Nyhedsmail
Nyhedsmail
Vi sender en e-mail til dig, når vi har relevant information angående energibesparelser, CO2-reduktioner, Erhvervspuljen, og når der er ny viden, der passer til din branche.
Produktion
Malkekøer 235 stk.
Indsats
Skift til LED + ny ventilation
Udført
2017
Tilbagebetalingstid
2-2,5 år
Fristrupminde gennemgik en større energirenovering hvor der blev skiftet LED og opsat 2 nye ventilatorer.
Energirenoveringen på Fristrupminde blev iværksat efter et energitjek foretaget af en energikonsulent. ”Vi fik tjekket hele ejendommen, og fik anbefalinger til hvor vi kunne spare, og hvad der skulle gøres. Det var en meget ligetil proces. Man behøver ikke være professor for at regne ud, at det kunne betale sig at følge anbefalingerne, når man sort på hvidt kunne se besparelserne på bundlinjen”.
Mike Timmermann fik sat såvel LED-belysning som energieffektiv ventilation op i stalden i samme proces. Et åbenlyst valg forklarer han. ”Altså når man får at vide, at man kan spare så og så mange kroner, så er det jo bare med at komme i gang efter min mening. Helt klart”.
I forbindelse med en større energirenovering skiftede Mike Timmermann både til LED-belysning og omlagde til energieffektive ventilatorer. Langt de fleste kvægstalde herhjemme har naturlig ventilation. Dermed er der umiddelbart ikke de helt store besparelser at hente ved at omlægge til energieffektive ventilatorer. Men selv hvis blot der skal udskiftes nogle få ventilatorer, kan der opnås besparelser. Oplagt at gøre i samme i ombæring som der kigges på belysning.
”Den største besparelse her på gården er helt klart på belysning, hvor vi har fået LED-lys. I forhold til ventilation har vi sat to nye energieffektive ventilatorer med jævnstrømsmotorer op hos kalvene. Samlet set er vi gået fra et strømforbrug fra omkring 13.000 kWh per måned til 10.000 kWh. Jeg vil anbefale alle at få lavet et energitjek for at undersøge, hvad og hvordan de kan spare på energien og bundlinjen. Det er også værd at nævne, at elselskabet købte vores kWh-besparelse, som gjorde det helt åbenlyst at energirenovere. Alt i alt er tilbagebetalingstid på den samlede investering 2-2,5 år. Det er simpelthen sund fornuft.” lyder opfordringen fra Mike Timmermann.
I slagtesvinestalde er der et energiforbrug til ventilation på omkring 50 % af det samlede elforbrug. Undersøgelser fra SEGES viser, at der er et særligt stort besparelsespotentiale for ældre ventilationsanlæg. Udskiftning af et anlæg, der er 10 år gammelt eller ældre, kan reducere energiforbruget til ventilation med op til 70 %.
Du sparer typisk mellem 40-50 % på energiforbruget ved at skifte lysstofrør i svine- og kvægstalde ud med LED.