BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Vinduer og døre

Byhusets vinduer og døre

Byhusets vinduer og døre

Byhusets oprindelige vinduer var med 1 lag glas. Vinduerne var som regel opdelt lodret i 2 som sprossede bondehusvinduer eller dannebrogsvinduer. Der var som regel mange af dem mod gården og gaden, og de var symmetrisk placeret.

En del byhuse har fået udskiftet deres vinduer til mere energirigtige udgaver. Nogle har dog stadig de oprindelige med forsats- eller koblede rammer.

Byhusets vinduer og døre

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Byhusets oprindelige vinduer havde 1 lag glas og var typisk opdelt i 2. Fagene var igen enten opdelt i 3 som sprossede bondehusvinduer. Det er typisk tilfældet i de ældre byhuse. Fagene kan også være opdelt i 2 oplukkelige dele. I den simple udgave som dannebrogsvinduer – eller med den nedre del opdelt i 2 med en tynd sprosse. Det er typisk de yngre byhuse.

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

Vinduer med 1 lag glas

  • Typer og antalByhuset har som regel mange vinduer mod gården og gaden, og de er placeret symmetrisk med samme bredde murværk imellem dem. Vinduerne på 1. sal og på en eventuel 2. sal er også symmetrisk placeret – både i forhold til hinanden og til dem i stueetagen.
  • KvisteVinduerne i kvistene på 1. eller 2. sal eller i en evt. frontkvist er som regel en mindre udgave af dem i stueetagen og i en evt. 1. sal.
  • FarveI de ældre pudsede byhuse var vinduerne som regel malet i lyse farver som hvid eller lysegrå, hvor huset er malet i en mørkere farve. Hvis huset er malet i en lys farve, kan vinduerne være i en mørk. I de yngre byhuse, der som regel står i gule mursten, kan vinduerne være malet i mørke farver som f.eks. rød, grøn eller blå. En anden mulighed er, at rammerne er malet i en mørk farve og karmene i hvid eller anden lys farve. Det er altid en god idé rent æstetisk at bevare den oprindelige farve.

Vedligehold

Byhusene er bygget med vinduer i træ – oftest kernetræ af fyr. Jo ældre trævinduet er, jo bedre er trækvaliteten. Derfor bør du vedligeholde husets trævinduer sådan:

  • Tjek maling og olieKontroller, at maling/olie er intakt, og vedligehold det ved at slibe, grunde og male jævnligt. Kit kitfalse igen, hvis de ikke er intakte og udfyldte.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykket, skal du erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke – dvs. kernetræ af god kvalitet. 
  • Undgå dug på rudenFor at undgå kondens/dug mellem indvendig forsatsramme og den oplukkelige vinduesramme, skal der være tæt mellem forsatsrammen og vindueskarmen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bore små huller i den oplukkelige vinduesramme for at skabe lidt luftcirkulation (med udeluft) mellem de 2 glaslag.
  • Tjek hængsler og beslagSlib rust på hængsler og beslag af, og rustbeskyt og mal delene. Du kan også udskifte rustne beslag og skruer. Smør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt.
  • Tjek fugerKontroller, om fugerne omkring vinduer er faldet ud eller beskadiget. Der vil altid være fine revner/slip langs vinduet og mørtelfugen. Det sker der ikke noget ved. Det er vigtigt, at bagstopningen er udført korrekt og sikrer mod træk. Hvis du finder tværgående revner eller steder, hvor fugen er faldet ud, bør du fuge med mørtel igen – efter kontrol af bagstopningen.

Forbedringer

Byhuset er opført før termorudens tid, så de oprindelige vinduer var med 1 lag glas. Hvis huset stadig har de oprindelige vinduer, har de ofte fået eftermonteret forsatsrammer eller koblet et energiglas på de eksisterende rammer. Begge muligheder er gode energimæssigt. 

Etabler en forsatsramme

Hvis byhusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. Så er det en god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt at etablere en forsatsramme med energiglas (1 lag glas) eller energirude (2 lag glas) frem for at udskifte hele vinduet. Forsatsrammen åbner indad, så du er nødt til at åbne den, før du kan komme til at åbne vinduet.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og være så spinkel som mulig.

