1950-1980 Den modernistiske villa
Byggeår
1950
Renoveringsår
2014
Areal
180 m2
Antal beboere
2 voksne
Opvarmning
Naturgas
Inge og Walther bor i et rækkehus i Bagsværd fra 1943. De er begge ca. 65 år gamle. Inge er på efterløn, mens Walther er jobsøgende.
Da de mødte hinanden for 15 år siden, boede de begge i København. 2 år senere flyttede de til Bagsværd, for der kunne de komme tættere på naturen med bl.a. Bagsværd sø i nærheden. Walther havde også boet der tidligere. I starten skulle de lige vænne sig til, at ”man i et rækkehus kommer tættere på naboerne”, men det er ikke noget problem i dag. Nu synes de, at naboskabet er en af fordelene ved at bo i rækkehus.
Walther holder meget af sin have og går på jagt i ny og næ, mens Inge er flittig med hænderne og både strikker og syer.
Den største grund til, at vi besluttede os for at energirenovere var, at varmeregningerne var for høje. Når vi spurgte i vores omgangskreds og så på de tal, vi fik fra energitjekket, kunne vi se, at vi brugte lige så meget som 4 mennesker.
Det trak også en smule i huset. Men beslutningen var hovedsageligt et spørgsmål om økonomi for os, og på baggrund af tallene var det en ret nem beslutning.
Vi gik et års tid og overvejede, hvad og hvor meget vi skulle lave, til vi en dag sagde: Nu må vi altså prøve at gøre et eller andet!
Da blev vi berusede af tanken om at få noget nyt og alt det, som vi kunne forbedre og spare på huset.
Først og fremmest undersøgte vi markedet og sørgede for at sammenligne de tilbud, vi fik. Her fandt vi hurtigt ud af, at der er stor forskel på, hvad en hulmursisolering kan koste.
Igennem kommunen fik vi kontakt til et energirådgivningsfirma, der kom ud og gik det hele igennem. Her blev vi bl.a. opmærksomme på, hvor stort varmetabet ved vinduerne var, og hvad vi kunne få ud af at skifte fra halogen- til LED-pærer. At få skiftet pærerne var en af de rigtig store besparelser.
Vi lånte noget og betalte den anden del selv. Men vi forsøgte naturligvis at spare, hvor vi kunne.
Da vi besluttede os for at renovere, var der for det første stadigvæk mulighed for at få håndværkerfradrag, og det spillede en stor rolle. Det er ikke sikkert, at vi var kommet i gang med energirenoveringen, hvis ikke det havde været der.
For det andet var vi primus motor for at samle nogle af de omkringliggende rækkehuse til at få fuget murene samtidig med os, og det gav en besparelse.
For det tredje blev der fratrukket 3.000 kr. fra det nye fyr, som vi fik. Det er generelt en god idé at holde øjnene åbne for, hvor man kan få tilskud til energirenoveringer.
Forløbet med energirenoveringerne var ret smertefrit.
Vi havde håndværkere forbi 4 gange i løbet af det år, hvor vi fik renoveret. Først fik vi hulmursisoleret over 2-3 dage, dernæst loftsisoleret på 1 dag, så blev der fuget over et par dage, og til sidst fik vi sat nyt fyr op.
Det, at det har været spredt i kortere forløb, har helt klart lettet processen. Men vi har også været meget tilfredse med håndværkerne. De knoklede, ligegyldigt om det var regn, sne eller slud.
Selv har vi stået for de mest basale ting og bl.a. sørget for at isolere vinduer. Det har lettet i forhold til pengepungen, men det hjælper også at have lidt indsigt i grundlæggende håndværkeropgaver.
Vi er blevet rigtig godt tilfredse med resultatet. I dagligdagen sloges vi tidligere en del med træk og kuldefald fra 1. sal og ned, men det er ikke noget problem nu. Vi er ofte opmærksomme på at lufte ud og at holde et sundt indeklima, så vi har ikke mærket noget til mere fugt i huset efter isoleringen.
Noget af det eneste man kan sige er, at man jo kun kan nå så langt, som husets naturlige forudsætninger tillader det. Hos os er huset bygget med massiv mur flere steder, hvilket giver nogle begrænsninger i forhold til hulmursisolering.
Transition
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
10-240 kr./år ved at udskifte varmtvandsbeholderen
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, størrelse og isolering af varmtvandsbeholder
150-290 kr./år pr. cirkulationspumpe du styrer
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig elpris, cirkulationspumpe og tid
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
