Aarhus og Viborg samarbejder om at finde energibesparelser
Aarhus og Viborg samarbejder om at finde energibesparelser
Aarhus Kommune, Viborg Kommune
-
Kommunale bygninger
-
Område
Kommunale bygninger
-
År
2013-2019
-
Indsats
Databaseret energiledelse
-
Besparelse
8 % på energiregning
Aarhus tager Viborg under vingerne i jagten på energibesparelser
Aarhus Kommune og Viborg Kommune har i et usædvanligt makkerskab afprøvet nye metoder for databaseret energiledelse. Resultaterne viser, at begge kommuner kan spare op til 8 % på energiregningen i bygninger.
Økonomi
Besparelse
950.000kr./år
Tilskud
790.000kr.
Tilbagebetalingstid
0,5år
Læs mere
Hvorfor blev projektet gennemført?
Projektet IDEVA – Intelligent databaseret energiledelse i Viborg og Aarhus Kommune – udvikler og afprøver metoder til databaseret energiledelse i 2 vidt forskellige kommuner.
Aarhus har arbejdet struktureret med området i mange år, mens Viborg tager de indledende skridt. Der bliver anvendt data for energiforbrug (el, vand og varme) på bygnings- og systemniveau, vejr- og brugsdata for de omfattede bygninger.
Begge kommuner arbejder med et repræsentativt udsnit af kommunernes samlede bygningsmasse, så erfaringerne fra projektet kan udbredes til hele bygningsmassen på sigt.
Hvordan blev projektet grebet an?
Viborg Kommune begyndte med at kortlægge organisationens parathed for energiledelse i samarbejde med projektpartneren Dansk Energi Management.
Kortlægningen identificerede bl.a. behov for en fast organisation og en kommunal strategi for registrering, analyser og formidling af energieffektiviteten.
Herefter blev 5 pilotbygninger udstyret med målere og loggere, der med succes har dokumenteret det faktiske energiforbrug. Med afsæt i de ekstra data har projektet kunnet nedbringe energiforbruget mere målrettet.
Toiletlisten visualiserer energiforbrug
Aarhus fokuserede på at forfine metoder og tilgange til databaseret energiledelse og erfaringsudveksle med Viborg.
Fra 2013 til 2019 er omkring 650 kommunale bygninger i Aarhus blevet energioptimeret. Det svarer til 1,3 mio. m2.
Målsætningen var at udvikle standardiserede metoder til analyse og benchmarking af bygninger. Et andet mål var at skabe større fokus på energiforbruget og skabe god energiadfærd, bl.a. ved hjælp af et nyt EMSsystem, som skal give et visuelt overblik over energiforbruget.
Jakob Kaiser har døbt værktøjet ”toiletlisten”. Helt konkret er det en datavisualisering af alle kommunale toiletter, som viser deres faktiske vandforbrug og gør medarbejderne i stand til at se, hvis vandet i nogle af toiletterne står og løber.
"Målet er at ændre adfærd og gøre vores kolleger, der benytter bygningerne, opmærksomme på, at der er mange penge at spare, når de bruger energidata og reagerer på fejlmeldinger. Når vi ringer ud på en skole og fortæller, at der står et toilet og løber, så skaber vi en relation og en anledning til at fortælle, at de kan høste gevinster ved at optimere forbruget,” fortæller Jakob Kaiser.
Hvilke resultater er der kommet ud af det?
Projektet har sparet penge på energiregningen for de udvalgte bygninger i både Aarhus og Viborg:
- Viborg: 7,5 % besparelse
- Aarhus: 8 % besparelse
- Samlet årlig besparelse for begge kommuner: 951.989 kr.
I Viborg har det givet pote at fokusere på data og forbrugsmønstre kombineret med dybdegående gennemgang og tilretning af installationer og styringer.
Baseret på projektet vurderes det, at energieffektiviteten i kommunens bygninger samlet kan forbedres med 5-8 % på den korte bane.
I Aarhus er de bedste resultater hentet på varmeforbruget. Vandforbruget har været en særlig udfordring på én bygning, som undervejs i projektet oplevede et betydeligt stigende forbrug. Det forplumrede det samlede resultat. Ligeledes er elforbruget reduceret mindre end ønsket.
Hvordan kan andre bruge jeres erfaringer?
Projektet kan også bruges af andre kommuner, da skalerbarhed er en del af selve projektet.
Gode råd
- Begynd med mindre datamængderMan kan komme langt med hovedmålerdata på timeværdier. Når der er overblik og rutiner på plads, kan man udvide med flere data.
- Få styr på CTS-systemetCTS-systemer skal gøres overskuelige. Sørg for at der ikke er for mange setpunkter, som overruler hinanden.
- Prioritér forankringInvester tid i at etablere kommunikationskanaler og relationer til alle led af organisationen. Forankring er en forudsætning for succes.
- Uddeleger ansvaretUddeleger ansvaret ved at formidle forbrugsdata for bygninger til relevante personer i organisationen.
- Tro på gevinstenDet kan være ressourcetungt at sætte systemerne op. Men investeringen er nødvendig for at høste besparelserne.