  • Frisk luftForsatsrammen skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og forsatsramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, tætningen mellem rammerne ikke er i orden.
  • Dug på glassetHvis der opstår dug på glasset, bør du få boret nogle skrå udluftningshuller i den ydre vinduesramme, så den ventileres væk. Hullerne skal bores ud og nedad, så vandet ikke kan løbe ind, og så små som muligt, så der ikke kommer fluer og andet ind. 
  • TrækForsatsrammen eliminerer også trækgener, fordi den eksisterende ramme og karm normalt ikke er helt tæt. Der kan dog forsat være følelse af træk pga. kuldenedfald – især hvis der kun er 1 lag energiglas i forsatsrammen. Problemet formindskes eller forsvinder næsten helt med en 2-lags energirude i forsatsrammen. Med i alt 3 lag glas opnår du en rigtig god løsning.

    Hvis der ingen forsatsramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Energimæssigt svarer de 3 lag glas næsten til et nyt A-mærket vindue. Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret meget afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere.

    Hvis vinduet har en forsatsamme med et almindeligt glas, bør du sikre tætningen mellem forsatsrammen og vinduets karm og skifte glasset ud med et energiglas. Energimæssigt svarer det ca. til et C-mærket nyt vindue. 

  • StøjEn forsatsramme er den allerbedste løsning, hvis man vil lydisolere sine vinduer. Benyt evt. glas i en anden tykkelse end den eksisterende, hvis det skal være ekstra effektivt (f.eks. 6 mm, hvis den eksisterende er 4 mm).
    Nye energiruder i forsatsrammer

    Forsatsrammer

    Hvis du har originale bevaringsværdige 1-lags-vinduer kan du forbedre dem ved at sætte en forsatsramme med energiruder i vinduet. Det vil give dig en lavere varmeregning, varmere overflader og mindre træk.

Etabler en koblet ramme

Hvis byhusets oprindelige vinduer er i nogenlunde stand og er lavet af kernetræ, kan de holde mange år endnu. En anden god løsning æstetisk, energimæssigt og bæredygtighedsmæssigt er at få en koblet ramme med enten et energiglas eller en energirude monteret. En koblet ramme følger med, når vinduet åbnes. Den er nemlig koblet fast på den oplukkelige ramme i det eksisterende vindue.

Rammen, som glasset eller ruden skal monteres i, bør udarbejdes af en god snedker og være så spinkel som mulig. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i denne type løsning, bl.a. i at fræse i karmen, så der bliver plads til den koblede ramme også.

Et såkaldt ”Opto-glas” er et energiglas, der kobles på det eksisterende vindues ramme. Der er ingen karm omkring glasset.

  • Frisk luftDen koblede ramme skal slutte helt tæt til den indvendige del af vinduets karmkonstruktion. Frisk luft mellem vindue og den koblede ramme skal komme udefra – igennem utætheder mellem ramme og karm. Hvis der opstår kondens på indersiden af det yderste lag glas, er det fordi, tætningen mellem karmen og den koblede ramme ikke er i orden.
  • TrækDen koblede ramme eliminerer også trækgener, fordi der etableres en tætningsliste, hvor der sandsynligvis ikke har været en før.

    Hvis der ingen koblet ramme er i forvejen, kan det være en fordel at få fremstillet en, der er stærk nok til at bære en energirude. Vær dog opmærksom på, at den bliver mindst dobbelt så tung som en løsning med et energiglas, så den oplukkelige del af vinduet skal kunne bære den – uden at blive trukket skæv og komme til at hænge. Energimæssigt svarer det næsten til et nyt A-mærket vindue med de 3 lag glas.

    Vinduet vil stadig have en kuldebro langs karmen, da der typisk ikke er ret stor afstand mellem karm og ydervæg, så fugen omkring vinduet er meget tynd og svær at isolere. 

