Blandede erfaringer med ESCO på hospital

På Regionshospitalet Randers har en forbedring af arbejdsmiljøet været et væsentligt argument for at komme i gang med en energirenovering – herunder valg af ESCO.
Ved at vælge ESCO som finansieringsmodel er renoveringen kommet hurtigere i gang.

”Det giver god mening at lade en energirenovering blive betalt af besparelser via el-, vand- og varmeregningen. På den måde kan man komme hurtigere gennem en renovering, fordi de enkelte delprojekter hurtigere bliver besluttet af ledelsen, når der ikke skal findes midler til hvert projekt,” fortæller Svend Østerskov Christiansen, der er teknisk chef på hospitalet.

Indflydelse på valg af bl.a. underentreprenører og materialer er en anden af fordelene ved ESCO, mener man på Regionshospitalet Randers. Men for agile organisationer som et hospital, hvor brugen af bygninger og lokaler ofte skifter, og hvor der derfor ikke køres med mangeårig stabil drift, bliver en ESCO-aftale en udfordring, fordi energibesparelsespotentialet bliver vanskeligt at efterleve.

Erfaringerne på regionshospitalet er, at der i en ESCO-aftale på et hospital er store såvel som små udfordringer. Helt essentielt er dog, at man vælger en ESCO-leverandør, man har tillid til og god dialog med. Der skal fra starten være defineret klare rammer for projekterne, såsom vurdering og dokumentation af de opnåede energibesparelser samt detaljeret procesbeskrivelse for projektering, udførelse og aflevering.

ESCO-leverandøren får kun betaling, hvis energibesparelserne er relateret til tiltag gennemført som en del af ESCO-aftalen, og ikke hvis man f.eks. i en bygning har valgt at slukke lyset i større omfang end før ESCO-aftalen blev indgået. Adfærdsændringer belønnes nemlig ikke via ESCO, og det kan skabe mange diskussioner mellem ESCO-leverandøren og kunden omkring, hvilke energibesparelser der retfærdigt skal indgå i ESCO-aftalen.

Grundtanken er smuk, men…

I Randers mener man, at grundtanken med ESCO generelt er smuk, men at der i omstændighederne i aftalerne er plads til forbedringer, da der for kunden er meget kontrolarbejde forbundet med en ESCO-aftale.

I de fleste ESCO-aftaler er det nemlig ESCO-leverandøren, der kontrollerer sig selv og sine leverancer. Og det er en omstændighed, der skaber udfordringer for kunden. Der er noget grundlæggende forkert i, at den part, der har udarbejdet al formateriale, også kontrollerer efterlevelsen af det, mener man i Randers.

Det koster penge at kontrollere, om de beregnede energibesparelser opnås, og i Randers svarer denne udgift til et årsværk.

”Du skal som kunde bogføre hver en lille energikilde. En systematisk logbog er ikke nok, da det kan være svært at påvise årsagerne til det øgede energiforbrug. Arbejdstider kan f.eks. ændre energiforbruget, og det kan ikke påvises. Vi har set os nødsaget til at have en kontrolfase kørende ved siden af ESCO-aftalen. Den er ganske omkostningstung og er desværre ikke taget med i de businesscases, jeg har set på ESCO. Det kræver en merudgift, som ligger ud over ESCO-økonomien,” fortæller Svend Østerskov Christiansen.

Utilsigtede hændelser

På Regionshospitalet Randers har man også afsat en pulje penge ved siden af ESCO-aftalen for at kunne finansiere såkaldte ”utilsigtede hændelser”. En utilsigtet hændelse har f.eks. været et fejldimensioneret ventilationsanlæg:

”Vi har et konkret eksempel på et ventilationsanlæg, som skal skiftes 1-1. Vi har altså en situation, hvor et gammelt anlæg skal pilles ned og et nyt sættes op som en del af vores ESCO-projekt. Men det nye anlæg er ikke dimensioneret til lokalernes brug i dag. Lokalerne er forandret, og kravene i dag er meget større. Luften skal nu skiftes 4 gange i timen i stedet for kun 2 som ved de gamle anvendelseskategorier. Og denne observation på efterslæb er ikke en del af ESCO og træder derfor først til undervejs i projektet,” fortæller Svend Østerskov Christiansen.

Korrekt dimensionering af ventilationsanlægget må derfor tages fra andre midler. Efterslæbet er stort på eksisterende hospitaler, hvilket gør det til en stor udfordring at bruge en ESCO-aftale på sådanne bygninger.

Det samlede energibesparelsespotentiale i ESCO-projektet har vist sig at være ca. 30 % af hospitalets samlede energiforbrug. Det svarer til ca. 6,2 mio. kr. om året.