Hvordan var forløbet for selve arbejdet?
Det hele startede med dialogen med det lokale fjernvarmeværk. De er jo også interesserede i at få kunder, så man kan sige, at begge parter har interesse i, at det bliver et godt projekt.
De fandt denne løsning, som var attraktiv for mig. Jeg var til nogle møder lige op til, men ellers har installationen taget en uges tid.
Ude på vejen har de gravet op, trukket rør, stukket ind i huset og tilsluttet det hele. Hele processen gik upåklageligt, der var kun ét problem undervejs, og det var tanken udenfor. Jeg havde aftalt med Viborg Fjernvarme, at de skulle håndtere den, men det var leverandøren ikke klar over. I dialog med Viborg Fjernvarme blev det dog hurtigt løst.