    Nye energiruder i koblede rammer

    Koblede rammer

    Du kan energiforbedre oprindelige, bevaringsværdige 1-lags-vinduer med koblet ramme ved at sætte energiruder eller energiglas i. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Skift hele vinduet

Hvis du udskifter hele det oprindelige vindue, bør du bevare byhusets udtryk og arkitektur ved at vælge vinduer med samme profil, opdeling, disponering og farve som oprindeligt. Den ideelle løsning er nye, koblede vinduer, som kan laves som en tro kopi af de gamle. De fås i dag med energimærke A – ligesom de energimæssigt bedste nye vinduer.

  • Det bæredygtige valgDet mest bæredygtige valg, når du skal skifte vinduer, er vinduer i kernetræ, som er behandlet med linolie. 
  • Undgå plastikAf hensyn til husets arkitektur bør du undgå vinduer i plastik. Deres udtryk er tungt og passer sjældent til et byhus. Plastik er ikke så stærkt som jern, træ eller glasfiber, så derfor er der brug for en bredere ramme-/karmkonstruktion, som formindsker lysindfaldet og begrænser udsynet. Da vinduerne i byhuset er små, bør mest muligt lysindfald bevares. Plastikvinduer er desuden fremstillet af fossile materialer og kan ikke bortskaffes miljøvenligt.
  • Undgå pålimet glasDu bør undgå vinduer, hvor glasset er limet på. Her kan glasset ikke udskiftes, uden at hele rammen også skal skiftes. Det er både dyrt og et unødigt ressourcespild.
  • Find den oprindelige farveFarven er sværere at genfinde, men hvis du har de oprindelige vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne. En anden mulighed er at finde gamle fotos frem. 
  • Gå efter AGå altid efter A-mærkede vinduer. 
    Fra vinduer med 1 lag glas til energivinduer

    Udskift vindue, som har 1 lag glas

    Hvis dine originale 1-lagsvinduer ikke kan reddes, må du udskifte dem. Det giver både en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Vinduer med 1 lag glas

Læs mere

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Mange byhuse har fået udskiftet vinduerne til vinduer med termoruder. Det er sket for at spare på varmen og allervigtigst for at slippe for kondens på de 1-lags glas og træk fra de gamle vinduer.

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder har typisk ikke nær så lang levetid som de oprindelige vinduer, så de kan være klar til udskiftning. Hvis de nye vinduer ikke har samme udformning som de oprindelige, bør du skifte dem ud med nogen, der er som de gamle.

Du kan måske være heldig at finde de tegninger af huset, som arkitekten i sin tid tegnede, hos din kommunes tekniske forvaltning eller på weblager.dk. Farven er sværere at genfinde, men hvis du har de oprindelige vinduer, kan du få en konservator til at finde farverne.

For at opnå det arkitektonisk bedste udseende bør du få isat koblede vinduer med 1-lag glas yderst og samme opdeling af glasset, som da huset blev opført. På denne måde sikres tynde sprosser – som de oprindelige.

Brede rammer og karme

Typisk har vinduerne med termoruder ramme-/karmkonstruktioner, der er væsentlig bredere end de oprindelige. Det skyldes, at termoruden vejer det dobbelte, og derfor skal der kraftigere konstruktion til for at bære den. Den bredere ramme-/karmkonstruktion medfører et mindre lysindfald, og at vinduet ser mindre elegant ud.

Vinduernes farve

Vinduer med termoruder er typisk ikke malet i den oprindelige farve, så det bør du også huske, hvis du vil skifte vinduet ud

Vedligehold

  • Tjek tætningslisterKontroller og udskift evt. tætningslister – de beskytter både mod vand og træk.
  • Tjek træetTjek, om trærammen er i god eller dårlig stand. Det gør du ved forsigtigt at stikke en kniv i træet. Hvis den trænger ind uden problemer, er rammen i dårlig stand. Hvis den kun efterlader et mærke i overfladen, er træet sundt, og vinduesrammen kan holde mange år endnu. Hvis der er råd eller svamp i bundstykke eller glaslister, kan du få en snedker til at erstatte det angrebne område med et nyt tilsvarende træstykke.
  • Tjek beslag og hængslerSmør beslag og hængsler, så låse og lukketøj fungerer perfekt. Udskift evt. rustne beslag og skruer.

