulrum bag, dannet af tynde trælister.

Vedligeholdelsen af bræddebeklædte facader består i at sikre, at brædder er hele, rene og fastsiddende. Brædderne kan være blevet udsat for fysisk belastning og vejrlig, som kræver reparation og vedligehold af overfladebehandlingen (maling).

Hold ventilationsåbninger i facadebeklædningen rene – f.eks. ved fundament og tag – så den planlagte luftpassage kan ske.

Imprægner træbeklædningen for at undgå udtørring, nedbrydning og påvirkning fra vejrlig, med mindre beklædningen består af træsorter, som ikke kræver overfladebehandling, og du kan acceptere, at træbeklædningens bliver grå med tiden.

Det er vigtigt, at du afpasser behandlingen efter beklædningstypen (træsort mv.) og tidligere behandlingsmetoder. Brug laserende, oliebaseret træbeskyttelse med farvepigment, som både trænger ind i træet og lægger en beskyttende overfladefilm på træbeklædningen.

Vær især opmærksom på sydvendte træbeklædninger, da de udsættes for store temperatursvingninger og stor solpåvirkning. Det medfører ofte, at beklædningen bevæger sig og danner revner, og det øger risikoen for, at der trænger fugt og vand ind. Derfor er det vigtigt, at du holder beklædningen mættet med imprægnerende træbeskyttelse.

Hvis træet viser tegn på nedbrud (blødt træ, udvoksning af svampe eller misfarvning) skal du fjerne det nedbrudte træ og erstatte det med nyt, sundt og tørt træ. Angrebets art og omfang afgør, hvad du skal gøre, og hvilke metoder du skal bruge. Kontakt en sagkyndig, hvis du er i tvivl.

Forbedringer

De lette ydervægge kan, hvis de er beklædt med brædder, ret nemt efterisoleres udefra, men det vil som regel ikke være rentabelt, fordi der er mindst 210 mm isolering i forvejen. 

Isoler ydervæggen udefra

Nogle træhusfirmaer slog sig op på at sælge lavenergihuse. De har typisk mere isolering i ydervæggene, end Bygningsreglementet stillede krav om, dvs. rentabiliteten er endnu ringere. Du bør dog overveje det alligevel, hvis huset trænger til en større facaderenovering, f.eks. hvis alle brædderne står for en udskiftning – og vinduerne også udskiftes.

Arbejdet kan ske ved at fjerne den nuværende beklædning og arbejde sig indad og udad igen. Det eneste arbejde, der skal ske indenfor, er udførelse af lysninger omkring vinduer, da de normalt flyttes med ud.

Da husene typisk er godt isoleret, kan det vigtigste faktisk være at få tætningen gået efter, dvs. den eksisterende dampspærre. Den befinder sig som regel et stykke inde i trækonstruktionen, så enten skal væggen åbnes udefra eller indefra. Det er altså kun aktuelt, hvis enten brædderne udenfor eller vægbeklædningen indenfor skal udskiftes. 

Isolering af let ydervæg, udefra

Isolering af let ydervæg, udefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 125 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.

Ydervægge af træ (lette)

Læs mere

Ydervægge