1600-1900 Bindingsværkshus
Byggeår
1860
Renoveringsår
2016
Areal
115 m2
Antal beboere
2 voksne
Opvarmning
Luft til vand-varmepumpe
Lars og Louise er hhv. 50 og 49 år. Deres 2 børn i starten af 20’erne er flyttet hjemmefra. I nogle år har parret talt om, at de kunne tænke sig at flytte på landet til den friske luft og få jord under neglene.
Det er det 3. hus, parret sætter i stand. De startede med et mere almindeligt parcelhus, siden en villa fra 1901 og nu dette bondehus. Parret bliver ikke trætte af at renovere. De hygger sig med det, selvom helbredet ikke helt kan holde til det samme mere. Det er f.eks. blevet hårdt for knæene at lægge nyt gulv.
Lars er ingeniør og har altså ikke en håndværksmæssig uddannelse, så alt er tillært gennem research på nettet og ved at tale med håndværkere. Hans hustru går gerne til hånde.
Vi havde oprindeligt talt om en luft til luft-varmepumpe, men det var en ringe løsning. Den er ikke køn, og den skulle formentlig sidde i vinklen på huset, lige hvor man spiser.
Det ville også betyde, at vi skulle beholde elvarmen ovenpå, eller også skulle vi have en varmepumpe deroppe også. Vi besluttede os for at gå hele vejen med en luft til vand-varmepumpe og gulvvarme. Når vi skal af med huset en dag, er det også federe at kunne sige, at der er gulvvarme over det hele.
Vi overtog huset i december 2015 og boede her i 1½ måned, før vi gik i gang – for at fornemme huset, inden vi splittede det ad. I januar begyndte vi at rive ned, og det greb lidt om sig hen ad vejen.
En kollega fortalte, at de havde haft en energikonsulent sponsoreret af kommunen ude hos dem. Når det ikke kostede noget, tænkte vi, at så skulle vi også det. Han foreslog jordvarme, men vi syntes ikke, det var sagen, og så foreslog han alternativt en luft til vand-varmepumpe, som også har en fornuftig virkningsgrad.
Generelt når jeg kaster mig ud i renoveringsprojekter, er jeg ikke bleg for at spørge mig frem. Jeg har også engang kigget på murere inde i København, der renoverede et gammelt hus, fordi jeg ville se, hvordan de gjorde. Så stiller jeg mig bare op og snakker lidt med dem. Min viden om materialer osv. er derfor noget, der er kommet stille og roligt med erfaringen.
Vi solgte en villa i Gentofte, som vi havde en pæn profit på, så vi havde pengene til renoveringen. Vi snakkede med banken om det, for det kunne da være, man ville bruge de frie midler til andre ting.
Vi fik at vide, at der ikke var noget i vejen for, at de kunne komme ud og vurdere en eventuel værdistigning efter renoveringen. Så kan vi til den tid tage et lån i huset.
Alternativet er, at du får lavet en byggekonto, og så skal banken meget ind over i starten og vurdere, om de vil låne dig pengene med den forventning, at det er en investering, der kommer igen, når huset skal sælges. Det har vi været fri for, så vi har kunnet gøre som vi ville.
Det blev en stor omgang, for vi har et anneks, og her har vi etableret fyrrum. Det blev isoleret og indeholder varmepumpen, eltavle, en vaskemaskine, tørretumbler og fryser.
Vi gravede det meste af haven op, fordi der skulle lægges rørlægning over til hovedhuset. Vi gravede også en halv meter ned under gulvet og har isoleret med 300 mm og støbt gulvvarme.
Hvis husets ydervægge skulle isoleres udefra, skulle soklen rykkes, og taget skiftes. Derfor blev det til 70 mm isolering indefra. Undervejs boede vi 6 mdr. hos mine svigerforældre, som bor i nærheden.
Om projektet var svært, kommer an på, hvem man spørger. Når vi viste det frem til venner, kunne vi fornemme, at de fandt det voldsomt.
Det er supergodt. Selvom vi nu varmer i annekset, der før var uopvarmet, sparer vi over 1/3 på varmeregningen.
Vi havde i begyndelsen nogle udfordringer med at regulere varmen. Når gulvvarmen ligger i beton, regulerer den ikke så hurtigt, som hvis den lå direkte under gulvbrædderne. Det kræver tilvænning.
Der var ingen isolering i etageadskillelsen før, og det betyder, at der er blevet koldere på overetagen nu. Men vi har gjort klar til, at gulvvarmen kan lægges ovenpå.
Om casebanken
Alle historier i casebanken er udtryk for enten boligejernes, boligadministratorens eller entreprenørens egne synspunkter og holdninger, ligesom tal for investering og energiforbrug før og efter renoveringen kommer fra selvsamme.
I de tilfælde, hvor de aktuelle energipriser ikke er oplyst, har vi brugt gennemsnitlige energipriser og korrigeret energiforbruget efter vejret.
10-40 kr./år pr. m2 ydervæg du isolerer indefra
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris, vægtype og isoleringsniveau
10-150 kr./år pr. m2 gulv du isolerer
Forudsætning for udregning: Gennemsnitlig energipris, gulvtype og isoleringsniveau
30-340 kr./år pr. m2 vindue du skifter
Forudsætning for beregning: Gennemsnitlig energipris og vindue
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
