Giv teknikerne ansvar for energibesparelserne
Favrskov Kommune, Vesthimmerland Kommune
-
Kommunale bygninger
-
Område
10 kommunale bygninger
-
År
2020
-
Indsats
Databaseret energiledelse
-
Resultat
Håndbøger til databaseret energiledelse
Giv teknikerne ansvar for energibesparelserne
Favrskov og Vesthimmerland håbede på at høste økonomiske gevinster fra start. Men snart indså kommunerne, at første skridt i databaseret energiledelse er at få inddraget de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter.
Økonomi
Læs mere
2 jyske kommuner – Favrskov og Vesthimmerland – er gået sammen om projektet ”Fælles databaseret energiledelse”.
Målet er at teste databaseret energiledelse via el-, varme- og vanddata på 10 kommunale bygninger i hver af de deltagende kommuner.
Der sigtes dels på at gøre energiledelsessystemet:
-
Omkostningseffektivt
Kommunerne sparer penge ved at deles om omkostningerne til udvikling, etablering og tilpasning af systemet. -
Fleksibelt
Systemet skal give mulighed for at håndtere nye datainput om f.eks. indeklima fremadrettet, og kommunerne låser sig ikke til en bestemt leverandør.
Energiledelse involverer mange mennesker, og i en travl hverdag er der en tendens til at feje uafprøvede systemer af banen, hvis ikke de er brugervenlige eller formodes at tilføre tilstrækkelig værdi.
For at undgå følelsen af at blive påduttet nye opgaver, inddrog kommunerne så mange interessenter som muligt fra start.
Servicelederne skal føle ejerskab
En kommune opererer typisk med 3 ansvarsniveauer:
- Ledelsesansvar
- Operationelt ansvar
- Driftsansvar
"Traditionelt set inddrages driftsniveauet sjældent i energiledelsen. Vi forsøger derfor at undgå faldgruberne ved at give servicelederne ejerskab over processen,” forklarer projektleder Mads Bülow Sørensen fra Favrskov Kommune.
Det sker f.eks. gennem opkvalificerende workshops og ved at udvikle interaktivt informationsmateriale, som gør det lettere for servicelederne at tilegne sig den nødvendige viden.
Analyserer datainput
Tanken er, at systemet skal bidrage med overvågning og analyse af de løbende datainputs, når driftspersonalet vil sætte gang i udbedringer ved f.eks. merforbrug eller nedbrud i anlæg.
Derudover sigter projektet på at optimere driften gennem mere langsigtede tiltag.
Eksempler på tiltag, hvor energiledelsessystemet kan udnyttes:
- Bedre indregulering
- Adfærdskampagner
- Udskiftning af større komponenter.
Forventningen var, at projektet ville skabe energibesparelser på 5 % svarende til godt 400.000 kr. årligt. Men på grund af den korte tidsramme har det ikke været muligt at fremskaffe data, som be- eller afkræfter denne antagelse.
”Værdien i projektet skal ikke måles i kWh og økonomiske besparelser, men i at organisationen har flyttet sig. Og det vurderer vi, at vi har,” siger Mads Bülow Sørensen.
Udviklet håndbøger i energiledelse
Blandt resultaterne er 2 håndbøger i energiledelse - 1 til hver kommune. De 2 håndbøger er meget ens med kun få skræddersyede elementer, som skal gøre det lettere at samarbejde på tværs.
Håndbøgerne bygger i høj grad på den internationale energiledelsesstandard ISO 50.001, som er lavet netop til reproducerbarhed. Derfor kan tilgangen også kopieres direkte til andre kommuner.
Håndbøgerne er tænkt som et dynamisk dokument, der opdateres i takt med, at organisationen høster erfaringer i arbejdet med databaseret energiledelse.
Henter data fra forsyningsselskabet
Desuden har projektet bevist, at man kan hente data direkte fra forsyningsselskaberne. Blandt andet er der oprettet automatiske leverancer fra Aars Fjernvarme til Vesthimmerland Kommune i Dexell (EMS). Det gør det nemmere at oprette dataleverancer fra andre forsyningsselskaber.
Endelig har projektet etableret den baseline, som gør det muligt at fastslå fremtidige energibesparelser.
Gode råd
- Start småtStart småt og skaler langsomt løsningen, ellers drukner man i nye procedurer. Test nye energiledelsestiltag på en begrænset skare i et pilotprojekt. Det sikrer en højere kvalitet af den endelige løsning.
- Arbejd struktureretSørg for at arbejde ensartet, så man ikke forsøger at opfinde den dybe tallerken hver gang. Lav f.eks. en energiledelseshåndbog, som beskriver metoderne. Det forhindrer også, at central viden forsvinder ved medarbejderudskiftninger.
- Inddrag de rigtige menneskerFind ud af, hvilke medarbejder der har den største indflydelse på energiforbruget. Få dem med i projektet.