1960-1976 Typehus
Byggeår
1973
Renoveringsår
2015
Areal
200 m2
Antal beboere
2 voksne, 2 børn
Opvarmning
Naturgas
Martin og Maja og deres 2 børn flyttede ind i parcelhuset i Svendborg i 2013. Det var udsigten over havet, de faldt for, og derfor besluttede de også hurtigt at ombygge terrassen og erstatte muren mod havet med gulv til loft-vinduer for at kunne nyde udsigten endnu bedre.
Der var en del fugt i kælderen, så derfor gik vi og overvejede at installere en varmepumpe der, fortæller Martin. Desuden havde vi generelt svært ved at holde varmen. Derfor kontaktede vi Ole, en energivejleder, som min svigerfar kendte, og han fik lavet en grundig energirapport til os.
Ole kom med en række gode forslag, hvoraf vi selv havde tænkt på nogle af dem, loft og vinduer, mens der var andre, vi slet ikke havde tænkt på, nemlig ventilationsanlæg og hulmursisolering. Det satte nogle tanker i gang hos os.
Vi havde ikke vidst, hvad der var det rigtige at gøre uden energirådgiverens gennemgang af huset. Han virkede meget professionel og vidste lige, hvad han skulle se efter.
Han hjalp os både med energirapporten og med at få tilskud til vores energirenoveringer. Hele forløbet var aftalt fra starten af, så da vi var færdige, kontaktede jeg ham og sendte ham kopi af vores fakturaer, så han kunne dokumentere over for kommunen, at huset er energirenoveret. Så fik vi nemlig en stor del af udgiften til energirådgiveren betalt af kommunen.
Efter vi havde tænkt lidt over energirapportens forslag, kontaktede vi en arkitekt og fik tegninger af ham. Entreprenøren fandt vi ved at spørge blandt vores venner på Facebook.
Vi brugte friværdien i huset og tog samtidig et prioritetslån for at finansiere renoveringen. Det gav os i alt 450.000 kr. til projektet, og det beløb holdt vi os indenfor. Heraf brugte vi 200-250.000 kr. på energirenoveringer og ca. 200.000 kr. på de andre renoveringer – inkl. nedrivning af mur og opsætning af skydedør. Der kom ingen uforudsete udgifter, men vi holdt også entreprenøren under stram styring helt fra begyndelsen af.
Det var enormt vigtigt for os, at renoveringen ville skabe merværdi for os – både ved, at huset blev mere værd, og ved, at vi fik bedre komfort og udsigt.
Vi kørte et meget stramt og struktureret forløb, hvor vi hele tiden havde tæt kontakt og klare aftaler med entreprenøren – og dermed med håndværkerne. Det er vi glade for, for det betød, at alle tidsplaner og budgetter blev holdt; og så gjorde det heller ikke så meget, at vi i et par uger måtte bo i køkkenet og gangen, fordi resten af huset var ubeboeligt.
Renoveringen skete hen over et årsskifte, så vi kunne udnytte håndværkerfradraget for både 2015 og 2016.
Vores hus er blevet meget bedre. Særligt indeklimaet. Før havde vi svært ved at holde 20 °C – nu har vi konstant 21-23 °C, som vi føler er passende. Og varmen er ens i alle rum.
Vi er blevet rigtigt glade for ventilationsanlægget med varmegenvinding, som har sænket luftfugtigheden og gør, at varmen fra brændeovnen bliver fordelt jævnt i alle rum. Der er aldrig længere fugt ved vinduerne, og træloftet har trukket sig så meget sammen, at vi skal male igen. Det tager vi dog gerne med, for huset er blevet meget mere behageligt at bo i. Desuden er radonniveauet faldet fra 450 til 140 Bq/m3.
Vi gik efter en besparelse på varmeudgiften, og det har vi også fået. Men faktisk har vi oplevet, at det gode indeklima har betydet endnu mere. Vi skal jo bo her i mange år, så det er vigtigt, at det er et sundt hus at bo i.
80-510 kr./år pr. radiatortermostat du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, varmeforbrug og radiatorventiltype
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