Forbedringer

Hvis byhusets oprindelige vinduer på et tidspunkt er udskiftet til vinduer med termoruder, er det andre løsninger, der er i spil for at spare på energien.

Skift fra termoruder til energiruder

Hvis vinduet er i god stand (dvs. karm og ramme), er den energimæssigt bedste løsning at skifte termoruderne ud med energiruder. 

  • Tjek fugerDu bør tjekke tætningslister og fuger omkring vinduerne som beskrevet under Vedligeholdelse. Det hjælper ikke ret meget på varmeregningen og komforten at udskifte ruden, hvis vinduet eller fugerne omkring er utæt. Det er vigtigt med kvalitet over hele linjen.
    Nye energiruder

    Fra termorude til energirude

    Hvis du har termoruder, og dine nuværende vinduesrammer er i fin stand, kan du udskifte ruderne til energiruder. Det er billigere end at udskifte hele vinduet, og det kan give en betydelig varmebesparelse. Men du sparer mest varme med et nyt vindue.

Skift hele vinduet

  • Skift kun hvis vinduet er i dårlig standHvis vinduet med termoruder er i dårlig stand og snart skal skiftes, skal du gøre det samme som ved vinduer med 1 lag glas, men i stedet bruge denne energiløsning.
  • Skift tilbage til den oprindelige udformningDet er klart overvejelsen værd af hensyn til byhuset arkitektur at vælge koblede vinduer, som er udformet som husets oprindelige vinduer.
    Fra vinduer med termoruder til energivinduer

    Udskift vindue, som har termorude

    Hvis dine vinduer med termoruder er i dårlig stand, bør du udskifte dem med vinduer med energiruder. Så sparer du penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.
 

Ventilationsvinduer

Ventilationsvinduer eller russervinduer giver solvarmet, naturlig ventilation. For at vinduet skal passe til byhusets stil, bør ramme og karm males lige som de oprindelige vinduer.
 
Vinduerne bør helst sidde mod solen, og den luft, der kommer ind via vinduet, skal kunne komme ud et andet sted via naturlig opdrift. Spørg evt. en rådgiver.

 

Vinduer med termoruder

Læs mere

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Byhusene har oprindeligt haft ovenlysvinduer i støbejern med 1 lag glas indbygget i tagfladen, hvis tagetagen blev udnyttet til beboelse. Ovenlysvinduer blev typisk brugt til at skaffe lys til trappen, et evt. badeværelse eller kammer.

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer

Vedligehold

Ovenlysvinduerne i den skrå tagflade er som regel belagt med aluminium på ydersiden, så der er ingen vedligeholdelse her.

Forbedringer

Ovenlysvinduer bør udskiftes til en udgave med en bedre rude, dvs. en energirude i stedet for en termorude i opvarmede rum. Det er oplagt at skifte ovenlysvinduer, hvis du alligevel skifter tagbelægning.

  • Husk udvendig solafskærmningDa der kommer et stort sol- og varmetilskud ind gennem ovenlysvinduer, bør de nye vinduer være forsynet med udvendig solafskærmning til brug i sommerhalvåret – for at undgå overophedning af etagen under taget. Indvendig solafskærmning i form af rullegardiner har slet ikke stor nok effekt.
  • Vælg 3-lags energirudeFor at undgå kuldenedfald bør du vælge ovenlysvinduer med 3-lags energirude. Det er især vigtigt, hvis ovenlyset befinder sig over et opholdsareal, hvor man sidder stille som f.eks. et skrivebord. Her hjælper belægningen på det yderste glas også lidt med at holde varmen fra solen ude.
  • Ovenlysvinduer over hanebåndsloftOvenlysvinduer, der giver dagslys til hanebåndsloftet, kan selvfølgelig bevares eller udskiftes til ovenlysvinduer, der ligner de oprindelige med 1 lag glas.
    Nye ovenlysvinduer

    Nye ovenlysvinduer

    Hvis dine ovenlysvinduer viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem ud. Det sparer penge på din varmeregning og giver dig et bedre indeklima.

