BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ventilation

Ventilation

Ventilation

Kend de store besparelser på ventilation

Kend de store besparelser på ventilation

Energiforbruget til ventilation i svinestalde udgør en mærkbar del af det samlede energiforbrug i et landbrug.

I slagtesvinestalde er der et energiforbrug til ventilation på omkring 50 % af det samlede elforbrug. Undersøgelser fra SEGES viser, at der er et særligt stort besparelsespotentiale for ældre ventilationsanlæg. Udskiftning af et anlæg, der er 10 år gammelt eller ældre, kan reducere energiforbruget til ventilation med op til 70 %.

Figur 1: Tallene bygger på undersøgelsen Erfaring nr. 1605 fra SEGES

Beregningseksempler (svin)

Udskiftning af 6 ventilatorer i slagtesvinsstald med 900 stipladser.

  Før: Ældre Triac Efter: Jævnstrømsmotor
Antal ventilatorer 6 6
Årligt elforbrug, alle 6 ventilatorer 36.000 kWh 10.440 kWh
Årlig besparelse 20.448 kr.
Investering (fratrukket energitilskud) 58.332 kr.
Tilbagebetalingstid 2,9 år

Forudsætninger: Elpris: 0,8 kr./kWh, energisparetilskud: 0,3 kr./kWh

Hvad koster det at skifte ventilationsanlæg

Prisen for at udskifte et ældre ventilationsanlæg med et nyere og mere energieffektivt anlæg afhænger af forskellige faktorer, f.eks.:

  • Skal al ventilation i stalden skiftes, eller er det mere rentabelt kun at skifte dele af ventilationsanlægget?
  • Er det nok at skifte det ældre ventilationsanlæg ud med et nyere? Eller skal der også implementeres et nyt styringssystem til anlægget?
  • Er der behov for at dimensionere anlægget anderledes eller foretage bygningsmæssige ændringer for at opnå et bedre klima i stalden?

Eksempler på priser

  • Udskiftning af en Ø900 tagventilator koster ca. 9-12.000 kr. inkl. installation (energieffektiv model med jævnstrømsmotor med permanent magnet).
  • Nyt styrringssystem til en gruppe ventilatorer kan koste ca. 50.000 kr.

Udskiftning af ventilationsanlæg skal foretages af en professionel installatør. Installatøren kan vurdere størrelse og dimensioner på anlægget og rådgive om styring og drift.

Værd at vide

Vinge

Vinge

Vingen på ventilatoren kan påvirke energiforbruget. De fleste producenter udvikler løbende vinger, der er mere effektive.

Motor

Motor

Motoren har størst betydning for energiforbruget. De mest energieffektive motorer har en jævnstrømsmotor med permanent magnet. Disse motorer har ofte betegnelsen EC/PM.

Styring

Styring

Styringen af det samlede ventilationsanlæg har stor betydning for både dyrevelfærden og energiforbruget. Du kan reducere energiforbruget betydeligt ved op- og nedregulering af luftskiftet, når du har en god styring.

Anlæg

Anlæg

Ventilationsanlæg skal dimensioneres korrekt for at give den optimale udnyttelse af energien. F.eks. kan opsætning af en ekstra ventilator i visse tilfælde give et lavere totalforbrug af el.

Sådan kommer du i gang

  • Find type og årgang for dit ventilationsanlægEr anlægget f.eks. et Triac, der er mere end 10 år gammelt, er der stor sandsynlighed for, at du spare op til 70 % på energien ved skift til et mere energieffektivt anlæg.
  • Uvildig rådgivningI en svinestald skal rådgiveren have viden om grisenes behov, så du kan skabe det bedste klima i stalden og de bedste forudsætninger for vækst og god dyrevelfærd. Rådgiveren skal vejlede om behovet for ventilation i din stald og vurdere, hvilke ændringer der er rentable og fornuftige i forhold til dyrevelfærd og produktivitet. Vælg en rådgiver fra et certificeret firma, som er godkendt af VENT-ordningen.
  • InstallatørNår behovet for ventilation i din stald er fastlagt, skal du i kontakt med en installatør eller producent af ventilationsanlæg. De kan give dig et konkret tilbud og rådgive dig om tekniske muligheder men også fordele og ulemper ved forskellige løsninger.
  • Husk energitilskuddetVed udskiftning til mere energieffektiv ventilation er det muligt at få energitilskud fra et energiselskab. Som oftest er det leverandøren eller installatøren, der formidler kontakten til energiselskabet med henblik på salg af energibesparelsen. Husk altid at søge, inden du går i gang med arbejdet – ellers er det for sent at opnå tilskud.

Faktaark: Staldventilation i svinestalde



Faktaark: Staldventilation i svinestalde

Faktaark: Staldventilation i svinestalde

Faktaark: Staldventilation i svinestalde

06.10.2017
1.6 MB
1 SIDE
Fakta om fordelene ved at skifte et ældre ventilationsanlæg i svinestalden til et nyt mere energieffektivt. Udskiftning af et anlæg, der er 10 år gammelt eller ældre, kan reducere energiforbruget til ventilation med op til 70 %.


Videoforedrag om fordele ved LED og energieffektiv ventilation

Videoforedrag om fordele ved LED og energieffektiv ventilation

Se hvordan du kan spare energi og få en bedre driftsøkonomi ved at skifte til energieffektiv belysning eller ventilation i stalden.

Hør om tekniske forhold ved LED og ventilation og se en række beregningseksempler for forskellige staldtyper med fokus på investeringer, potentielle besparelser og tilbagebetalingstider.  

Foredraget bliver afholdt af energirådgiver Peter Kristensen, miljøteknologichef fra SEGES Anders Leegaard Riis og facilitator Jan Køhler

 

Se, hvad du kan gøre i dit landbrug

Se, hvad du kan gøre i dit landbrug

Du skal acceptere marketing cookies for at se dette indhold. Klik her for at ændre cookieindstillinge.

Ventilation