1960-1976 Typehus
Byggeår
1969
Renoveringsår
2011
Areal
162 m2
Antal beboere
2 voksne
Opvarmning
Naturgas
Bag de gule mursten i typehuset fra 1969 med fladt tag bor Vibeke og Henning. De har hver deres voksne søn. Vibeke er pensioneret sekretær, mens Henning er efterlønner efter en årrække som bygningskonstruktør og spildevandsoperatør.
"Vi faldt primært for huset på grund af størrelsen og prisen. Det var nemt at indrette, og det var rart at have luft mellem albuerne," siger Vibeke og Henning, som købte huset i 1990.
Huset er på 162 m2, og parret har renoveret det ad flere omgange. De har bl.a. skiftet køkken 2 gange, fået nye badeværelser og skiftet taget.
For vinduerne var det en løbende overvejelse, men de var utætte, og det trak meget i huset. Så det skulle gøres. På det tidspunkt var der et offentligt tilskud, og så sagde vi: Nu gør vi det. Når det gælder taget, så begyndte det at dryppe i entreen. Det var det, der slog hul på bylden. Man kan ikke lappe, når man er os, så hellere gøre det ordentligt og skifte taget. Så det skulle bare gøres. Hulmursisoleringen kom, fordi man kunne mærke kulden fra væggen i hjørnet i stuen. Der var træk, og man fik ondt i skulderen, hvis man sad i hjørnet. Der var også tilskud, så vi tog bare fat. Når det gælder fyret, så fungerede det ikke godt nok. Der skulle skrues for meget op for at holde på varmen, og det var ikke alle radiatorer, der blev varme.
Vi er efterhånden så gamle, at vi godt kan træffe beslutninger selv. Vi har prøvet lidt af hvert. Vi læser og undersøger tingene og bruger vores sunde fornuft - og så taler vi med gode håndværkere, som man kan have tillid til.
Når der er tilskud, så giver det jo mening at bruge dem. Men vi tror ikke på gæld. Vi sparer op, så beslutter vi os, og så betaler vi med penge. Så vi løfter lidt på kistelåget, som man siger. Men det handlede både om bedre komfort og om at spare på udgifterne til varme i de fleste tilfælde. Den samlede beslutning er egoistisk, det er pengepungen, det handler om, men det gør jo ikke noget, at man også hjælper miljøet.
Udskiftningen af vinduerne tog 2-3 dage. Det gik helt efter skemaet, der var ikke noget at komme efter. Taget tog 2-3 uger, men der fik vi også lukket udhænget under taget og fik nye tagrender. Igen kørte det bare efter bogen. Hulmurisoleringen tog under 1 dag. Det kørte bare derudad. Udskiftningen af fyret tog 1 dag, men så var mureren der i nogle flere dage med gulvet. Men det var helt som forventet. Det er jo et spørgsmål om tillid. Vi vil gerne betale lidt ekstra for at have den tillid til håndværkerne, og de gjorde bare tingene godt og korrekt i alle tilfælde.
Samlet set kan vi bestemt godt mærke, at vi har fået det varmere i huset. Det er 2-3 grader varmere end før. Det skyldes jo en kombination af vores mange forbedringer, og vi kan ikke sige, om det lige er den ene eller anden ting, der har gjort størst forskel. Taget giver en stor tryghed, og med nye vinduer er der ingen træk. Efter hulmursisoleringen kan man sidde i hjørnet uden at få en kold skulder. Fyret er meget tilfredsstillende, og nu er der varme i alle radiatorer. Så det har gjort en stor forskel for os.
SEAS-NVE
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
50-100 kr./år pr. m2 hulmur du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
10-40 kr./år pr. m2 fladt tag du isolerer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og isoleringsniveau
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
60-240 kr./år pr. yderdør du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og yderdør
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