Ovenlysvinduer

Læs mere

Yderdøre

Yderdøre

Hoveddørene i byhuset kunne være dekoreret, så man lagde mærke til dem. De kunne have fyldninger malet i flere farver i bunden af døren. Hele døren kunne bestå af fyldninger.

Yderdøre

Yderdøre

Yderdøre

Havedøre ud til terrasser var normalt af samme udformning som vinduespartierne, så de fremstod lige så lette og elegante som disse. Hvis de resterende vinduer havde forsatsrammer, havde havedøren det også.

Vedligehold

  • Tjek træetHvis den oprindelige hoveddør eller havedør er rådden i bunden, kan en god snedker skifte denne del ud, så døren kan bevares.
  • Monter isoleringHvis døren er pladebeklædt på indersiden, kan der måske monteres et tyndt lag isolering under den indvendige beklædning.
  • Etabler tætningslisterDet kan være en god idé at etablere tætningslister i døren for at undgå træk og varmespild. 

Forbedringer

Hvis hoveddøren er så ringe, at den skal udskiftes, bør du få fremstillet en ny dør i samme udformning som den eksisterende, men selvfølgelig bedre isoleret og tætnet.

  • Vælg bæredygtige materialeDer er ikke mange certificerede, bæredygtige døre på markedet andet end lavenergidøre. Find dem ved f.eks. at søge på ’passivhus dør’, og gå efter døre, der er lavet af FSC-certificeret træ og ikke af en ædel træsort fra en udryddelsestruet regnskov.  
  • Gå efter god kvalitetDøren bør også være i god kvalitet med en forventet levetid, der er længere end for almindelige døre, dvs. +20 år.
    Nye yderdøre

    Nye yderdøre

    Hvis dine yderdøre er utætte og viser tegn på råd eller anden nedbrydning, bør du skifte dem. Det vil give dig en lavere varmeregning og et bedre indeklima.

Yderdøre

Læs mere

Kviste

Kviste

Byhuset har ofte en kvist, der bryder tagfladen mod enten gården eller gaden eller begge dele. Kvisten giver et større areal med fuld ståhøjde på 1. eller 2. sal. Kvisten blev typisk brugt til at skaffe lys til værelserne under taget.

Kviste

Kviste

Kviste

Vedligehold

  • Tjek flunkerneHvis de trekantede stykker på siden af kvistene, flunkerne, er træbeklædte, kræver det, at de malerbehandles med jævne mellemrum sammen med resten af træværket i forbindelse med taget. Hvis de er zinkbeklædte, kræver de ingen vedligeholdelse.

Forbedringer

Da byhuset ofte har en eller flere kviste, er det vigtigt at få dem efterisoleret og tætnet i forbindelse med udskiftning af tagbelægning. Her er sandsynligvis ingen isolering overhovedet. Rent arkitektonisk må flunkerne  ikke syne for kraftige, så her bør bruges en isolering, der isolerer væsentligt bedre end standard, og tænkes i konstruktionens tæthed. Det gælder også på taget af kvisten. 

En anden mulighed er at udskifte kvistene med nye, præfabrikerede kviste. Her er det igen en god idé at tage en arkitekt med på råd. Det er vigtigt, at kvistene komme til at passe til huset, dvs. ikke bliver for store.

Isolering af fladt tag

Isolering af fladt tag

Hvis du alligevel skal have repareret eller skiftet tagpappet på dit flade tag, er det en god idé at efterisolere taget samtidig. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og forbedrer indeklimaet.
Isolering af let ydervæg, udefra

Isolering af let ydervæg, udefra

Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kalder man dem lette ydervægge. Hvis de har mindre end 125 mm isolering, er det en god idé at isolere dem. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.

 

Kviste

Læs mere
Case - Det har andre gjort

Vinduer og døre