Nyhedsmail
Nyhedsmail
Vi sender en e-mail til dig, når vi har relevant information angående energibesparelser, CO2-reduktioner, Erhvervspuljen, og når der er ny viden, der passer til din branche.
Produktion
Maskiner og maskinforarbejdning
Indsats
Ventilation, varmestyring og LED-lys
Besparelse varme
ca. 20.000 kr.
Udført
2018-2019
Blaaholm A/S udvikler og producerer maskiner og specialudstyr til blandt andet vindindustrien og robotanlæg til produktionsvirksomheder. Virksomheden har ca. 70 ansatte på 2 afdelinger i Esbjerg og Varde. De 2 lokationer er tilsammen 5.923 m2.
Med digital varmestyring vil Blaaholm A/S spare omkring 20.000 kr. om året på varmeforbruget.
*) Graddagekorrigeret
Efter at have vokset i mange år måtte den vestjyske virksomhed i stigende grad forholde sig til miljøkrav og kunder, der havde miljø højt på dagsordenen. Med en baggrund som miljøtekniker tog salgs- og marketingkoordinator Kirsten Sinding teten. Hun fik bl.a. Harald Karlsen Rådgivning til at kortlægge Blaaholms energiforbrug.
Kortlægningen viste potentielle besparelser på i alt 35,1 % af Blaaholms årlige energiomkostninger med en tilbagebetalingstid på knap 5 år. Virksomheden valgte at gennemføre næsten alle tiltag.
Blaaholm fik 50 % i tilskud til deres energirådgivning gennem EU regional fondsprojektet GREEN. Med projektet kan små og mellemstore virksomheder søge om tilskud til en grøn handlingsplan og investeringer i energi.
I dag stiller Blaaholm selv krav til deres leverandører om at tænke energien ind i projekteringer og søger leverandører, der er energicertificerede.
"Vi har lært, at det er godt at tænke energien ind i projekterne f.eks. med energicertificerede leverandører. Vi skal ikke bare have leveret et anlæg, det skal være et energioptimeret anlæg. Energien er nu blevet et parameter for os," siger Kirsten Sinding.
Kirsten Sinding fra Blaaholm A/S
Blaaholm gennemførte flere markante energiforbedringer:
ECL-anlægget gør det muligt at styre temperaturen via PC samt en app på telefonen. Det har givet bedre udnyttelse af fjernvarmen, der belønnes økonomisk af forsyningsselskabet. Sammen med frakoblingen af varme på ventilation har indsatsen betydet en besparelse på ca. 10 % i forhold til sidste år. I gennemsnit er besparelsen beregnet til 20.000 kr. om året.
Når LED-belysningen er fuldt udrullet, vil det spare Blaaholm omkring 33.000 kr. på elregningen om året. Indtil nu har én hal fået sensorstyret LED-lys, og det har ud over elbesparelsen også givet bedre arbejdsforhold med markant bedre lyskvalitet.
Blaaholm har i dag en dedikeret ressource i Kirsten Sinding, som er allokeret til optimering af energiforbruget.
Ventilations- og udsugningsanlæg står for op til 15 % af det samlede elforbrug i virksomheder. Ofte er der et stort sparepotentiale. Læs, hvordan I kan realisere potentialet i jeres virksomhed: