Varme

Skift til jordvarme eller luft til luft-varmepumpe

Varmepumper udnytter den vedvarende energi fra solens opvarmning af hhv. jorden eller luften.

Jordvarmepumpen er mest effektiv, men den er også dyrere og kræver et vist jordareal til at grave jordslanger ned.

Jordvarme kan også etableres med lodrette rør, som føres 100-200 meter ned i jorden. Så er det ikke længere solens opvarmning af jorden, der udnyttes, men jordens varme. De lodrette rør koster lidt mere end de vandretliggende, men til gengæld skal der ikke graves nær så meget.

• Temaside om varmepumper

• Større radiatorerHvis du får en varmepumpe i stedet for en ældre olie- eller gaskedel, bør radiatorerne være større for at dække dit varmebehov. 
• Isoler og skift vinduer i stedetHvis du stadig bruger de oprindelige radiatorer, kan du alternativt efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer, så radiatorerne kan levere varme nok igen.
• Radiatorer i kælderen/udhuset Hvis du skifter en gammel oliekedel ud med en ny gaskedel- eller en varmepumpe, kan du være nødt til at montere radiatorer i det rum, hvor varmekilden står. De erstatter den varme, som oliekedlen afgav, og minimerer dermed fugtproblemer.

Støj

En luft til vand-varmepumpe kan støje fra udedelen. Derfor bør du placere den, så lyden ikke kommer til at genere naboen eller jer selv.

Energistyrelsen har udviklet en støjberegner, du kan bruge til at finde den bedste placering af din varmepumpe. 

• Støjberegner

Skift til jordvarme

Jordvarme giver billig, klimavenlig og driftsikker varme til at opvarme hus og brugsvand. Overvej jordvarme, hvis du har oliefyr, naturgas, træpillefyr eller elvarme og bor i et område uden fjernvarme.

• Se energiløsningen 'Skift til jordvarme'

Skift til luft til vand-varmepumpe

Luft til vand-varmepumpen giver billig, klimavenlig varme. Overvej denne varmepumpe, hvis du varmer op med oliefyr, naturgas eller elvarme og bor i et område uden fjernvarme.

• Se energiløsningen 'Skift til luft til vand-varmepumpe'

Et oliefyringsanlæg består af en kedel og en brænder. Brænderen på en ældre kedel vil ofte være udskiftet. Brænderen har en vis betydning for effektiviteten, men det er kedlen, der betyder mest for den samlede energieffektivitet. Virkningsgraden for en ældre oliekedel kan være helt ned til 60-70 %.

Kedlerne er som regel kun lidt eller slet ikke isoleret, hvilket giver et stort varmetab til opstillingsrummet som følge af den lave effektivitet. Ældre kedler kan heller ikke udnytte energien i røgen fra afbrændingen af olien. 

Hvis bindingsværkshusets ligger uden for kollektiv forsyning og oliekedlen er over 15 år gammel og ikke er kondenserende, bør du overveje at skrotte det, f.eks. til fordel for en varmepumpe. 

Vedligehold

Eftersyn

Oliekedlens type og tilstand afhænger af, hvornår den er etableret – og hvordan den senere er blevet vedligeholdt. 

• Tjek, om det er tid til eftersynTjek din seneste regning, eller spørg din serviceudbyder, hvornår din kedel sidst blev tjekket. Der er ingen regler for, hvor tit kedlen skal tjekkes, men det er en god idé at få den efterset regelmæssigt, gerne efter hvert af skorstensfejerens årlige besøg – bl.a. af sikkerhedshensyn. 

Energiløsning: Eftersyn af oliefyr

Hvis oliekedlen er sodet til, eller oliebrænderen er tilsmudset, bliver kedlen mindre effektiv. Hvis oliekedlens drift skal være optimal, er det derfor en god ide at få et olieservicefirma til at efterse det jævnligt – gerne 1 gang om året.

