Masseovn sikrer vinterens varme, mens solfanger leverer om sommeren.

"Vi er kun afhængige af, hvad vi skal give for brændet."

-Martin, Skanderborg

1850-1920 Landhus, stuehus
Byggeår

1903
Renoveringsår

2014
Areal

150 m²
Antal beboere

2 voksne, 1 barn
Opvarmning

Biobrændsel

Se hele casen

Masseovn sikrer vinterens varme, mens solfanger leverer om sommeren.

En masseovn er en effektiv varmekilde, som kombineret med solfanger og akkumuleringstank holder Martin og familiens hjem forsynet året rundt.

Casen er udarbejdet af:

Hvem bor i huset?

Martin på 49 år er snedker og tidligere uddannet biolog, mens hans kone på 46 år er ingeniør. De har nu boet i huset i snart 9 år sammen med deres datter på 12 år.

Martin og hans kone faldt for charmen ved det gamle husmandssted, der ligger smukt ved en skov. Huset trængte dog til en renovering, da de flyttede ind. Det var dårligt isoleret og dyrt at varme op.

Den tilstødende bindingsværkslade rev de ned og lavede en tilbygning til det eksisterende hus, men der gik et par år, inden de fik gjort noget ved varmen, og huset var koldt at bo i.

Hvorfor besluttede I jer for at starte jeres projekter?

Vi skiftede oliefyret ud med en masseovn. Dels fordi vi bor tæt på en skov og har billig adgang til træ, og dels fordi jeg er fascineret af masseovne. Det er et effektivt system, der brænder træet utroligt rent, så det er også godt for miljøet.

Vi byggede masseovnen for 7 år siden og fik indbygget en kobberspiral, så man kan pumpe vand igennem. Vandet opvarmes og akkumuleres i en tank. Derudover fik vi et ventilationssystem, så varmen fra masseovnen kan fordeles på flere værelser.

Solfangerne fik vi lavet for 2 år siden. Det er nemlig for varmt at tænde op i masseovnen om sommeren, så inden vi fik solfangeren, kom det varme vand om sommeren fra en vandvarmer, som brugte meget el.

Hvad fik I af rådgivning til projektet?

Jeg var helt sikker på, det var en masseovn, vi skulle have – jeg har hørt om det for mange år siden. Den er rimelig kompleks at mure op, og der findes ikke mange i Danmark, der bygger dem. Man skal bygge et fundament til den på 1x1 meter, og så bygges den fra gulv til loft. Jeg fandt en på nettet, som virkede til at vide, hvad han talte om.

Det ville være for varmt at tænde op i masseovnen om sommeren, så derfor har vi fået solfangeren. Det marked følte jeg mig meget usikker på. Jeg valgte at gå efter et produkt, hvor solfanger og akkumuleringstank var bygget af samme firma. Jeg læste om det og blev overbevist om, at det var det, jeg skulle have. Herefter fandt jeg en forhandler på nettet.

Hvilke tanker gjorde I jer omkring økonomien i projektet?

Systemet var ikke billigt at lave, og nogen vil måske synes, det er skørt at bruge 200.000 kr. på det. Men jeg tænkte også på det miljømæssige, og det er fedt, at det gjorde mig totalt uafhængig af oliepriser osv. Jeg er kun afhængig af, hvad skovfogeden vil have for træet lige uden for døren.

Den varme, vi bruger, skabes lige udenfor eller oppe i himlen. Den tanke kan jeg godt lide. Jeg kunne nok godt have fået det billigere, men jeg havde tiltro til det system og de leverandører, jeg valgte.

Hvordan var forløbet for selve arbejdet?

Jeg byggede masseovnen sammen med specialisten, jeg fandt på nettet. Det tog ca. 14 dage og gik planmæssigt.

Det firma, der solgte mig solfangeren og akkumuleringstanken, installerede det også. Der var lidt problemer i forhold til styringsenheden, der skal styre, hvornår det varme vand pumpes fra masseovnen til akkumuleringstanken.

De havde ikke meget erfaring med at koble det til en masseovn, så den første enhed de gav mig, fungerede ikke til systemet. Jeg endte med selv at finde ud af, hvilken styringsenhed jeg måtte have, men det lykkedes, og nu kører det.

Hvordan har projektet ændret huset?

Huset er blevet varmt og tørt. 5-6 måneder om året har vi dækket vores behov vha. solfangerne, som producerer varmt vand, der både bruges til brugsvand og i badeværelsets og entreens gulvvarme. I vinterhalvåret går vi over til masseovnen, som så varmer huset op.

Ventilationssystemet, der fordeler varmen til husets rum, er tids- og temperaturstyret. Det betyder, at der altid er varmt i hele huset.

Der er koblet en elpatron på akkumuleringstanken. Den sørger for, at der opretholdes en minimumstemperatur i toppen af akkumuleringstanken, så brugsvandet altid er mindst 55 °C for at undgå legionella. Elpatronen slår til, hvis jeg springer en daglig fyring over.

Læs mere

Økonomi

Energiforbrug før

31.800kr./år

Energiforbrug efter

18.100kr./år

Hvad har det betydet økonomisk?

13.700kr./år / 43%

Hvad kostede det?

Skift til biobrændsel

54.000kr.

Solvarmeanlæg

120.000kr.

I alt

200.000kr.

Udbytte

Hvor meget bedre er huset blevet at bo i?

Før

Efter

Hvor svært var det at udføre forbedringen?

Fordele

Mindre træk

Bedre indeklima

Gode råd over hækken

Med masseovnen er der noget arbejde med brændet, og så er der selve pasningen af systemet.

Brændet skal være tilgængeligt, og hvis man bor i byen, kan det blive dyrt. Jeg bruger måske 12-15 rummeter om året.

Forbedringer og typiske besparelser

Typisk besparelse ved skift til biobrændsel

Se energiløsningen 'Skift til biobrændsel '

Typisk besparelse ved solvarmeanlæg til varmt vand

250-740 kr./år pr. m2 solfanger du installerer

Forudsætning for beregning. Gennemsnitlig energipris og varmetype

Se energiløsningen 'Solvarmeanlæg til varmt vand'

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning

Se flere løsninger

Case: Isolering, skift til pillefyr og nye vinduer og cirkulationspumpe. Betina og Lars, Skanderborg

1850-1920 Landhus, stuehusIsolering, skift til pillefyr og nye vinduer og cirkulationspumpe

1850-1920 Landhus, stuehusMindre vedligehold og bedre driftsikkerhed med pillefyr og solfanger

Billede nymarken-skift-fra-olie-til-pillefyr-f0-1

1850-1920 Landhus, stuehusSkift fra olie- til pillefyr

Case: Solvarme, isolering og ventilationsanlæg

1850-1920 Landhus, stuehusSolvarme, isolering og ventilationsanlæg

1850-1920 Landhus, stuehusJordvarme og isolering

Case: Varmepumpe og nye døre og vinduer. Gert Ole og Thorbjørg fra Odsherred

1850-1920 Landhus, stuehusVarmepumpe og nye døre og vinduer