COP
COP
COP
HiNA-funktion
HiNA-funktion
HiNA-funktion
Netværksstandby-tilstand
Netværksstandby-tilstand
Netværksstandby-tilstand
Lang klar-tilstand
Lang klar-tilstand
Lang klar-tilstand
Kort klar-tilstand
Kort klar-tilstand
Kort klar-tilstand
Klar-tilstand
Klar-tilstand
Klar-tilstand
Varmepumpe, gulvvarme og solceller – en god kombination
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2016
-
Areal
-
-
Antal beboere
2 voksne, 4 børn
-
Opvarmning
-
Varmepumpe, gulvvarme og solceller – en god kombination
Beboere
Mette og Lars købte huset sammen i 2014. Det er et typisk 70’er-parcelhus med høj tagrejsning. Allerede dengang vidste de, at de gerne ville gøre noget ved deres nye bolig.
De går op i klima og miljø, hvilket betyder mere for dem end økonomien, men de vil også gerne være uafhængige af svingende energipriser.
Lars er uddannet elektroingeniør, mens Mette er deltidsansat som kommunikationsmedarbejder og desuden er selvstændig med egen webbutik. I huset bor også Mettes 2 børn, ligesom Lars’ 2 drenge er hos dem hver anden uge.

Beslutning
Da vi flyttede ind, ville vi alligevel lægge en væg ned mellem stue og køkken, og så var det oplagt, at vi samtidig fik lagt gulvvarme i midten af huset i stedet for at flytte radiatorer rundt. Så vi fik gulvvarme i køkken og gang.
Vi var også sikre på, at vi ville have noget gjort ved varmekilden. Vi skulle have det, der gav mest for klimaet og for pengene. Vi ville også gerne have solceller på taget, så det gav mening med varmepumpen.

Rådgivning
Jeg gik i krig med at undersøge, hvordan varmepumperne fungerede, og så gik jeg ind på Energistyrelsens Varmepumpeliste og kiggede, hvilken der var bedst, fortæller Lars. Jeg satte mig en smule ind i det hele på egen hånd.

Økonomi
Vi renoverede ikke straks, vi flyttede ind, for vi skulle lige have banken til at være med på det. Der gik omkring 8 måneder, før det kom i stand.
Det gode ved at renovere er, at huset hver gang bliver mere værd, og værdiforøgelsen af huset betyder, at vi kan omlægge vores lån og derved få råd til flere energirenoveringer. Vi fik varmepumpen i 2016, og i 2018 fik vi også råd til solcellerne. Vi ville bruge penge på ren, lokal teknologi end el fra en distributør. Investeringerne går næsten op med værdiforøgelsen af huset.

Forløb
Vi har haft håndværkere til at udføre hele arbejdet. Vi ville ikke bo i byggerod i halve år for at gøre det selv, så vi lagde et budget, hvor der også var penge til håndværkere.
Det tog næsten 2 måneder at installere varmepumpe og gulvvarme. Vi skulle have hele gulvet op i gang og køkken. Heldigvis var der krybekælder, så der var ikke noget, der skulle bankes op.
Desværre kendte de håndværkere, der satte varmepumpen op, ikke denne type varmepumpe. Vi kendte ikke håndværkerne på forhånd; det var bare nogle lokale håndværkere. De lovede, de kunne det hele, men når det kom til stykket, så kunne de faktisk ikke.
Undervejs isolerede vi nogle vandrør, men huset var faktisk fint isoleret fra starten.
I 2018 fik vi opsat solceller på hele det sydvendte tag.

Resultat
Gulvvarme og varmepumpe fungerer rigtig godt sammen, men vi har også radiatorer, og det kan varmepumpen også drive. Solcellerne er en perfekt kombination, fordi de producerer strøm til varmepumpen. Det giver os et meget lille samlet energiforbrug.
Jeg savnede undervisning i, hvordan det nye varmesystem fungerede. Det har jeg eksperimenteret mig til, og det har kostet på varmeregningen. Håndværkerne kunne ikke hjælpe, så jeg fandt frem til producenten, som gav mig en reference på en dansk leverandør, de havde tillid til. Han var desværre i Jylland, men han kunne hjælpe lidt.
Varmepumpen fungerer ellers rigtig godt, når man lærer den at kende. Gulvvarmen giver en god komfort, så det vil vi have i hele huset med tiden.
Isoleringen af vandrørene betyder, at vandet bliver hurtigere varmt, og det giver jo også en besparelse.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved solcelleanlæg
Fra elvarme til varmepumpe og god isolering i 50’er-hus
-
-
-
Byggeår
-
-
Renoveringsår
2016
-
Areal
-
-
Antal beboere
1 voksen
-
Opvarmning
-
Fra elvarme til varmepumpe og god isolering i 50’er-hus
Beboere
35-årige Anders købte huset af en kammerat i 2015. Han havde kigget på mange huse forinden og kunne straks se de muligheder, han havde ledt efter, i netop dette hus.
Anders ville gerne have et hus, han selv kunne sætte sit præg på, da han kan lide at renovere selv. Derudover er Anders havemenneske, så den store grund på 1.000 m2 var lige noget for ham.
Her er plads til den store køkkenhave, drivhus og hønsegård, som han altid har drømt om. Han kan bedst lide at bo i byen, men der må gerne være nogle landlige fordele som f.eks. god plads og en ”gammel” stil.
Til daglig sælger Anders elevatorer og lifte til kørestolsbrugere, så færdighederne inden for håndværk er selvlært i hans fritid.