• Se energiløsningen 'Eftersyn af oliefyr'

• Vælg en tekniker fra OR-ordningenVælg en tekniker fra OR-ordningen til at tjekke dit oliefyr. OR-ordningen er en frivillig ordning for oliefyrs-servicebranchen. Medlemmerne af OR-ordningen er oliefyrsteknikere, der er godkendt til at udføre energimålinger og eftersyn. Samtidig med målingen bør du få oliefyringsanlægget kontrolleret, renset og justeret. Oliefyrsteknikeren kan også fortælle dig, om du bør udskifte oliekedlen. De fleste skorstensfejere kan også foretage energimålingen.
  • Læs mere om OR-ordningen

Overvej isolering

Du bør få efterisoleret rør, pumper m.m. fra oliekedlen.

Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder

Det er en god idé at rør og ventiler i bryggers og kælder er isoleret med mindst 40 mm for at mindske varmetabet og dermed spare på varmeregningen.

• Se energiløsningen 'Isolering af rør og ventiler i bryggers og kælder'

Forbedringer

Skrot oliefyret

Skrot dit oliefyr, og skift til fjernvarme eller en varmepumpe – det giver typisk store besparelser på både din varmeregning og CO₂-udledningen. Du bør være særligt opmærksom på at skifte, hvis din oliekedel er over 15 år gammel.

Tjek med vores beregner Ny Varme, om du kan få fjernvarme eller skal overveje varmepumpe. Her kan du også få et overslag på hvad det koster og hvad du kan spare, når du skifter.

Prøv Ny Varme

Radiatoranlæggets opbygning har stor betydning for udnyttelsen af varmen fra husets varmekilde og for komforten. Det kan derfor godt betale sig at bruge lidt tid på det.

Placering

• RumVinduerne isolerer væsentligt dårligere end ydervæggene. Det skaber et kuldenedfald, som radiatorerne modarbejder, når den opvarmede luft stiger op. Der er ofte flere små vinduer i samme rum. Det stiller krav om en radiator under alle vinduer for at opnå den bedste komfort. Det var der ikke altid blevet taget hensyn til, så der kan mangle radiator under et eller flere vinduer. Radiatorerne kan også være placeret centralt i rummene – der hvor brændeovnen før ville have stået.
• Køkken og badI køkken og badeværelser har radiatorerne ikke altid fået den optimale placering pga. indretningen. Der blev f.eks. placeret underskabe eller badekar foran vinduerne i stedet for radiatorer.

Opbygning af oprindelige radiatorer

De første radiatorer var af støbejern og ret små, fordi de var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der oprindeligt blev opvarmet af kedlen i staldenden af huset eller et af udlængerne. Radiatorerne blev forsynet med det varme vand i toppen af den ene side af radiatoren, og det afkølede vand løb ud i bunden af radiatoren i den modsatte side. Det giver den bedst mulige udnyttelse af varmen.

Radiatoren fungerer korrekt, når den er varm i toppen og lunken i bunden. Centralvarmen i bindingsværkshusene blev som regel installeret så sent, at det var normalt med ventiler med termostatstyring. Hvis centralvarmen blev etableret meget tidligt, kan radiatorerne have åben- og luk-ventiler.

Vedligehold

• Hold radiatorerne friHold området lige foran radiatorerne frit, så de yder mest mulig. Undgå at placere sofaen lige op ad radiatoren, og gem ikke radiatorerne bag radiatorskjulere. De nedsætter radiatorens ydelse meget – op til 30 %. Jo mere lukkede radiatorskjulerne er, jo mindre glæde får man af varmen fra radiatoren. Hvis du ønsker radiatorskjulere, så søg hjælp hos professionelle, så du får nogle, der giver så stort udbytte af varmen som muligt. 
• Hvis radiatoren rislerHvis der er en rislende lyd i radiatoren, er der luft i systemet. Åbn for luftskruen, og vær klar med en klud, hvis der skulle komme en smule sort vand med ud. Rørsystemet bør være luftfrit, så det ikke ruster.
• Udskift til nyere termostaterHvis radiatorventilerne har ældre radiatorventiler/termostatstyringer, bør du udskifte dem. Det er vigtigt, at termostatstyringerne sidder frit og ikke er dækket af gardiner eller lignende. Ellers virker de ikke efter hensigten.
  

