6 energimærker op med rentabel energirenovering
Bygningsstyrelsen, København
-
Kontor
-
Produktion
Kontor og daginstitution
-
År
2012
-
Indsats
Isolering, ventilation, lys, vinduer, solvarme mv.
-
Besparelse
646.000 kr./år
6 energimærker op med rentabel energirenovering
En stor renovering med bl.a. nye vinduer, isolering, ventilation og belysning har skåret 76 % af driftsudgifterne for Bygningsstyrelsens kontorbygning på Vester Voldgade i København.
Økonomi
Læs mere
Renoveringen er udført i en betonbygning på 7.000 m2 på Vester Voldgade 123 i København. Det er oprindeligt en industribygning fra 1938 bygget som postterminal. Senere er den blevet til kontorejendom og institution.
Bygningsstyrelsen ejer bygningen og lejer den ud til statslige institutioner på markedsvilkår. Da renoveringen blev udført, var bygningen lejet ud til Undervisningsministeriet og Ministeriernes Børnehave.
Energiforbedringer
- Isolering af facadenFacaden er isoleret med 300 mm mineraluld med udvendig puds, der kun kræver minimum af vedligehold. Der er gjort en særlig indsats for at isolere kuldebroer i konstruktionen, f.eks. betondæk, der rækker ud af bygningen. Nederst mod Vester Voldgade blev der brugt vakuumisolering af hensyn til pladsen.
- Nye vinduerDe eksisterende vinduer var 3-lags, men ikke udført som energiruder. Vinduerne mod syd og øst var desuden dækket med en solfilm for at undgå ophedning, der gav dårligere lys og farvegengivelse. Vinduerne blev udskiftet til 3 lags vinduer med energimærke B. De nye vinduer er rykket ud i forhold til facaden for at få mindre varmetab og mere dagslys.
- SolafskærmningDer er etableret solafskærmning, der både kan gå lodret for vinduerne og vippe ud for at skærme af for høj sol om sommeren uden at lukke for udsynet. Det fungerer automatisk, men har også manuel overstyring, så brugerne selv kan styre markiserne efter behov. Efter et fast tidspunkt slår den automatiske styring til igen.
- Nyt ventilationsanlægBygningen havde ikke ventilationsanlæg ud over udsug fra toiletter. Ved renoveringen er der indført ventilation med varmegenvinding. Der er konstant luftmængde til kontorer og variabel luftmængde til møderum. Samtidig er bygningen blevet tætnet, så den lever op til tæthedskrav for nye passivhuse. Løsningen minimerer træk og sørger automatisk for frisk luft styret efter målinger af indeklimaet. Indsugningen af udeluft er sat over taghøjde, hvor der er færre partikler i luften end i vindueshøjde på Vester Voldgade. Ventilationen er tilsluttet et grundvandsanlæg, der både giver forvarme og køling alt efter årstiden. Det forbedrer virkningsgraden på ventilationsanlægget og sikrer mod høje sommertemperaturer.
- Solvarme lagres under bygningenVarmetabet gennem bygningens kælderdæk i beton bliver halveret ved at bruge solvarme til rumvarme i stedet for varmt brugsvand. Solvarmeanlægget på taget leverer varme til en sløjfe i jorden under kælderens betondæk.
- LED-lysDet er etableret ny LED-belysning med dagslysstyring og bevægelsesfølere.
Bygningen stod over for en nødvendig renovering af vandinstallationer, vinduer og betonskader i facaden. Da bygningen blev gennemgået af den rådgivende ingeniør, viste det sig, at en gennemgribende energirenovering kunne betale sig både økonomisk, æstetisk og for indeklimaet.
Renoveringen rykkede bygningen fra energimærke F til A2015.
Den samlede besparelse på el, vand og varme er 646.000 kr./år. Det svarer til 76 % af bygningens driftsudgifter.
| Varme | El til lys og ventilation | |
|---|---|---|
| Energiforbrug før (kWh) | 698.000 | 53.200 |
| Energiforbrug efter (kWh) | 118.750 | 45.000 |
| Besparelse | 92 % | 62 % |
Bygningen er også gået fra en høj fast varmeafgift til en meget lav afgift. Fremover vil bygningen stort set kun blive opvarmet af sol, personer og udstyr. Radiatoranlægget vil efter behov kun være i svag drift om natten og i weekenderne i perioden december-februar.
Vandforbrug i regnrige perioder reduceres med 1.090 m3, svarende til 47.000 kr. pr. år. Bygningen sparer kloaknettet for stort set al afledning af regnvand i regnfulde perioder, hvor der er kapacitetsproblemer.
Indeklimaet er optimeret, fordi luftkvaliteten er væsentligt forbedret. Træk og kulde ved vinduer er væk.
Bygningen har også fået et anderledes udseende og en bæredygtighedsprofil, som tiltrækker nye lejere. Renoveringen er en del af et generelt løft af kvarteret under Københavns Kommunes projekt ’Metropolzone’.
”Energirenoveringen af bygningen betaler sig fuldt ud på helt almindelige markedsvilkår og kunne lige så vel være udført af en privat investor som af Bygningsstyrelsen.”
Lars Ørtoft, rådgivende ingeniør på energirenoveringen af Vester Voldgade 123
“Den samlede renovering betyder, at vi har en bygning, der er forvandlet fra kedelige, energiforbrugende lejemål til en attraktiv nul-energi-ejendom.”
John Corell Nilsson, Byggeri, Bygningsstyrelsen
Investering i alt: Ca. 23 mio. kr.
Heraf udgør merinvesteringen i energirenovering i alt godt 12 mio. kr.
Investeringen er finansieret med fremrykket vedligehold fra bygherrens side på små 10 mio. kr. og lejerfinansiering på ca. 2,4 mio. kr.
Bygningsstyrelsen har lavet en aftale med lejer om at betale en højere husleje til gengæld for den lavere udgift til energi.
Alle energirenoveringstiltag i renoveringen er i sig selv rentable. Det vil sige, at de betaler sig hjem inden for tiltagets levetid.
GVL Entreprise A/S var entreprenør på renoveringen med Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Jesper Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører A/S som rådgivere. Arkitekt var tnt arkitekter A/S.
Renoveringen foregik fra juni 2011 til august 2012. Efterfølgende er der foretaget supplerende indvendig renovering for den nye lejer.
De enkelte løsninger blev besluttet på baggrund af deres rentabilitet. Nogle energitiltag betalte sig så godt, at de gav mulighed for at finansiere andre løsninger, der først og fremmest har betydning for miljøet.
Efterisolering af facaden og de nye vinduer gjorde det muligt at løfte bygningen arkitektonisk.
Der er indgået en aftale med fjernvarmeleverandøren om at sænke den faste afgift på fjernvarme. Til gengæld må leverandøren koble bygningen fra nettet i spidsbelastningsperioder, og Bygningsstyrelsen har afstået fra at lave varmt brugsvand med solvarmeanlæg.
