Belysning
Belysning
Derfor er LED-belysning en god idé
Derfor er LED-belysning en god idé
- Du sparer typisk mellem 40-50 % på energiforbruget
- Et LED-rør har en levetid, der er ca. fem gange længere end et lysstofrør
- Med LED-belysning kan du vælge forskellige egenskaber for lyset, f.eks. om det skal have en kold eller en varm farve.
- Der er mindre bøvl med LED – rørene skal ikke skiftes nær så ofte og de tænder med det samme.
Beregningseksempler (svin)
Tilbagebetalingstid for forskellige typer af svinestalde
Slagtesvinstald | Smågrisestald | Sostald | |
---|---|---|---|
Staldstørrelse | 2.000 m2 | 900 m2 | 150 m2 |
Belysningstimer pr. år | 3.000 | 4.000 | 5.000 |
Tilbagebetalingstid: LED-rør i nye LED-armaturer |
4,0 år | 3,0 år | 2,3 år |
Tilbagebetalingstid: LED-rør i de gamle armaturer |
2,0 år | 1,4 år | 1,1 år |
I udregningen er medregnet omkostninger til montage.
Beregningseksempler (kvæg)
Kostald | |
---|---|
Staldstørrelse | 2.240 m2 |
Belysningstimer pr. år | 3.000 (dagslysstyring) |
Tilbagebetalingstid: LED-rør i nye LED-armaturer |
4,5 år |
Tilbagebetalingstid: LED-rør i de gamle armaturer |
2,6 år |
I udregningen er medregnet omkostninger til montage.
Det skal du have styr på, når du skifter til LED
Når du skifter til LED, er der en række forhold, du skal overveje:
- Koldt eller varmt lysLysets farvetemperatur måles i kelvin. Varmt lys på 2.700-3.300 K minder om glødepærens lys. 3.300-5.000 K giver et neutralt lys, mens over 5.000 giver et køligt lys, der svarer til dagslys midt på dagen.
- LysstyrkenLysets styrke skal matche de lysstofrør, der bliver udskiftet og i øvrigt overholde arbejdsmiljølovgivningens regler for lys i arbejdsområder i stalde. Lysstrøm (lumen, lm) er et mål for den samlede mængde lys, en lyskilde udsender, og belysningsstyrke (lux) er et udtryk for, hvor meget lys der rammer en given overflade.
- LysspredningLED-rør har ofte en anden og mere snæver lysspredning end alm. lysstofrør.
- KvalitetPåvirkningen fra ammoniak og fugt kan være en udfordring for LED-rør og LED-armaturer.
Hvad koster det at skifte?
Prisen for at skifte lysstofrør ud med LED-belysning er afhængig af en række faktorer:
- Skifter du kun selve røret?
- Skifter du hele armaturet?
- Kan du selv foretage udskiftningen, eller skal du bruge en installatør?
Skift | Spar |
---|---|
Udskiftning af 36 W T8 lysstofrør til LED-rør med samme lysstyrke | Ca. 200 kr. inkl. arbejdsløn |
Udskiftning til nyt armatur inkl. LED-rør | Ca. 750 kr. inkl. arbejdsløn |
Energistyrelsen anbefaler, at udskiftning til LED-rør foretages af en professionel installatør. Installatøren kan vurdere, om det kun er røret, der skal skiftes – eller om der skal et nyt armatur op. Han kan også rådgive om lysbehovet og kvaliteten af LED- belysningen. En installatør sikrer, at alting monteres korrekt, og at regler og love overholdes.
Sådan kommer du i gang
Energirådgiver
Det er en god ide at drøfte udskiftningen med en energikonsulent fra din landboforening eller en anden energirådgiver. Her kan du få gennemgået din nuværende staldbelysning og samtidigt få et realistisk bud på, hvor meget energi du kan spare ved at skifte til LED. Det er også her, I kan vurdere, om den nuværende staldbelysning er placeret optimalt, eller om der bør foretages ændringer.
Installatør
Få et tilbud på udskiftningen af en installatør. Hvis installatøren har særlig viden om LED og staldbelysning, kan han også rådgive om placering af lyskilder og LED-rørenes egenskaber og kvaliteter.
Stor tilfredshed med LED
En undersøgelse blandt 64 svine- og kvægbedrifter viser stor tilfredshed med udskiftningen til LED i staldene.
Hent undersøgelsen
LED belysning og dyrevelfærd
LED belysning og dyrevelfærd
LED belysning og dyrevelfærd
Beregner: Skift til LED i landbruget
Beregner: Skift til LED i landbruget

Videoforedrag om fordele ved LED og energieffektiv ventilation
Videoforedrag om fordele ved LED og energieffektiv ventilation
Hør om tekniske forhold ved LED og ventilation og se en række beregningseksempler for forskellige staldtyper med fokus på investeringer, potentielle besparelser og tilbagebetalingstider.
Foredraget bliver afholdt af energirådgiver Peter Kristensen, miljøteknologichef fra SEGES Anders Leegaard Riis og facilitator Jan Køhler