Beslutning
Huset var pænt og velholdt, da jeg købte det – det var bare gammelt. Da man byggede huse i 1950’erne, var det med små køkkener og badeværelser. Så det fandt jeg hurtigt ud af, jeg ville gøre noget ved.
Jeg boede herude, da det begyndte at blive koldt, og mærkede hurtigt, at der ikke var nogen isolering i gulvet. Sådan et bryggers og køkken kan hurtigt blive koldt, og så ved man jo, at en gammel elradiator bruger meget strøm.
Derfor tænkte jeg, at en ny varmekilde var noget af det første, jeg blev nødt til at skaffe, ligesom vinduerne skulle skiftes. De var gamle og kunne ikke lukke helt. Jeg havde boet i huset i 4-5 måneder, inden jeg gik i gang.

Rådgivning
Jeg har brugt min far og storebror meget. Min far er nemlig smed og min bror er uddannet elektriker, så de har hjulpet med rådgivningen og udførslen.
Når jeg læste om mulighederne for nye varmekilder, sagde alle, at jeg skulle skaffe en luft til vand-varmepumpe. Det er nemt at installere, og jeg fik at vide, det var det bedste, man kunne få.
Da jeg akut havde brug for en anden varmekilde end de dyre elradiatorer, valgte jeg straks at få installeret en luft til luft-varmepumpe, som kunne bruges, mens jeg fik installeret luft til vand-varmepumpen, som var en mere tidskrævende proces.

Økonomi
Jeg havde arvet nogle penge, så jeg havde nok til udbetaling af banklånet, da jeg købte huset. Derfor kunne jeg sidde meget billigt i det og havde også råd til renoveringen.
Jeg havde regnet på, hvor meget det ville koste, men budgettet holdt ikke helt. Det var ikke, fordi beregningerne var helt forkerte, der kom bare lidt flere ting oveni.
I starten havde jeg f.eks. tænkt mig at beholde køkkenet, for det var faktisk i god stand. Så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville have gulvvarme, så vi alligevel skulle pille det ned, og så fik jeg nyt køkken alligevel.
Det ene tog det andet. Undervejs var jeg i banken for at fortælle om de nye ideer, og de var med på det.

Forløb
Jeg har lavet en stor del af arbejdet selv med hjælp fra familie. Jeg hentede 3 tilbud på vinduerne, og hos det billigste byggefirma oprettede jeg en byggekonto til resten af materialerne.
Luft til luft-varmepumpen kom hurtigt op ude i gangen. I køkken, bryggers og badeværelse er der lagt isolering i gulvet foruden de vandslanger, der skal bruges til luft til vand-varmepumpen. Det er nemlig her, gulvvarmen kommer til at være, og der er trukket slanger op til værelserne på 1. sal til radiatorer.
Vi byggede også et skelet i ydermuren indvendigt og lagde 50 mm isolering i hele underetagen.

Resultat
Det er sjovere at bruge pengene på at afdrage lån end at bruge dem på varmeregningen, for sådan nogle elradiatorer koster meget.
Jeg beholder luft til luft-varmepumpen, for der er ingen radiatorer i gangen og stuen, og den kan varme 120-130 m2 op. Jeg har dog sørget for, at den nye luft til vand-varmepumpe er forberedt til, at de sidste rum også kan kobles på, hvis jeg senere får lyst til at tage de pæne trægulve op i stuen og gangen. I det tilfælde kan luft til luft-varmepumpen komme ned.
Jeg synes, det er sjovt, hver gang man har lavet noget, at fortælle venner om det. Det er tilfredsstillende at høre, at folk kan lide det.
Økonomi
Hvad kostede det?
Forbedringer og typiske besparelser
Typisk besparelse ved isolering af let ydervæg, indefra
10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved isolering af gulv over uopvarmet kælder
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
Typisk besparelse ved skift til luft til vand-varmepumpe
Typisk besparelse ved luft til luft-varmepumpe
Typisk besparelse ved udskift vindue, som har 1 lag glas
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue