Fundament og kælder

Bindingsværkshuset fundament og kælder

Bindingsværkshuset har enten et stampet lergulv, et brolagt gulv eller et bræddegulv, der ligger på bjælker, der spænder fra væg til væg – evt. understøttet med et par opstablede marksten hist og pist over en meget lav krybekælder.

Bindingsværkshuset fundament og kælder

Sokkel og fundament

Et bindingsværkshus er normalt funderet på en række store sten fra marken – såkaldte syldsten. Syldstenenes funktion er at hæve den nederste vandrette del af bindingsværket, sylden, fra jorden.

Sokkel og fundament

Normalt når fundamentet ikke ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm. Syldstenene er normalt lidt bredere end selve bindingsværksvæggen. Soklen af syldsten har oprindeligt stået ubehandlet eller kalket. I dag er de typisk pudset og tjæret.

Vedligehold

Indlæg vandstandsende lagHvis gulvet alligevel tages op, eller man kan komme til det udefra, er det en god idé at få indlagt et vandstandsende lag nederst i ydervæggene, så fugt ikke trænger op nedefra. Det vandstandsende lag kan være murpap, som der skæres en rille til. Det lægges ind på ca. 1 meter ad gangen. En anden mulighed er at bruge stålplader, som presses ind i fugen under træet nederst i bindingsværket. Begge dele udføres med overlap i samlingerne.
Tjek fuger mellem syldstenFugerne mellem syldstenene bør gås efter og fyldes op med kalkmørtel. Hvis nogle af stenene har sat sig lokalt, kan der forsigtigt stampes groft grus ind under dem, så de kommer op på plads.
Hold stenpigningen renStenpigningen omkring bindingsværkshuset formindsker opsprøjt af regnvand på husets ydervægge. Derfor bør den holdes rent for ukrudt og fri for jord og planterester, der formulder, og som kan betyde, at pigstenene bliver begravet og ikke længere stikker over jorden og virker efter hensigten.

Forbedringer

Når bindingsværkshuset drænes, kan soklen og fundamentet med fordel isoleres en smule udefra – under jordoverfladen/stenpigningen.

Isoler soklen

Hvis soklen efterisoleres, bliver gulvene i huset varmere, fordi der forsvinder mindre varme ud. Under jordoverfladen er isoleringen ikke synlig.

Isolering af sokkel

Soklen er den nederste, bærende del af ydervæggen. Hvis soklen ikke er isoleret, er det en god idé at isolere den. Det mindsker varmetabet, så du sparer penge på varmeregningen og får et bedre indeklima.

Se energiløsningen 'Isolering af sokkel'

Understøb syldsten

Hvis du gerne vil sænke gulvet for at få højere til loftet, vil det være nødvendigt at understøbe syldstenene med beton. Det gøres i små stykker – ca. 1 meter ad gangen. Der støbes til frostfri dybde. Syldstenene fjernes og sættes i jordfugtig beton oven på det nye fundament, så de efterfølgende er placeret samme sted som før.

Fundamentet kan med fordel gøres så bredt, at en evt. indvendig efterisoleringsvæg kan bruge det også. Mellem syldstenene på ydersiden og letklinkerblokken over betonen/under den indvendige efterisoleringsvæg kan der med fordel isoleres.

Sokkel og fundament

Læs mere

Terrændæk

Terrændækket er den del af gulvkonstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Gulvet i bindingsværkshuset kan oprindeligt have bestået af stampet ler eller være brolagt.

Terrændæk

Vedligehold

Der bør drænes omkring huset, så der ikke er fugt i terrændækket eller under et eventuelt trægulv. Drænrøret bør placeres et godt stykke fra ydervæggen, så denne ikke beskadiges. Drænet forhindrer fremtidige sætninger eller forhøjninger af ydervæggene hidrørende fra opfugtet jord eller frost. Drænrøret skal ligge så lavt, at det er placeret under et evt. fremtidigt terrændæk, så der ikke kommer vand under dette, dvs. i niveau med et evt. kapillarbrydende lag.

Mellem husets ydervæg og drænrøret bør der være en asfaltpap med fald under det drænende sandmateriale, så det regnvand, der trænger gennem pigstensbelægningen uden for bindingsværkshuset, ledes ud til drænrøret.