  Nye radiatorventiler

  Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.

  • Se energiløsningen 'Nye radiatorventiler'

Brugsråd

• Stil radiatorerne ensAlle radiatorer bør stå på det samme, så varmen er jævnt fordelt i boligen og i det enkelte rum. Tjek, at radiatorerne er lige varme i den samme højde. På den måde hjælper radiatorerne hinanden og sikrer den mest effektive afkøling af vandet og dermed den bedste varmeøkonomi og komfort.  
• Skru ned, når du lufter udLuk for radiatoren, mens du lufter ud. Det behøver du dog ikke, hvis du har de nyeste termostatstyringer, der kan registrere, at et vindue åbner.
• Motioner ventilerneDu kan være nødt til at motionere radiatorventilerne, når varmesæsonen sætter ind. Somme tider kan de have sat sig fast i sommerens løb, og så virker ventilen ikke.
• Overvej returtermostatventilerHvis det med fjernvarme er svært ved at opnå den påkrævede afkøling på 30 °C, kan du montere returtermostatventiler. Så sikrer du, at vandet, der forlader radiatoren, er afkølet tilstrækkeligt.

Forbedringer

Hvis du får en kondenserende gas- eller oliekedel eller en varmepumpe i stedet for en ældre olie- eller gaskedel, bør radiatorerne være større for at dække dit varmebehov. Hvis du stadig bruger de første radiatorer, kan du alternativt efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer, så radiatorerne kan levere varme nok igen.

Vægmonterede radiatorer

• Skift til større radiatorerHvis du får en kondenserende gas- eller oliekedel i stedet for en ældre olie- eller gaskedel eller en varmepumpe, bør radiatorerne være større end oprindeligt pga. den lavere fremløbstemperatur. 
• Isoler og skift vinduer i stedet forHvis du stadig bruger de oprindelige radiatorer, kan du alternativt efterisolere og tætne husets loft, vægge og gulve og udskifte vinduerne til energivinduer. Det nedsætter varmebehovet, og radiatorerne kan levere varme nok igen. Det samme gælder, hvis du får jordvarme eller en luft til vand-varmepumpe. Kontroller, at radiatorerne er store nok til at afgive tilstrækkelig varme, når varmepumpen leverer en lavere fremløbstemperatur.
• Udskift oprindelige ventilerHvis ventilerne på radiatorerne er de oprindelige, bør du få dem skiftet ud med ventiler med termostatstyringer. 
  

  Nye radiatorventiler

  Termostatstyrede radiatorventiler regulerer varmen mere effektivt. Du kan derfor både spare varme og få et bedre indeklima, hvis du udskifter dine gamle manuelle radiatorventiler med termostatstyrede.

  • Se energiløsningen 'Nye radiatorventiler'

Radiatorer indbygget i ydervæggen

Der findes forskellige systemer, hvor radiatorrørene bygges ind i ydervæggen, enten som færdige plader eller varmerør, der pudses ind i væggens indvendige overflade. Det sker typisk samtidig med isolering indefra, når huset alligevel renoveres. Dette kræver en koldere fremløbstemperatur på ca. 35 °C.

Rørene fylder typisk 2 cm plus isoleringen. Materialerne kan være ler, puds eller en mørtelblanding. 

• FordeleFordelene ved dette system er, at varmeafgivelsen foregår fra en meget stor flade. Det giver god komfort og reducerer risiko for fugt og temperaturudsving. Både mørtel og ler kan optage og afgive fugt, så det er godt til at balancere luftfugtigheden, på samme måde som den murede væg gjorde det før den indvendig efterisolering.
• UlemperEn ulempe er, at det bedst fungerer med en indvendig isolering, som derfor gør det indvendige gulvareal mindre. Til gengæld bliver det meget mere behageligt at opholde sig tæt på væggen – især hvis denne ikke i forvejen havde en isoleret hulmur.