Hvordan har projektet ændret huset?
Indeklimaet er ændret, så hele huset er tørt og har samme temperatur overalt. Det er ikke sådan, at vi går og lukker dørene, eller nogle rum er kolde. Der er derfor ikke steder, hvor der opstår fugt og dug i vindueskarme.
Vi har været meget glade for renoveringen, og selvom vi har fokuseret mere på børn de seneste år, har vi mod på mere.
Lige nu er vi i gang med kælderen, som vi har gravet ud og isoleret. Det gør vi selv sammen med min far. Med 110 m2 og snart 5 personer tænkte vi, der skulle ske et eller andet.
Det var egentlig en sag med nogle rotter, der gjorde, at vi skulle lave om på kloakken alligevel. Og så endte vi med at beslutte os for at rive hele gulvet op og lægge ny kloak.