Drænet leder vandet væk fra ydervæggene, som gradvist vil tørre ud, fordi de ikke fugtbelastes. Det er især vigtigt, da bindingsværkshuset som oftest har stråtag og altså ikke nogen tagrender, der samler regnvandet op.

Forbedringer

Overvej at isolere, da terrændækket ofte er ringe isoleret, og da der tit er et hulrum under gulvbelægningen med plads til mere isolering.

Etabler et terrændæk

Den allerbedste løsning på gulvet i et bindingsværkshus er at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et terrændæk. Det er også en dyr løsning, men medfører god komfort, et godt isoleret gulv – og ingen fremtidige fugtproblemer i krybekælderen.

Da der typisk ikke er ret meget luft under gulvbrædderne, fordi krybekælderen ikke er ret dyb, er der som regel brug for en del udgravning for at få plads til kapillarbrydende lag, isolering, betonlag osv. Der er desuden behov for at understøbe bindingsværkshusets ydervægge, da syldstene normalt ikke stikker så dybt.

Terrændækket etableres ofte, fordi det giver mulighed for at sænke gulvet en smule, så der bliver højere til loftet i stueetagen, hvilket næsten altid er nødvendigt i de lavloftede gamle bindingsværkshuse.

Nyt terrændæk

Terrændækket er den del af konstruktionen i et hus, som ligger direkte på jordoverfladen. Opbyg et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis dit hus er fra før 1972, og der er fodkoldt eller fugtigt.

Se energiløsningen 'Nyt terrændæk'

Terrændæk

Læs mere

Krybekælder

Gulvet over krybekælderen var oprindeligt ikke isoleret. Normalt ligger gulvbrædderne hen over et hulrum. Der kan være efterisoleret med 50 eller 100 mm, hvis brædderne har været taget op på et tidspunkt i bindingsværkshusets lange levetid.

Krybekælder

Gulvet kan også bestå af brædder, der ligger af på nogle bjælker, der er hævet fra jorden med marksten – en såkaldt krybekælder. Krybekælderen er sandsynligvis ikke ret høj og sandsynligvis heller ikke ventileret. Nogle gange ligger bjælkerne også direkte i sand mellem de bærende vægge. Sandet kan ligge på det stampede lerlag uden anden understøtning.

Bræddegulvet kan være kommet til senere – oven på det oprindelige terrændæk, dvs. at der er endnu lavere til loftet, end der har været oprindeligt.

Vedligehold

Der bør drænes omkring huset, så der ikke er fugt i terrændækket eller under et eventuelt trægulv. Drænrøret bør placeres et godt stykke fra ydervæggen, så denne ikke beskadiges. Drænet forhindrer fremtidige sætninger eller forhøjninger af ydervæggene hidrørende fra opfugtet jord eller frost. Drænrøret skal ligge så lavt, at det er placeret under et evt. fremtidigt terrændæk, så der ikke kommer vand under dette, dvs. i niveau med et evt. kapillarbrydende lag.

Mellem husets ydervæg og drænrøret bør der være en asfaltpap med fald under det drænende sandmateriale, så det regnvand, der trænger gennem pigstensbelægningen uden for bindingsværkshuset, ledes ud til drænrøret.

Drænet leder vandet væk fra ydervæggene, som gradvist vil tørre ud, fordi de ikke fugtbelastes. Det er især vigtigt, da bindingsværkshuset som oftest har stråtag og altså ikke nogen tagrender, der samler regnvandet op.

Forbedringer

Isoler over krybekælderen

En noget billigere løsning er at efterisolere gulvet mod krybekælderen. I bindingsværkshuset er det normalt nødvendigt at gøre det oppefra, fordi der ikke er ret meget plads under gulvbjælkerne. Det er oplagt at tænke forbedringen ind, hvis gulvbrædderne står foran udskiftning.

For at undgå fremtidige fugtproblemer bør du maksimalt få efterisoleret med 150 mm isolering. Isoleringen skal slutte tæt op under gulvbrædderne, hvor dampspærren også er placeret. Isoleringen kan med fordel holdes oppe af f.eks. et hønsenet, der holdes vandret af aluminiumsprofiler eller lignende. Det er vigtigt, at materialet er uorganisk, så skimmelsvamp har sværere ved at gro på det.

Efterisoleringen bør kombineres med en dræning som nævnt ovenfor.

Krybekælder

Læs mere

Fundament og kælder