Spar energi i lejligheden
Spar energi i lejligheden
Spar energi i din lejlighed
Spar energi i din lejlighed
Det kan du gøre her og nu
Det kan du gøre her og nu
Hvor kan du spare mest?
Er det opvaskemaskinen eller ovnen, der koster mest på elregningen? Og sparer du mest ved at tage kortere bade eller skrue ned for varmen? Se, hvad der batter i vores faktaark om etageejendomme:
Få økonomisk støtte
Nogle borgere kan få en økonomisk håndsrækning, hvis det er blevet svært at betale el- og varmeregning. Blandt andet er der afsat 1 mia. kr. til en skattefri varmecheck til dem, der er hårdest ramt af prisstigningerne på varme.
Brug strøm, når den er billig
Prisen på strøm varierer fra time til time. Spar penge ved at bruge strøm, når prisen er lav. Undgå f.eks. at køre tøjvask og opvaskemaskine om aftenen, hvor elprisen som regel er højest.
Det kan du gøre på længere sigt
Det kan du gøre på længere sigt
Selv om du bor i en lejelejlighed eller ikke er i bestyrelsen, kan du godt få indflydelse på forbedringer af din ejendom. Snak med bestyrelsen eller boligselskabet om mulighederne, så I alle kan få en bedre bolig.
Få fjernvarme eller varmepumpe
Jeres varmetype har afgørende betydning for prisen
Mange lejligheder er opvarmet med fjernvarme. Hvis det også gælder din lejlighed, skal du rette blikket mod dine vaner.
Hvis I ikke har fjernvarme
Hvis bygningen bliver opvarmet med naturgas, olie eller du har elradiatorer, bør I undersøge muligheden for at skifte til fjernvarme eller varmepumpe. Varmepumpe er til ejendomme udenfor fjernvarmeområder.
Renover ejendommen
Renover med fokus på energiforbruget, så bruger ejendommen både mindre varme, og I får et bedre indeklima
Når I renoverer ejendommen med fokus på energiforbruget, bruger den ikke bare mindre varme. Det gør typisk også indeklimaet bedre, og bygningen stiger samtidig i værdi.
Det kan være svært at overskue - især hvis der skal ske flere ting på én gang. Men det kan godt betale sig at se tingene i et større perspektiv, da det samlet set giver dig den bedste økonomi. Specielt er det vigtigt at tænke energiforbedringer med, når man alligevel skal i gang med et nødvendigt renoveringsprojekt.
Brug ejendommens energimærke som inspiration til relevante forbedringer.
Økonomisk støtte til forbedringer af boligen
Der findes forskellige muligheder, hvis du gerne vil renovere men har svært ved at finansiere forbedringerne. Bl.a. kan du få tilskud fra Bygningspuljen til f.eks. varmepumpe eller isolering.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål?
Du kan kontakte vores erfarne energirådgivere. De sidder klar med gratis råd til, hvordan du skruer ned for dit energiforbrug og sparer penge. Ring eller skriv til os, hvad enten du vil høre om mulighederne for at få tilskud til energiløsninger, overvejer at skifte dit olie- eller naturgasfyr, eller noget tredje.